Jørgen i Hjørring føler sig forvirret.
”Og derfor skriver jeg. Glansen er gået af Skt. Gertrud hjemme hos os. Før spiste vi i fællesskab. Nu synes jeg, vi spiser i forvirret ensomhed. Familien sidder ved middagsbordet med hver sin diætskål. Konen er på low carb, storesøster på glutenfri, lillesøster er veganer og sønnike på proteinrig kost. Jeg er vist nærmest skraldespand, for jeg tåler det hele, så med min robusthed har jeg nok ikke langt igen. Det eneste, vi sammen rækker ud efter, er vandkanden. Ellers er det så som så med fællesskabet, for de er hver især overbeviste om, at deres madskål indeholder frelsen. Skal man da ikke være testet for at vide, om man tåler gluten? Mon andre familier lider under samme religiøse madtyranni?,” skriver Jørgen til mig.
Det sidste først: Du kan stole på, at mange vil sidde og nikke genkendende, når de læser din beskrivelse. Jeg tror, jeg vil lade din beskrivelse stå og vejre i vinden og håbe på, at disse individuelle laboratorieprojekters tid ebber ud inden længe.
Det er ikke fornøjeligt eller fordøjeligt at sidde alene med sin egen religiøse ret. Ethvert valg har også et fravalg. Fravalget kan være sundere og mere forebyggende end godt er.
For eksempel risikerer low carb-diætmad at ødelægge en god tarmflora. For meget protein kan på sigt skade nyrerne. Og så til dit spørgsmål om gluten, som jeg vil give lidt fornøden spalteplads, inden produkterne overtager alle hyldemeterne i danske butikker.
Gluten er ikke et giftstof, men et protein i hvede, rug og byg, hvis ry er belastet. De allerfleste tåler det fint i almindelige mængder, men nogle gange er det nemmest at vælge en skrap og besværlig diæt, hvis man vil af med vaner og vægt.
Det er dog en vildfarelse, at de fleste ikke tåler det, og alligevel er USA gået amok i glutenfrie produkter, og Danmark halser efter. Mange forbrugere er villige til at betale i dyre domme for at undgå dette glutenbæst, og mange fortæller gerne, at de har fået det meget bedre ved at undgå gluten.
For langt de fleste er der ingen god grund til at undgå glutenholdige fødevarer. Tværtimod, for det er ikke kun pengepungen, det kan gå ud over.
Måske oplever din datter faktisk mere velvære uden gluten. For mange gælder det dog, at velværet ikke skyldes fravalget af gluten, men at man samtidig med kostomlægningen bare spiser meget mere frugt og grønt og meget mindre salt, sødt, fedt og blødt?
Enhver kostomlægning vil kræve omhu og fokus, og det kan være kærkomment for kroppen, når vi stopper op og giver vores kostvaner et serviceeftersyn.
Ofte behøver forbedringerne ikke være så drastiske som at udelukke gluten fra kosten.
Oplever din datter symptomer, som klart bedres på en glutenfri diæt, skal hun selvfølgelig lytte til sin krop og undgå det efter at have sikret sig, at det decideret er gluten, hun reagerer på.
Oppustethed, træthed, udslæt, fordøjelsesproblemer, mave-, led- og muskelsmerter behøver dog ikke have noget med gluten at gøre. Reaktionen kan også skyldes andre stoffer end gluten. Hvede, rug og byg indeholder stoffer, kaldet FODMAPs, som kan være problematiske for nogle, men disse stoffer har intet med gluten at gøre.
En læge bør ind over og diagnosticere, når vi har symptomer. Er der en diæt, der kan afhjælpe symptomer for eksempel efter indtag af hvede, rug eller byg, er der bestemt belæg for at udelukke eksempelvis disse kornsorter.
Men jeg ser i mit arbejde som diætist, at det er risikabelt med for mange selvbestaltede diæter, for måske trænger tarmen tværtimod til masser af fuldkorn, så den kan få gang i væksten af en blomstrende tarmflora. Sund mad bør ikke være et individuelt laboratorieprojekt, men en skålfuld sund fornuft i et blomstrende madfællesskab hvor alt er tilladt, bare det smager godt.