Der er skrevet meget om svampe her i avisen de seneste måneder, som er højsæson for svampejagt. Danskere har trasket rundt i skovene med næsen i skovbunden for at finde rørhat, champignon og kantareller. Men nu viser kalenderen jo november, og svampesæsonen er umiddelbart slut. Og det samme må så gælde historier om den mangeartede og yndede spise.
Læs også: Sådan undgår du giftige svampe, når du går på svampejagt
Men det er ikke slut. For der er faktisk spisesvampe i de danske skove året rundt, selv under perioder med frostgrader. Og inden minusgraderne bider sig fast, er det særligt østershatten, der oftest ender på tallerkenerne.
Især den blågrå østershat er populær. Den vokser på gamle løvtræstubbe og -stammer. Østershatten er også at finde på væltede træer, der har fået lov til at ligge et par år i skovbunden og er nemmere at få fat i. På den-ne årstid bliver svampene sjældent angrebet af svampemyg, og så er konkurrencen om svampene ikke så stor som i de foregående måneder.
De kaldes østershatte, fordi de ligner lyse østersskaller og har en smag, der minder lidt om skaldyr. Østershatten egner sig til mange retter. Ifølge virksomheden Aarstiderne, der dyrker og leverer grønt og frugt med mere, er svampekødet hvidligt, duften svag og smagen en anelse bitter.
”Men under tilberedning udvikler smagen sig og bliver fyldig og god,” skriver Aarstiderne på sin hjemmeside, hvor der anbefales en ret med østershatte og forårsløg i en stor og lækker omelet.
Man kan også finde andre spiselige svampe i naturen nu, heriblandt den forunderlige judasøre, som man endelig ikke må stege, men anvendes bedst frisk eller tørret. Svampen har fået sit bibelske navn, fordi Judas i sin fortvivlelse over at have forrådt Jesus efter sigende skulle have hængt sig i et hyldetræ, og der hvor Judas' øre ramte træet, voksede der akkurat sådan en svamp ud.