Præsident Barack Obama er ikke bange for at give sit russiske modstykke, Vladimir Putin, den kolde skulder.
Seneste gang, de to verdensledere havde et møde på programmet, aflyste den amerikanske præsident i protest mod Putins beslutning om at gøre Moskva til en sikker havn for den unge amerikaner Edward Snowden, der sensationelt afslørede detaljer om USA's elektroniske overvågning af sine borgere.
Siden er det amerikansk-russiske forhold gået endnu mere ned ad bakke som følge af Putins militære indgriben i det østlige Ukraine og USA's forsøg på at isolere Moskva.
Ikke desto mindre vil de to præsidenter, der begge er i New York til FN-topmøde, i dag sætte sig ned og formelt tale ansigt til ansigt for første gang i mere end to år.
Det er velkendt, at Obama ikke kan udstå Putin, og mødets ømfindtlighed afspejles i den kendsgerning, at Kreml og Det Hvide Hus som to overforfængelige hanelefanter ikke kan blive enige om, hvem som indkaldte til det: Ifølge russerne er mødet ”en fælles beslutning”, mens amerikanerne gør en dyd ud af at sige, at Putin var ”desperat” efter at sætte Obama stævne.
Når den amerikanske præsident ser sig nødsaget til at mødes med Putin, skyldes det Ruslands voksende engagement i konflikten i Syrien.
Rusland, der støtter den syriske præsident, Bashar al-Assad, begyndte for nylig at sende tropper, kampfly, tankvogne og andet militært udstyr ind i Syrien.
I et sjældent interview på det amerikanske tv-program ”60 Minutes” i aftes bekræftede Putin, at han vil redde Assad-regimet, der vakler i kampen mod Islamisk Stat, IS, og andre oprørsgrupper. Han opfordrer dog samtidig regimet til reform og dialog med landets opposition: ”Det er kun det syriske folk, der kan afgøre, hvem der skal regere dem og hvordan,” lyder udsagnet fra Putin.
Præsident Obama vil bruge mødet i dag til at vurdere, om Rusland og USA kan samarbejde i kampen mod IS. Rusland kan i bedste fald svække den islamistiske gruppe.
Men USA betragter Assad som roden til den syriske konflikt, og hvis Putin støtter ham uden forbehold, så bliver Rusland del af en kamp mod amerikansk-støttede oprørere, hvilket gør de to supermagter til modstandere i en kompliceret mellemøstlig krig. Udsigten til, at russiske og amerikanske kampfly støder sammen i luftrummet over Syrien, bekymrer Washington.
Vladimir Putins bredere målsætning synes at være at genetablere Ruslands globale magt og indflydelse. Kort sagt håber Putin at positionere Rusland som en vigtig aktør i Mellemøsten og at flytte Vestens fokus fra hans tiltag i Ukraine til Syrien.
Den ”mest behændige del af Putins manøvre”, skriver den konservative kommentator Charles Krauthammer i avisen The Washington Post, er imidlertid dens ”implicitte kur for Europas flygtningekrise”.
”Europæerne, ødelagt af skyldfølelse og frygt, har ingen idé om, hvad de skal stille op. Putin tilbyder en udvej: ingen krig, ingen flygtninge. Stands den syriske borgerkrig, og ikke alene vil de ophøre med at strømme ind i Europa - de, der er der i forvejen, vil vende hjem til Syrien,” skriver han.
Det er usandsynligt, at mødet i dag vil reparere det flossede amerikansk-russiske forhold, og Obama risikerer uforvarende at give Putin politisk legi-timitet.
Men Kreml er en nøgle til løsning af konflikterne i Ukraine og Syrien, og det tvinger Det Hvide Hus til at forsøge at finde fælles fodslag med en mand, som det opfatter som en international bølle.