Danskerne er stadig et folkefærd, som er meget glade for deres flag. 83 procent ser det som et positivt symbol. Men de seneste fire år er tilslutningen faldet markant til det flag, som ifølge legenden faldt ned fra himlen i dag – Valdemarsdag – for 797 år siden.
Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har udarbejdet for Kristeligt Dagblad. 54 procent af alle er helt enige og 29 procent enige i, at ”Dannebrog er et positivt symbol, alle kan samles om”. I en tilsvarende undersøgelse, Epinion lavede for Grænseforeningen i 2012, var 71 procent helt enige og 21 procent enige.
Undersøgen viser også, at tilslutningen til flaget som positivt symbol er klart størst blandt blå bloks vælgere – 92 procent – mens kun 75 procent af rød bloks vælgere ser Dannebrog som et positivt symbol.
Adspurgt om, hvilket parti danskerne særligt forbinder med Dannebrog, svarer 42 procent Dansk Folkeparti, mens 7 procent knytter flaget til Socialdemokraterne og 4 procent til De Konservative. I 2009 stillede Megafon det tilsvarende spørgsmål for Politiken og TV 2. Dengang svarede 44 procent DF, 19 procent S og 5 procent K.
Ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forfatter til ”Den danske republik – forandringer i danskernes nationale forestillinger”, harmonerer Dannebrog-undersøgelsen med de undersøgelser, som indgår i hans bog.
Samlet tegner der sig en nation, som går mindre op i Gud, konge og fædreland og tillægger det mindre betydning, om man er født i Danmark eller er kristen, blot man vil tilslutte sig de demokratiske spilleregler.
”Der er stadig meget hygge omkring Dannebrog, men ligesom for alle andre danske grundfortællinger og symboler gælder det, at hyggen og betydningen for moderne danskere er aftagende,” siger han.
I forhold til det politiske er der gode grunde til, at Dansk Folkeparti i stigende grad er det politiske parti, flaget kobles til. For ifølge Christian Albrekt Larsen har dyrkelsen af Dannebrog typisk været en nationalkonservativ tradition.
”Min påstand er, at nationalkonservatismen er på retur i Danmark. Når Dansk Folkeparti alligevel står så stærkt, er det, fordi partiets ledere er dygtige til at tiltrække den nationalkonservatisme, som trods alt findes,” siger professoren, som mener, at dette må give stof til eftertanke hos især Det Konservative Folkeparti.
Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, siger hertil, at hun hverken er overrasket eller bekymret over, at Dansk Folkeparti er det parti, folk nævner, hvis de skal forbinde ét parti med Dannebrog.
”DF bruger Dannebrog i deres logo. Vi konservative har i 100 år afholdt os fra at bruge Dannebrog så direkte, fordi vi synes, det skal være et symbol, alle danskere føler ejerskab til uanset parti. Men det ændrer ikke ved, at vi er et parti, som tillægger dansk historie, kultur og tradition stor betydning,” siger Mette Abildgaard, som vurderer, at nationalkonservatismen er i fremgang inden for hendes parti i disse år ”som respons på den stigende indvandring”.
Marianne Jelved , tidligere radikal partileder og kulturminister, har i mange år kæmpet for, at det danske flag ikke skal være et politisk symbol, men at ”alle danskere bør kunne flage med Dannebrog uden at blive sat i politisk bås”, som hun sagde i en grundlovstale i 2007.
Hun mener ikke, at den aktuelle undersøgelse viser, at denne bestræbelse har slået fejl, men betegner det som et ”tåbeligt spørgsmål” overhovedet at bede borgerne koble flaget sammen med et politisk parti.
”Jeg forbinder ikke Dannebrog med Dansk Folkeparti eller med en bestemt politik. Jeg forbinder det med Danmark og dansk sommer med sol på en grøn græsplæne. Det tror jeg, mange andre også gør. Det er et symbol på alle, der bor i Danmark, det ved syrere og bosniere her i landet også,” siger hun.