Min lillesøster, Ulla, og jeg havde vores barndoms paradis i et stråtækket bindingsværkshus i Søllinge på Fyn med en tilhørende stor frugtplantage.
Det var hos vores bedstemor, Andrea, som var enke efter friskolelærer Peder Pedersen. Han havde været en foregangsmand inden for frugt og havebrug.
Ham havde vi desværre ikke kendt; men hele det liv, der udspillede sig i det gamle hus på landet, var nok stadig som i hans tid.
Der var fire røde malkekøer og en kraftig, stærk hest i stalden foruden et par svin. Om sommeren var der kalve, der stod bundet med en tøjrpæl under æbletræerne. Der gumlede de sneglebælg i sig. Det var en afgrøde, der skulle berige jorden til glæde for den megen frugt og også til glæde for bierne. Uden bier ingen bestøvning af frugtblomsterne.
Alt indgik i en symbiose, det var en blanding af gammel og ny viden.
Om sommeren tjente områdets husmandskoner lidt ekstra som plukkekoner, når tiden var inde til at sende ribs, solbær, stikkelsbær og hindbær til GASA i Odense.
Ulla og jeg fik tjansen at bringe en kaffekurv ud til konerne.
Vi behøvede ikke spørge, hvor de var. Vi gik blot efter lyden af summende, fynske stemmer fra kvinderne, der sad på trebenede malkeskamler og med skåneærmer på armene og fyldte kasse efter kasse. Dette arbejde gav dem lejlighed til at udveksle viden om alt, hvad der rørte sig i nabolaget.
Må man sige, at det - trods alt - var heldigt, at det var under Anden Verdenskrig?
Vi oplevede, at tiden, arbejdet, samfundet var skruet tilbage.
Sikkert besværligt for det arbejdende folk; men for os børn et sandt eventyr.
På den måde var det en rigdom at have disse erfaringer med sig senere i livet.
Tænk at blive hentet ved togstationen med hest og kane i de snevintre, der var dengang. Og så komme ind i kakkelovnsvarmen.
Tænk at vågne op i bedstemors soveværelse og se og høre alle spurvene ude i stråtaget, se alle fuglene forsyne sig i de ophængte havreneg ude i de store valnøddetræer.
Ligge og vente på, at landposten kom med LANDET, bladet hvori vi kunne læse om Gris Mathis. Det blad havde vi ikke hjemme i Odense.
Livet hos bedstemor var så anderledes end i vores dagligdag hos mor og far.
Ferierne var uendelige.
Der blev lagt en grund til haveinteressen, som vi to søstre begge har. Hun på den anden side af Atlanten, og jeg nu i Jylland.
Birgit Borik, Kærvej 3,Ågård, Egtved