To af det seneste halve års mest omtalte præster, Søren E. Jensen og Marie Høgh, var i går indirekte på dagsordenen, da kirkeminister Bertel Haarder (V) var kaldt i to uafhængige samråd i Folketingets Kirkeudvalg.
Søren E. Jensen, hjælpepræst i Hvalsø Sogn på Midtsjælland, tiltrak sig i februar opmærksomhed efter at have modtaget en biskoppelig påtale for at udtale sig ”ukollegialt”.
Siden blev tidehvervske Marie Høgh omdrejningspunkt for sommerens kirkehistorie, efter at hun angiveligt blev udfrittet om sit forhold til Dansk Folkeparti ved en ansættelessamtale i den danske kirke i Berlin. I begge tilfælde er der tale om principielle sager, og med den begrundelse havde Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, kaldt ministeren i samråd.
Det var da også Christian Langballe, der rejste første spørgsmål over for ministeren i samrådet.
”Kan man virkelig anklages for at være ukollegial, fordi man holder en prædiken? Det rækker ud over selve Søren E. Jensen-historien. Hvor går grænsen for præsters forkyndelsesfrihed. Kan de forkynde frit?”, spurgte Christian Langballe.
Kirkeminister Bertel Haarder ønskede ikke at kommentere på den konkrete sag om Søren E. Jensen, men understregede, at præsters forkyndelsesfrihed ikke betyder, at de har ret til at tale imod folkekirkens bekendelsesgrundlag.
”En præst kan ikke ansvarsfrit sige hvad som helst fra sin prædikestol for derefter blot at sige, at han eller hun har forkyndelsesfrihed og bruge forkyndelsesfriheden som et skjold over for en hvilken som helst reaktion,” sagde kirkeminister Bertel Haarder blandt andet.
Men den udmelding mildnede ikke Christian Langballe. Han fortsatte med at bore i, at den omtalte biskop, Roskilde Stifts Peter Fischer-Møller, havde givet Søren E. Jensen en påtale.
For i virkeligheden, mente Christian Langballe, var biskoppens reaktion en del af et mønster, hvor resultatet var, at præsters forkyndelsesfrihed blev indsnævret.
Kirkeministeren svarede med en henvisning til, at præster er tjenestemænd, og at de derfor ”samvittighedsfuldt skal overholde stillingen”, og henviste til, at den omtalte præst havde udtalt sig fra prædikestolen - og dermed i embede.
Christian Langballe og kirkeministeren blev ikke enige, og så var tiden kommet til samrådet om præsters retssikkerhed, som var affødt af sagen om den fravalgte præst Marie Høgh.
Christian Langballe ville vide, om man må udspørge en ansøger til et præsteembede om politisk tilhørsforhold, hvilket kirkeminister Bertel Haarder kort afviste med en henvisning til forskelsbehandlingsloven, hvori det fremgår, at det er ulovligt at fravælge en ansøger på grund af politisk anskuelse.
Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, som også er formand for kirkeudvalget, ønskede svar på, hvordan ansøgere til en stilling i Folketinget sikres diskretion og fortrolighed omkring sin ansøgning, og igen henviste kirkeministeren til lovgivningen.
Denne gang offentlighedsloven, der kun i et lille omfang sikrer offentligheden adgang til oplysninger om ansættelsesforhold.
I forbindelse med sagen om Marie Høgh er tilsynsførende biskop, København Stifts Peter Skov-Jakobsen af flere, blandt andre Christian Langballe, blevet kritiseret for ikke at blande sig på trods af kaotiske forhold i menighedsrådet i den danske kirke.
Trods yderligere opfordring fra Christian Langballe i går ville kirkeministeren ikke at gå ind i sagen, ligesom han ikke forventede, at biskop Peter Skov-Jakobsen ville agere.
”Hvis der ikke er nogen, der klager, så sidder vi ikke i et ministerium, og det gør de heller ikke på bispekontoret, og overvåger, hvad der sker i menighedsrådene,” sagde kirkeminister Bertel Haarder afslutningsvis.