”Sort sol” er i dag det største danske naturfænomen

I ”Natursyn” på P1 begiver man sig af sted med åben mikrofon. I går eftermiddags var målet naturfænomenet 'sort sol'. Hvis ikke der skete noget, ja, så affandt man sig med det og gav sig i stedet til at reflektere over netop det, skriver Leif Hjernøe

Mens danskerne talte om fænomenet ”blodmåne”, tog P1's ”Natursyn” i går eftermiddags fænomenet ”sort sol” under behandling. -
Mens danskerne talte om fænomenet ”blodmåne”, tog P1's ”Natursyn” i går eftermiddags fænomenet ”sort sol” under behandling. - . Foto: Stig Nørhald/Biofoto/Scanpix.

I modsætning til det både æstetisk og astronomisk betagende fænomen, der under den poetiske betegnelse ”blodmåne” kunne iagttages allersidst på natten til mandag, så kan utroligt store stæreflokkes grafiske udfoldelser på himlen under betegnelsen ”sort sol” ikke beregnes på forhånd.

Men for det meste skuffes de tusinder af fremmødte tilskuere ikke. Kyndige vejledere har efterhånden en så sikker indsigt i Vadehavets mangeartede fugleliv, at en vis planlægning kan finde sted. Tilfældigt forstyrrende vejr- og klimaforhold skal dog altid påregnes.

Tålmodighed skal der under alle omstændigheder til. Der er jo ikke tale om naturoplevelser, som på tv-kulturel vis effektfuldt er redigeret stramt til ved hjælp af dramatiserende krydsklip, forskellige optagehastigheder og tit ulidelige musikalske lydkulisser.

Som det med al ønskelig tydelighed fremgik af den seneste appetitvækkende udgave af P1's ”Natursyn”, så er det vilkårene: Enten sker der noget eller også ikke. Virkeligheden har det jævnt hen med at give sig endog rigtig god tid. Ikke noget med tidsskemaer her!

Den slags afskrækker heldigvis ikke radiofolk. I ”Natursyn” begiver man sig af sted med åben mikrofon. I går eftermiddags var målet det ovennævnte naturfænomen. Hvis ikke der skete noget, ja, så affandt man sig med det og gav sig i stedet til at reflektere over netop det.

Det blev til en indgående samtale om, hvordan trækfuglene direkte og indirekte skaber arbejdspladser på hoteller, vandrerhjem og turistbureauer. Vadehavskysten er året rundt blevet en turistattraktion af verdensformat, der også beskæftiger naturvejledere, ornitologer og andre videnskabsmænd.

Sådan også med Dorte Dalgaard, DR-medarbejder, vært og tilrettelægger af ”Natursyn”. I går slog hun til lyd for det stærkt opmuntrende forhold, at man, som det blev sagt og demonstreret, bliver et gladere menneske af at give sig tid til at gøre ”sort sol” til en mulighed. Alene det at give sig tid til begivenhedsløshed kan være værdifuldt.

Danmarks største naturfænomen, stærene og hundredtusindvis af andre trækfugles adfærd på de flade enge og vandrige marskområder i den sydvestlige del af landet, kan under alle omstændigheder ikke værdsættes højt nok.

Vadehavsområdet indgår ikke uden mange gode grunde i Unescos liste over verdens naturarv. Det er ret tankevækkende, at disse sjappede strandenge og sumpede områder i dag rangeres på højde med de syv andre danske kultur- og naturlokaliteter på listen:

Roskilde Domkirke, Jellingstenene, Kronborg, Stevns Klint, Ilulissat Isfjord, Christiansfeld og parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Alle har de nu international bevågenhed.

Hvad Vadehavet angår, så har det også rovfuglenes bevågenhed. Uden deres truende tilstedeværelse var der ingen grund til at udføre de både betagende og panikslagne undvigemanøvrer, som er årsagen til ”sort sol”. En symbolsk aktuel flygtningeadfærd.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder