De kalder ham Fader Migrantbåd: Magthaverne må snart stoppe vanviddet

Nok så mange mure og hegn kan ikke holde migranter og flygtninge ude, mener franciskanermunken Isidoro Macías, som selv har hjulpet mange mennesker i nød. Derfor har han fået tilnavnet Padre Patera - Fader Migrantbåd

Padre Patera er migranternes levende skytshelgen i det sydligste Spanien. De ved, at han altid åbner døren for dem, og det sker, at afrikanske forældre sender deres børn over Gibraltarstrædet med den besked, at de skal opsøge franciskanermunken i Algeciras.-
Padre Patera er migranternes levende skytshelgen i det sydligste Spanien. De ved, at han altid åbner døren for dem, og det sker, at afrikanske forældre sender deres børn over Gibraltarstrædet med den besked, at de skal opsøge franciskanermunken i Algeciras.- . Foto: Jens Ulrich Pedersen.

Trods hans efterhånden fremskredne alder er der et ungdommeligt spil i hans øjne. Han deler gavmildt ud af sine smil, og flere sætninger afsluttes med et grin, der nogle gange kammer over i en skraldlatter:

”Jeg er et lykkeligt menneske. Virkelig lykkeligt. Det er et stort privilegium at få lov til at hjælpe mennesker i nød, der banker på din dør. Hvis jeg blev født på ny, ville jeg gøre det samme.”

Siden han som ung mand tog beslutningen om at blive franciskanermunk, har Isidoro Macías ikke bestilt andet end at hjælpe andre mennesker.

Efter ophold i Tanger i Nordmarokko og den vestspanske by Cáceres kom han som 30-årig til Algeciras ved Gibraltarstrædet, hvor Mærsk i øvrigt har sin største containerterminal i Europa.

I 2000, da migranterne begyndte at komme i stimer til de spanske kyster, besluttede han at åbne herbergets døre for illegale, især gravide kvinder og børn, hvilket har givet ham tilnavnet Padre Patera, Fader Migrantbåd.

I forhold til de hundredtusinder af flygtninge fra især Syrien, der i øjeblikket giver Europas politikere hovedbrud og samvittighedskvaler, har indvandringen til Spanien skabt mindre overskrifter. Da den var på sit højeste, kom der 5000 på en sommermåned i 2006. Men især de sorte afrikanske indvandrere bliver ved med at sejle over Gibraltarstrædet.

Og menneskesmuglerbanderne tager stadig mere smarte metoder i brug for at narre penge ud af dem. Mange er sendt over strædet i legetøjsgummibåde, og senest er et antal kommet på vandscootere. Desperationen kender ingen grænser, som for eksempel da en afrikansk far i sommer forsøgte at smugle sin lille søn over grænsen i en kuffert.

”Ja, og mange unge kravler op under en lastbil eller gemmer sig under kølerhjelmen på en bil. I dag er der ikke så mange, der kommer i træbåde som før. Der var plads til syv til otte, men som regel var der fire gange så mange om bord. Selvom der kun er 14 kilometer mellem Afrika og Europa på det smalleste sted i strædet, endte overfarten ofte i en tragedie, hvor båden gik ned og alle druknede, eller den blev ført ud i Atlanterhavet af den stærke strøm,” husker Padre Patera, der skønner, at han gennem årene har hjulpet op imod 500 migranter med mad, tøj og identitetspapirer og bistået over 100 gravide afrikanske kvinder under deres fødsel.

Hvorfor gør De det?

Fordi evangeliet siger, at hvis du gør gode gerninger, bliver du selv et bedre menneske. Det er ikke migranterne, men Kristus, der banker på min dør. For mig er det selve essensen af at være franciskanermunk at kunne hjælpe mennesker i nød.

Det er altså troen, der driver værket?

Ja, helt klart. Uden min tro ville jeg ikke have kunnet klare det. Jeg mener, at troen skal manifestere sig via gode gerninger. En tro uden gode gerninger og næstekærlighed er for mig en død tro. Men jeg vil godt understrege, at man sagtens kan gøre gode gerninger uden at være kristen. For eksempel er der mange ikke-kristne ngo'er, der udfører et stort hjælpearbejde.

Hvorfor kommer migranterne til Spanien?

Mange af dem, der kommer her, er fra Nigeria. Officielt er der ikke krig i Nigeria, men terrorgruppen Boko Haram truer sikkerheden. Desuden er der ofte opgør mellem forskellige stammer, og der er en omfattende korruption og usle lønninger.

Så de kommer her for at finde sikkerhed og en bedre tilværelse. Der kommer også mange fra Senegal, og de begynder med det samme at arbejde med at sælge tæpper, smykker og tasker på strandene og på gaderne.

