Menighedsrådene er på alles læber i det kirkelige miljø. Efter at kirkeminister Bertel Haarder (V) i sidste uge lancerede flere nye arbejdsgrupper, der skal forenkle arbejdet for menighedsrådene, var det kommende menighedsrådsvalg også det altoverskyggende tema på efterårsmødet for Socialdemokraternes Kirkenetværk i weekenden.
Karen Klint, socialdemokraternes kirkeordfører og formand for Folketingets Kirkeudvalg, der også talte på mødet, ser en stadig større rolle for menighedsrådene i fremtiden.
”Igennem menighedsrådene er folkekirken en af de sidste institutioner, der er tilbage i lokalmiljøet. Når nu kommunekontoret og mange af de lokale skoler er væk, så er sognegården og kirken et sted, man kan gå hen. Derudover står menighedsrådene for en masse kulturelt arbejde lokalt. Derfor er det vigtigt at pointere, at valg til menighedsråd er af stor betydning,” siger Karen Klint.
Professor Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet var indbudt til at holde oplæg om Socialdemokraterne og folkekirken i et historisk perspektiv. For hende er det en væsentlig pointe, at Socialdemokraterne i dag stadig er et folkekirkeligt bærende parti, som det har været det siden 1930'erne. Dog med den sekulære arbejderkultur som væsentlig ingrediens.
”Socialdemokraterne har fortsat en dobbelt linje i forhold til folkekirken. Ledende socialdemokrater bliver, som altid, fortsat begravet sekulært på Vestre Kirkegård i København, ligesom ledende socialdemokrater fortsat er meget tydelige i en konkret og bevidst forlængelse af arbejderkulturens 'parallelsamfund',” forklarer Lisbet Christoffersen og fortsætter.
”Samtidig understøtter både ledende og almindelige socialdemokrater folkekirken aktivt, både ved aktiv deltagelse på landsplan gennem lovgivningsinitiativer og lokalt ressourcemæssigt gennem menighedsrådsarbejde, provstiudvalg og stiftsrådsarbejde.”