”Hvad jeg dog ikke har prøvet at beskæftige mig med, efter at mit bibliotek er lukket,” sukker 52-årige Jane Hein Møller, der er en ivrig læser og arbejder som it-forretningskonsulent i København. Hun er en af de mange danskere, der har måttet undvære biblioteket på grund af nedlukningen.
”Jeg har prøvet at læse i ugeblade og løse krydsogtværs. Men intet kan sammenlignes med at læse i en god bog. Specielt inden sengetid.”
Som regel plejer Jane Hein Møller at besøge Brønshøj Bibliotek i København jævnligt, og hendes søn på 13 år er ofte også med. Men alle bibliotekerne i København, Aarhus og Odense Kommune er lukkede, og der er ingen mulighed for at låne materialer – ud over til forskningsstudie- eller skolebrug.
”Det har også været hårdt for min søn at undvære biblioteket. Han er en rigtig læsehest, så det endte med, at vi måtte en tur i Føtex og se på bogudvalget. Der var to for 99 kroner, men man mangler jo noget faglig vejledning til at vælge det rigtige læsestof,” siger Jane Hein Møller, der ikke synes, at det er lige så godt at læse en e-bog som en fysisk bog. Mange af landets biblioteker henviser nemlig til Ereolen, hvor man kan låne bøger digitalt og dermed undgå at møde fysisk op på bibliotekerne og have bøgerne i hænderne.
”Dét at læse er at have en bog. Man kan ikke skille det ad. Jeg kan ikke holde til at have det lys i hovedet, når man læser bøger på sin telefon eller iPad,” siger Jane Hein Møller, der heller ikke har samme koncentration med at læse bøger fra en skærm, som når hun sidder med en ”rigtig bog”. Men hun forstår godt, at samfundet er i en undtagelsestilstand, og at hverdagen dermed ikke kan være den samme som før corona.
”Men jeg er bare så misundelig på dem, der bor i byer, hvor de stadig kan låne bøger fra deres bibliotek,” siger hun.
I de fleste af landets kommuner kan man nemlig godt låne bøger og hente dem i begrænsede tidsrum.
Og en af dem, der stadig har muligheden for at låne bøger på biblioteket, er 60-årige Lene Høgh fra Silkeborg, der er børnehaveklasseleder.
Hun bruger både biblioteket privat og professionelt. Den seneste bog, hun lånte, var ”Ordet rundt med Bjarne og Frida”, som er en brugsbog til, hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning, så børn kan få opbygget et godt ordforråd.
”Det er fantastisk, at Silkeborg Bibliotek holder åbent. Jeg ville godt nok være ked af, hvis jeg kun kunne låne bøger fra Ereolen,” siger Lene Høgh, der ligesom Jane Hein Møller bliver træt i hovedet af for meget skærmlæsning.
På Silkeborg Bibliotek er der lukket for, at man kan komme ind og snuse rundt selv, men man kan reservere bøger på bibliotekets hjemmeside eller via app’en Biblioteket og hente dem foran bibliotekets hoveddør. De har også givet silkeborgenserne muligheden for at ringe til biblioteket, hvor de kan fortælle, hvad de gerne vil læse, og derefter pakker bibliotekarene en pose med bøger, der passer til beskrivelsen. Hvis en bestemt bog ikke lige er til rådighed, vælger bibliotekaren en anden, de mener ville falde i læserens smag.
”Jeg har faktisk opfordret forældrene i skolen til at få lavet sådan en bogpose til deres børn. Det er en vildt god løsning, synes jeg,” siger børnehaveklasselederen, der dog savner at komme ind bag bibliotekets hoveddør og kigge rundt efter bøger på reolerne. Også dét at være til foredrag savner Lene Høgh, for det er noget, hun har brugt biblioteket meget til før nedlukningen.
Og lige præcis de fysiske arrangementer og stemningen af et bibliotek fyldt med børn i krogene og avislæsere i sofaer er noget af det, folk virkelig savner, siger formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen. Han har fået mange henvendelser fra folk, der savner læsegrupper, debatmøder og i det hele taget at være en del af bibliotekfællesskabet.
”Men mange er blevet meget mere fortrolige med det digitale,” siger han og nævner, at der er sket en voldsom stigning i brugen af Ereolen.
”Det er især superbrugere af biblioteker – uanset alder – der er blevet gode til at bruge Ereolen. De kan jo ikke undvære bøgerne”, siger formanden, der samtidig understreger, at mange jo stadigvæk savner det fysiske bibliotek, selvom de er blevet fortrolige med det digitale tilbud.
På spørgsmålet om, hvorfor der er forskel på adgangen til bibliotekerne i de forskellige kommuner, svarer Steen Bording Andersen, at det er op til hver enkelt kommune at finde en forsvarlig løsning, så alle restriktionerne overholdes.
”I de store kommuner er der behov for en tættere koordinering, og af hensyn til den fremstår de måske en smule mere usmidige. Samtidig må de kommuner, der er mest pressede i forhold til smittetrykket, også være de mest forsigtige,” siger han og opfordrer på Danmarks Biblioteksforenings vegne til, at bibliotekerne prøver at give så meget adgang, som man synes er forsvarligt for at imødekomme savnet hos mange borgere efter at kunne bruge deres lokale bibliotek.