Hvad siger migranterne, når de banker på Deres dør?

Normalt siger de ikke noget, fordi de er bange for repressalier fra den menneskesmugler, de har betalt for overfarten. De frygter for deres eget og deres families liv, hvis de siger noget. Men de fleste tror, at de er kommet til det forjættede Europa, hvor det flyder med rigdom. En migrant sagde engang til mig, da jeg spurgte, hvorfor han var kommet: 'Fader, money, money, money...' Men en anden sagde, at 'han ville være blevet hjemme, hvis han havde vidst, at her ikke var noget at komme efter'.

Problemet er, at de har fået et fordrejet billede af Europa via TV og på grund af den hjernevask, som menneskesmuglerne udsætter dem for. Og så ser de en helt anden virkelighed. For ikke at skuffe familien hjemme i Nigeria eller Senegal eller andre lande er det første, de gør, at tage et billede af sig selv foran en stor bil på gaden. Eller de går ind i et prøverum i en tøjbutik og sender et billede af sig selv i fint tøj hjem til familien.

Hvad er det værste vidneudsagn, De har hørt fra en migrant?

De fortæller aldrig sandheden. Men det har gjort dybt indtryk på mig, når jeg har fundet ud af, at kvinder har måttet prostituere sig for at betale af på gælden til menneskesmugleren. Og det er sket gentagne gange.

I øjeblikket venter hundreder af afrikanere på at komme over grænsehegnene ved Ceuta og Melilla, de to spanske enklaver på Nordmarokkos kyst. Men selvom Spanien har forstærket hegnene med barberbladsagtige metalstykker, gør de alligevel forsøget?

Nok så mange mure og hegn kan ikke holde migranter og flygtninge ude. Hverken her eller i Ungarn eller i USA. De flygter jo fra sult, krig, nød og elendighed, og så kan nogle inhumane barberblade i et grænsehegn ikke stoppe dem. De forsøger at komme over alligevel, vel vidende at de bliver revet til blods.

Tidligere da der kun kom migranter til Spanien, tog de europæiske lande ikke problemet alvorligt. Men det gør de nu på grund af de mange syriske flygtninge. For mig er det også Guds værk. Han har åbnet europæernes øjne for problemet.

Hvad bør Europa gøre for at løse flygtninge- og migrantproblemet?

Først og fremmest bør alle EU's lande have de samme regler for asyl og immigration. Det kan ikke være meningen, at lovene bliver strammet, hver gang der kommer flere migranter eller flygtninge. I de 15 år, vi har hjulpet migranter på centret her i Algeciras, har den spanske regering ændret sin udlændingelov fire gange.

Det kunne også være en idé at optage en video med stærke scener fra den virkelighed, migranter og flygtninge møder her, og få den afspillet i deres hjemlande. Mange aner ikke, hvor farligt det er at krydse havet, og menneskesmuglerne foregøgler dem noget andet.

Europa må også investere meget mere i Afrika og give arbejdskontrakter til et vist antal migranter, så de kan komme legalt hertil. Og der bør sættes hårdere ind mod menneskesmuglermafiaerne. Det er svært at komme dem til livs, men ikke umuligt.

Og så er jeg som kristen nødt til at tro og håbe på, at magthaverne meget snart kommer til fornuft og stopper vanviddet i Syrien og Irak.

Kan troen hjælpe?

Ja, helt sikkert. Hvis alle begyndte at følge evangeliets forskrifter og udvise mere næstekærlighed, ville verden blive bedre at leve i. Det er meget vigtigt, at europæerne ikke føler sig bedre end dem, der banker på døren. Mennesker skal behandles som det, de er, og ikke som numre i en statistik.

De er blevet anholdt og afhørt af politiet flere gange, fordi De bryder loven. Er De ikke bange for at ryge i fængsel?

Nej, for jeg gør jo ikke noget forkert ligesom menneskesmuglerne. Jeg indrømmer, at jeg bryder loven, men føler kun, at jeg gør min pligt som kristen. Mange gange har politiet oven i købet afleveret migranter uden for min dør, fordi der ikke var plads i opsamlingscentret her i Algeciras. Så nej, jeg er ikke spor bange. Desuden får man jo både mad og brusebad i fængslet. Og så kunne jeg samtidig slappe lidt af og læse i Bibelen og bede til Gud.

Som 70-årig er det vel snart på tide at gå på pension?

Nej, en kristen apostel trækker sig ikke tilbage. Så jeg stopper først, når Herren kalder på mig,” siger Padre Patera og skynder sig ud i køkkenet for at koge ris med tomatsovs til herbergets beboere og migranter og andre, der kommer ind fra gaden.