Der foretages flere medicinske forsøg på danske hospitaler

Læger og medicinalvirksomheders samarbejde om medicinske forsøg kan gavne mange patienter, men rejser nye etiske dilemmaer, siger læger

Danmark er rykket frem i det globale kapløb om at tiltrække medicinske forsøg. Alene på Rigshospitalet deltog den såkaldte Fase-1 afdeling i 20 forsøg i 2015, hvilket er en fordobling på ét år. Modelfoto.
Danmark er rykket frem i det globale kapløb om at tiltrække medicinske forsøg. Alene på Rigshospitalet deltog den såkaldte Fase-1 afdeling i 20 forsøg i 2015, hvilket er en fordobling på ét år. Modelfoto.

Danmark er rykket frem i det globale kapløb om at tiltrække medicinske forsøg. Alene på Rigshospitalet deltog den såkaldte Fase-1 afdeling i 20 forsøg i 2015, hvilket er en fordobling på ét år.

Fase 1-afdelingen tilbyder kræftpatienter forsøgsbehandling med medicin, der ikke er afprøvet på mennesker før.

”Patienter har mulighed for at indgå i forsøg, når der ingen anerkendte behandlinger er. Det er patienter, der håber at få en chance til,” siger Ulrik Lassen, overlæge på Rigshospitalet.

De nye forsøg stiller store krav til læger og forskere. Danske patienter lægger krop til forsøg med ny medicin, hvor effekten ikke er dokumenteret, i tillid til at deres læge vil dem det bedste.

Den tillidskontrakt kan komme under pres, når lægen har lovet et medicinalfirma at skaffe et bestemt antal forsøgspatienter.

”Danskere er utrolig tillidsfulde over for deres læge,” siger Simon Francis Thomsen, der er overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, der også tilbyder eksperimentel medicin. Desuden sidder han i den videnskabs-etiske komité i Region Hovedstaden.

”Men patienterne skal informeres om potentielle farer ved eksperimentel behandling, og de skal kunne sige nej, uden det får negative følger for patientens forhold til den behandlende læge. Selvom hospitalet får kompensation fra firmaet, og lægen ikke vil fremstå som en, der ikke kan rekruttere forsøgspatienter.”

Siden november 2014 har det såkaldte Next-partnerskab, der er et samarbejde mellem danske hospitaler, universiteter og medicinalfirmaer med 50 millioner skattekroner i ryggen arbejdet for at få den internationale medicinalindustri til at vælge Danmark, når den skal have testet nyudviklet medicin på mennesker.

Det sker efter 10 år, hvor Danmark er sakket bagud, mens den globale medicinalindustri har valgte lande som Indien og Brasilien til dens forsøg. Det har betydet, at store investeringer, ny medicin og den nyeste forskning gik uden om Danmark.

”Det var for besværligt at få et forsøg etableret i Danmark, fordi vi har en decentral struktur, hvor patienterne er fordelt hos læger i hele landet. Det tog for lang tid at finde patienter til forsøgene,” siger Thomas Kongstad Petersen, formand for Next-partnerskabge og udviklingschef hos Leo Pharma.

Next har som mål, at et medicinalfirma inden for en uge kan få svar på, om danske hospitaler kan stille med eksempelvis 5 eller 15 forsøgspersoner.

Og noget tyder på, at strategien virker. Next forventede fire nye forsøgsprojekter i 2015, men nåede 42 forsøg med medicin mod blandt andet kræft og hudsygdomme. Fra nye salver til den nyeste genterapi skræddersyet til den enkelte patient.

På Rigshospitalet har overlæge Ulrik Lassens patienter deltaget i tidlige forsøg, der har ført til en anerkendt medicin mod knoglekræft. Mens andre patienter får medicin, der ikke virker eller som har for voldsomme bivirkninger.

”Det er hårdt og tidskrævende at være forsøgspatient. Det håber vi, at vi får fortalt tydeligt til patienterne,” siger Ulrik Lassen og tilføjer:

”Men vi siger også, at den anerkendte medicin, de har fået, var der også nogen, der prøvede for første gang engang.”

I 2015 godkendte Sundhedsstyrelsen i alt 331 forsøg med cirka 15.000 danske forsøgspersoner.