Når folkekirken i weekenden afslutter kirkeåret med første søndag i advent, tager kirken samtidig afsked med et år, hvor den har levet en stille tilværelse i dansk politik.
Siden den socialdemokratiske regering trådte til i sommer, har man stort set ikke hørt noget til kirkepolitikken på Christiansborg. Ikke desto mindre ligger der en række vigtige sager, som kirkepolitikerne burde kaste sig over i det nye år, lyder det fra forskellige dele af dansk kirkeliv.
”Det mest oplagte og presserende problem er præstemanglen,” siger Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift.
Han forklarer, at der i øjeblikket er 17 elever på pastoralseminariet i Aarhus, den ene af landets to præsteuddannelser. Da to af eleverne er baptister, er der ifølge Henrik Stubkjær reelt kun 15 nye kandidater til at dække efterspørgslen af nye præster i Jylland det kommende år.
”Der har vi en voldsom udfordring. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at være præst, men vi har også brug for, at der politisk bliver lavet en akut nødløsning, så vi kan få flere præster ind,” siger han og henviser til, at politikerne bør genoptage et forslag, der ikke blev vedtaget sidste år, om at gøre det muligt for andre akademikere end teologer at søge præstestillinger.
Også fra Landsforeningen af Menighedsråd lyder opfordringen til landets kirkepolitikere, at de bør gør noget ved præstemanglen ved at genoptage lovforslagetfra 2018.
”Når der foreligger et lovforslag med bred opbakning fra en række folkekirkelige aktører til at imødegå præstemanglen, bør politikerne tage det seriøst,” siger formand Søren Abildgaard.
”I dag er der en anden parlamentarisk situation end sidste år, hvor der ikke var opbakning blandt partierne. Så det er oplagt at se, hvor flertallet er i dag i det spørgsmål,” siger han og tilføjer, at Landsforeningen af Menighedsråd derudover har præsenteret nogle ændringer i styringen af folkekirkens økonomi, som han håber, at politikerne vil se på i løbet af det kommende år.
En af forklaringerne på, at der kirkepolitisk set har været stille den seneste tid, er, at kirkeminister Joy Mogensen (S) siden oktober har været på orlov. Men stilheden handler også om, at det grundlæggende går meget godt for folkekirken, mener Thomas Reinholdt Rasmussen, provst i Hjørring Søndre Provsti i Nordjylland.
”Jeg er godt tilfreds med, at der har været stille. Det giver arbejdsro i kirken. I sidste ende er det jo et udtryk for, at det kører rimelig godt for folkekirken. Det er mest småting, der trænger til at blive justeret,” siger han og tilføjer et stort ”men”. For også ifølge ham bør politikerne akut få gjort noget ved præstemanglen.
Et andet kirkepolitisk ønske til det nye år er, at det bør blive muligt at have et dobbelt kirkemedlemskab, så man for eksempel både kan være medlem af folkekirken og en migrantkirke. Det siger Søren Dalsgaard, koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde.
”I dag står mange migranter i et dilemma, hvor de gerne vil være en del af det store folkekirkelige fællesskab, uden de ønsker at melde sig ud af deres eget kirkesamfund. Det er personer, der i forvejen har en dobbelt identitet som migrant her i landet. Den dobbelte identitet bør folkekirken også kunne rumme,” siger han.
Søren Dalsgaard håber derfor, at der kommer skub i det lovforberedende udvalgsarbejde, der blev sat i gang for efterhånden noget tid siden om dobbelt kirkemedlemsskab. Arbejdet blev sat på pause under valget og er endnu ikke blevet genoptaget.
Spørger man biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, er det især begravelseslovgivningen, der trænger til politikernes bevågenhed.
”Lovgivningen i dag tager udgangspunkt i afdødes ønsker, men i dag er der også rigtig mange ønsker fra pårørende til, hvordan begravelsen skal se ud. Derfor er der brug for, at loven bliver set igennem igen og måske gjort mindre restriktiv,” siger han.
En af de kirkepolitiske dagsordener, regeringen dog har præsenteret, er, at kirken skal være en del af en grøn samfundsomstilling. Den målsætning deler man hos Grøn Kirke. Her håber formand Keld Balmer Hansen dog, at den grønne omstilling i kirken først og fremmest sker som et ønske nedefra i kirken fra menighedsrådene.
”Men jeg håber også, at det er en udvikling, politikerne vil understøtte. For eksempel er der brug for ressourcer til, at Kirkeministeriet kan yde bedre konsulentbistand til kirker, der gerne vil være mere grønne,” siger han.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Julie Skovsby, Socialdemokratiets kirkeordfører samt formand for Folketingets Kirkeudvalg.