Rapport går hårdt i rette med Blair: Irak-invasion var unødvendig

Briterne fulgte alt for ukritisk USA, da de sammen invaderede Irak i 2003. Længe ventet kritisk rapport rammer også den danske beslutning om at følge briterne og amerikanerne i krig

I hovedkonklusionerne i rapporten om grundlaget for den britiske krigsdeltagelse i Irak står især daværende premierminister Tony Blair for skud. En demonstrant benyttede lejligheden i går til at lufte et af de populære bannere fra tidligere demonstrationer, hvor en let omskrivning af Blairs navn resulterer i udsagnet ”liar” (løgner). –
I hovedkonklusionerne i rapporten om grundlaget for den britiske krigsdeltagelse i Irak står især daværende premierminister Tony Blair for skud. En demonstrant benyttede lejligheden i går til at lufte et af de populære bannere fra tidligere demonstrationer, hvor en let omskrivning af Blairs navn resulterer i udsagnet ”liar” (løgner). – . Foto: Gail Orenstein/NurPhoto/Scanpix.

Under krigen mod Irak i 2003 blev den daværende britiske premierminister, Tony Blair, i karikaturtegninger ofte afbilledet som præsident Bushs lille logrende puddelhund.

Billedet er dukket op igen, nu da den britiske kommission, der har undersøgt beslutningsgrundlaget for Irak-krigen, i går offentliggjorde sin længe ventede rapport, der har været syv år undervejs.

”Britisk deltagelse i krigen i Irak er en fortælling om en intervention, der gik helt galt,” konkluderer diplomaten John Chilcot, der er formand for udvalget bag rapporten, som fylder hele 2,6 millioner ord.

Professor Malcolm Chalmers, vicegeneraldirektør ved den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi, er enig i kritikken af den måde, briterne fulgte amerikanerne på, da man for 13 år siden intervenerede for at fjerne diktator Saddam Hussein, som var under mistanke for at besidde masseødelæggelsesvåben.

”Den britiske regering mistede meget af sin indflydelse ved at følge USA så ukritisk,” siger Malcolm Chalmers og hæfter sig ved, at rapporten fordømmer beslutningen om at gå i krig og de manglende forberedelser.

I hovedkonklusionerne står især Tony Blair for skud. Blandt andet lyder det, at Storbritannien undergravede FN’s Sikkerhedsråds autoritet ved at handle uden at have sikret sig et flertal for den militære indgriben, ligesom det juridiske grundlag for at gå i krig langtfra var tilfredsstillende.

”Det var en aggressiv militær handling, som blev indledt på et falsk grundlag,” lød det fra kommissionsformand Chilcot i går.

Den forhenværende Labour-leder selv forsvarer fortsat invasionen.

”Uanset om folk var enige eller uenige i min beslutning om at gribe til militær handling mod Saddam Hussein, så tog jeg den i god tro og i, hvad jeg anså for at være i landets bedste interesse,” skriver Blair i en kommentar på sin hjemmeside, hvor han tilføjer, at han tager det fulde ansvar for beslutningen.

Han mener selv, at det nu er bevist, at han ikke handlede i ond tro. Men pårørende til dræbte britiske soldater udpeger Tony Blair som den skyldige. På et pressemøde i går sad mange og holdt fotos eller var iført T-shirts med billeder af deres afdøde familiemedlemmer.

Nogle kaldte direkte Tony Blair for en terrorist. Andre var mere afmålte i deres ordvalg.

”Aldrig igen må så mange fejltagelser blive tilladt og føre til, at så mange britiske liv bliver ofret, og et helt land ødelagt uden noget formål,” siger Roger Bacon ifølge avisen Daily Mail.

Hans søn, major Matthew Bacon, blev i 2005 dræbt i Irak, hvor i alt 179 britiske soldater mistede livet.

Lederen af De Liberale Demokrater mener også, at ansvaret skal placeres hos Tony Blair.

”Blair var ikke bare passager hos Bush, han var hans andenpilot, der var med til at tage den katastrofale beslutning, som har ødelagt stabiliteten i Irak og fået det til at virke som et væksthus for Islamisk Stat,” siger oppositionspartiets leder Tim Farron ifølge BBC.

Også den nuværende Labour-leder, Jeremy Corbyn, går hårdt i rette med Blair.

Tony Blair selv afviser, at der er en forbindelse mellem Irak-krigen og den terror, vi ser i dag. Men det er Malcolm Chalmers og andre iagttagere uenige i.

”Det er klart, at omstyrtningen af Saddams styre sendte veltrænede soldater ud i ledighed, og nogle søgte i første omgang mod al-Qaeda og siden til ledende roller hos Islamisk Stat i Irak,” siger han.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik, og han har fulgt beslutningsprocessen om Irak- krigen tæt. Han finder ikke resultatet af rapporten overraskende.

”Men det gør en forskel, at det er et panel fra the establishment, som siger, at man gik for tidligt i krig og ikke var godt nok forberedt. Og at de ikke tog den suppedas, de sad i, alvorligt nok, og tilmed også gik i krig i Afghanistan,” siger Mikkel Vedby Rasmussen, som forklarer, at rapporten også smitter af på Danmark, som støttede begge krige.

”Så det er ikke rar læsning. Og det er rimeligt surt at være juniorpartner, når de voksne ikke har tænkt sig ordentlig om. Konklusionen må være, at briterne gik med for at tækkes amerikanerne, og vi gik med for at tækkes både briterne og amerikanerne,” mener Mikkel Vedby Rasmussen.

Han tilføjer, at rapporten kan lette presset på danske politikere, fordi de nu har en undersøgelseskommissions ord for, at briterne ikke vidste, hvad de gjorde, da Tony Blair førte dem i krig i 2003.

En tilsvarende dansk kommission blev for et år siden nedlagt af Venstre-regeringen, da den ikke mente, at det var nødvendigt at undersøge grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse yderligere – og ifølge Torsten Schack Pedersen, Venstre-medlem af Forsvarsudvalget, så står den danske begrundelse for invasionen i Irak fortsat uantastet.