Forfatteren der helst ville lære fra sig

I dag fylder forfatteren og skrivelæreren Bente Clod 70 år – lige så aktiv som altid med at gøre kvindelivet mere synligt

Man kan kende Bente Clod af mange grunde: som bestsellerforfatter og digter, som nyskabende underviser, som prisbelønnet ungdomsbogforfatter eller som kvinden bag en lang række foreninger, der kæmper for at gøre kvinder mere synlige. Billedet er fra 2003, hvor Bente Clod fik overrakt Kulturministeriets Børnebogspris.  – Foto: Scanpix.
Man kan kende Bente Clod af mange grunde: som bestsellerforfatter og digter, som nyskabende underviser, som prisbelønnet ungdomsbogforfatter eller som kvinden bag en lang række foreninger, der kæmper for at gøre kvinder mere synlige. Billedet er fra 2003, hvor Bente Clod fik overrakt Kulturministeriets Børnebogspris. – Foto: Scanpix.

Man kan ikke have det for godt. Livet skal leves, sådan har det altid været for forfatteren Bente Clod, og sådan er det stadig. Det er derfor, hun skriver på sin næste roman med fødderne varmt plantet i Las Palmas på Gran Canaria. Og det er derfor, hun næsten nægter at runde de 70 år. Det lyder så gammelt, synes hun. Og hun er ikke gammel, hun er bare sig selv.

Det er da heller ikke, fordi hun sådan går og sætter tempoet ned. Ud over romanen er der også en novellesamling på vej. Og et genoptryk af hendes oversættelse af og introduktion til den amerikanske digter Emily Dickinson. Plus skriveundervisningen, som dog er skåret ned, så hun selv kan få skrevet.

Det handler stadig især om at gøre vidt forskellige kvinder synlige. Det er hendes røde tråd, som tog sin begyndelse sammen med kvindekampen i 1970’erne. De traditionelle kønsmønstre, som selv hendes frisindede forældre løb rundt i, skulle brydes, og den endimensionelle prinsessemodel skulle have nuancer. Hendes bidrag blev skrivningen, i første omgang hendes egen.

Debuten fik den opsigtsvækkende titel ”Det Autoriserede Danske Samleje og Andre Nærkampe”. Så var stilen lagt. Den efterfølgende roman ”Brud” blev en nordisk bestseller og grundlagde en omfattende foredragsvirksomhed.

Opmærksomheden afstedkom snart også foreningen og forlaget Kvindetryk, som dannede skrivegrupper rundt om i landet. Snart blev hun desuden medstifter af Kvindekulturlegatet og Kvindegruppen i Dansk Forfatterforening. Og færdiggjorde Filmskolens manuskriptuddannelse og en uddannelse i Gøsselgymnastik. Forpustet?

Sideløbende fulgte flere romaner og noveller, inden hendes digtsamling ”Imellem os” blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1981. Et karrieremæssigt højdepunkt, men farten blev ikke sat ned af den grund. Gennem Kvinfos aftenkurser skabte Bente Clod et skrivekursus med en undervisningsform, som blev definerende for hendes fremtidige arbejde. Og som i dag står som noget af det, hun er mest stolt af. Her skabte hun nemlig en ny etik for respons på tekster, som var langt mere konstruktiv end den gældende praksis.

For man kan godt kritisere og tale pænt til hinanden på samme tid – det er faktisk nødvendigt for at lære. Den etik blev også udgangspunktet for de skrivekurser og den skriveskole, hun sidenhen etablerede, og som adskillige kendte forfattere og manuskriptforfattere har været på.

I det hele taget kom undervisning til at fylde stadig mere. Det var simpelthen sjovere end at skrive selv, fortæller hun. Det blev alligevel til flere filmmanuskripter og teaterstykker, men undervisning og kulturpolitisk arbejde (nu – blandt andet – også som medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening) var hendes primære drivkraft i en årrække.

I år 2000 vendte hun så tilbage som forfatter – denne gang med en romantriologi om ”Taber-Tilde”, skrevet til unge læsere. For triologien modtog hun i 2003 Kulturministeriets Børnebogspris. Siden er hun fortsat med at skrive (26 bøger i alt er det nu blevet til), og hun underviser også stadig i både prosa, lyrik, dramatik, filmmanuskripter, brugen af humor, erotiske tekster og erindringer.

I dag runder hun så 70 år, men det betyder ikke så meget. Hun skal stadig mødes med sin sproggruppe på Las Palmas, som hun gør hver mandag, men hun inviterer da nogle venner på café for at fejre. Og så holder hun en ordentlig fest i Danmark, når der bliver lidt varmere. For der er trods alt masser at fejre.