I første omgang er der tale om et indgreb mod religionsfriheden, og det kan udvikle sig til noget endnu værre.
Sådan lyder det fra en række trossamfund, efter at Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund har besluttet at ændre i sine retslinjer, sådan at forskelsbehandling af køn kan betyde, at religiøse grupper fremover ikke kan blive godkendt som trossamfund i Danmark.
Carsten Skovgaard-Holm, konstitueret generalsekretær i Luthersk Mission, ser de planlagte ændringer i retningslinjerne hos Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund som ”meget problematiske i forhold til religions- og åndsfriheden”. Luthersk Mission har i de senere år dannet en del frimenigheder, hvor man ikke længere er en del af folkekirken. I disse opereres der blandt andet med pastorale råd, som udelukkende er besat med mænd. Og selvom formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin Geertz, har understreget, at udvalget ikke vil blande sig i trossamfundenes religiøse praksis, kan Carsten Skovgaard-Holm godt være nervøs for den fortolkning, udvalget kan have af den ”religiøse praksis”.
”Jeg tror, at det er vigtigt, at man får vurderet, hvad man virkelig vil med det her. Derfor vil jeg opfordre udvalget til ikke at forhaste sig, men i stedet undersøge, hvad der teologisk ligger bag visse trossamfunds måder at indrette sig på. Ellers er der en risiko for, at retningslinjerne bevæger sig imod en trosmæssig diskrimination. Det her er spørgsmål om tro og teologi. Derfor bliver rådets ændringer i retningslinjerne reelt en indblanding i den religiøse praksis, selvom udvalget siger, at det ikke bliver tilfældet. Det virker, som om udvalget tænker, at det vil gå op imod en reaktionær forskelsbehandling mellem kønnene, men for os sker eksempelvis sammensætningen af den åndelige ledelse i et råd eller en menighed jo af teologiske grunde,” siger Carsten Skovgaard-Holm
Også biskop Czeslaw Kozon fra den katolske kirke i Danmark ser udmeldingen fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund som problematisk. Særligt fordi han mener, at der er en række definitionsspørgsmål, der ikke er afklaret fra udvalgets side.
”Der er nogle gråzoner her, fordi det kan være svært at vurdere, hvilke konkrete eksempler der vil blive set som en krænkelse af ligestillingskravene. Der kan være trossamfund, der har traditioner, der måske accepteres af begge køn, men som alligevel vil komme i fare, hvis denne lovgivning bliver skærpet og strengt håndhævet,” siger biskoppen i den katolske kirke, som grundlæggende mener, at indgrebet fra udvalgets side kan være i strid med Grundlovens paragraf om religionsfrihed.
”I Grundloven står der, at enhver kan dyrke Gud frit, hvis det ikke strider mod den offentlige orden og sædeligheden. Spørgsmålet er så, hvad den offentlige orden er. Jeg er bange for, at vi på et tidspunkt kommer til en grænse, hvor der sker en yderligere indblanding i trossamfundenes indre anliggender. Derfor vil jeg være meget betænkelig, hvis disse bestemmelser bliver udmøntet meget bombastisk,” siger Czeslaw Kozon.
Tidligere overrabbiner Bent Lexner er ligeledes kritisk over for det juridiske grundlag i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfunds forestående ændringer i retningslinjerne.
”Rent juridisk er det vældig problematisk, for i Grundloven står der skrevet, at man har ret til at praktisere sin religion, og her er der tale om en begrænsning,” siger Bent Lexner.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få kontakt til formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin W. Geertz, men uden held. Islamisk Trossamfund har ikke villet kommentere sagen.