Albert Gottschalk: En hyldest til den mørke tid
Værket ”Skt. Jørgensbjerg. Vinter” er lavet af den danske maler Albert Gottschalk (1866-1906) omkring 1894.
Gottschalk, der oprindeligt kom fra Stege på Møn, men senere flyttede med sin familie til København, kom, efter han en kort overgang i begyndelsen af 1880’erne havde gået på Akademiet, i lære hos skagensmaleren P.S. Krøyer, som blev en stor inspirationskilde for ham. Gottschalk fik også et personligt venskab med Johannes Larsen, Peter Hansen og de andre fynske malere, som var skyld i, at han blev medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie i 1900, ligesom han var tæt knyttet til digterne Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg. Albert Gottschalk ledte længe efter sine motiver og ”kørte Danmark tyndt på sin cykel” i jagten efter et godt motiv, som Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver i bogen ”Dansk kunst”. Det er ikke den eneste vinterdag, Gottschalk har fanget med sin pensel, for den mørke vintertid passede ham faktisk bedst. Et andet billede, der vidner om det, er ”Vinterdag ved Utterslev” fra 1897.
Johannes Larsen: Fantastisk fuglemotiver
Den fynske kunstner Johannes Larsen er (1867-1961) er i høj grad kendt for sine fugle-motiver.
Han har blandt andet skabt en række træsnit til St. St. Blichers ”Trækfuglene” (1914), og han har illustreret værker af H.C. Andersen og Johannes V. Jensen samt flere ornitologiske bøger. Fuglene er også i centrum på dette vinterbillede af Johannes Larsen, ”Alliker på foderpladsen”, fra 1951. Alverdens fugle lagde gerne vejen forbi Johannes Larsen og hustruen Alhed Larsens hjem i Kerteminde, hvor haven bød på både foderpladser og fuglehuse til små og store fugle.
I en vintertid med et solidt snedække som på billedet her har den fynske have nok været ekstra attraktiv for de fugle, der måtte lægge vejen forbi – her en flok alliker. Og noget tyder på, at Johannes Larsen ikke kun holdt af fugle, men også af vinter og sne. For i hjemmet i Kerteminde, som i dag er museum, findes vinteren hele året. I 1916 malede Johannes Larsen nemlig vintermotiver med sne, fugle og rådyr på spisestuens vægge, hvor der derfor også i dag – uanset hvad vejrudsigten siger – altid er masser af sne og dansk vinter at finde.
L.A. Ring: En mester i vinterlandskaber
L.A. Ring (1854-1933) var ”om nogen vintermaleren i dansk kunst”. Sådan skriver det københavnske museum Den Hirschsprungske Samling om den sjællandske maler, der tog navn efter sin fødeby.
Og gennem flere årstider har L.A. Ring i adskillige billeder foreviget den danske vinter, ligesom han har foreviget de danske landskaber og landbobefolkningens liv omkring år 1900.
Men på dette maleri af L.A. Ring fra 1905 er det faktisk en anden maler, der kaldes ”vintermaleren”. L.A. Rings ”Vintermaleren – Snelandskab med Maler Aage Bertelsen siddende ved sit Arbejde” forestiller, som det også fremgår af titlen, nemlig Aage Bertelsen (1873-1945), som tidligere havde været elev hos L.A. Ring, som er i gang med at male det snedækkede landskab.
Aage Bertelsen malede især årstidsprægede sjællandske landskaber, og senere blev netop sneen en form for ekspertise for ham. Fra 1906 deltog han nemlig i Ludvig Mylius-Erichsens ekspedition til Nordgrønland, hvor han malede flere af sine billeder.
Paul Fischer: Storbyen og gadelivet
Paul Fischers oliemaleri ”En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv” vidner om, at en vinterdag ikke bare kan være kold og grå, men også mange penge værd.
Værket, der er fra omkring 1900 og forestiller en vinterdag i hjertet af København, ikke langt fra Kristeligt Dagblads redaktion ved Strøget, blev i 2016 nemlig solgt for 1,1 millioner kroner ved en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Ud over at sneen er i centrum på billedet, hvor der skovles sne alle vegne, illustrerer billedet også, til forskel for mange af de andre vinterværker, bylivet anno 1900 med en betjent i gadebilledet, hestevogne, en sporvogn og sågar en bil, som ellers må have hørt til sjældenhederne på den tid.
Paul Fischer (1860-1934), der var søn af en malermester og kort nåede at lægge vejen forbi Kunstakademiet, er netop kendt for sine malerier af storbylivet og gadelivet i København. Han faldt ikke i god jord hos museerne, og hans kunstudstillinger blev sjældent anmeldt i aviserne, men han havde succes med at sælge til private købere, ligesom han blev en af de første plakatkunstnere i Danmark. Sidste år fandt han da også vej ind på et dansk museum, da Københavns Museum havde en udstilling med københavnermaleren, der dog i flere tilfælde faktisk også har gjort sig som ”vintermaler”.
Emil Wennerwald: Nøgne træer og klassiske bondegårde
Emil Wennerwald (1859-1934) er maleren bag værket ”Vinterlandskab”. Han var elev ved Kunstakademiet i 1880’erne og udstillede i flere årtier på Charlottenborg.
Han var oprindeligt fra København, men malede gerne landskaber med træer både i Nordjylland og i det østlige Jylland, og han holdt af de skovrige egne ved Vejle og Himmelbjerget. Men han hentede også sine motiver og inspiration i udlandet – i Norge, Tyrol og Italien.
Værket ”Vinterlandskab” viser både kærligheden til træerne og til de sneklædte landskaber, som netop findes i Norge, Tyrol og Italien. Vinteren og den hvide sne, som solen spejler sig i, går også igen på flere af hans billeder fra de danske landskaber med bladløse træer og klassiske bondegårde, ligesom han også flere gange har malet kælkende børn.
H.A. Brendekilde: Det kolde landboliv
H.A. Brendekilde (1857-1942) er endnu en af de danske malere, der i flere værker har gengivet den danske vinter. Her er det hans ”Vinterlandskab med en jæger og hans hund en solbeskinnet dag”, uden årstal.
Et af hans mest kendte værker forestiller dog ikke en vinterdag, men derimod ”En forårsdag”, som ganske enkelt også er titlen på det berømte værk fra 1890, hvor det ikke er sne, men anemoner, der dækker jorden. H.A. Brendekilde var oprindeligt født Andersen, men tog navn efter sin fødeby på Fyn, Brændekilde, ligesom L.A. Ring, som Brendekilde mødte på Kunstakademiet, tog navn efter sin fødeby, Ring.
De to kunstnere og venner kunne også opleves sammen på udstillingen ”Kunstnerbrødre”, der i 2019 blev vist på flere af landets museet. Ligesom hos L.A. Ring er det også især skildringer af landbolivet, der kendetegner H.A. Brendekildes kunst. Værket ”Vinterlandskab med en jæger og hans hund en solbeskinnet dag” blev i 2018 solgt på auktion hos Bruun Rasmussen, hvor hammerslaget lød på 18.500 kroner.
J. Th. Lundbye: Frostdækkede panorama-landskaber
Snedækket på jordskrænterne, sporene fra slæden og det rødmende lys på den sene eftermiddags himmel. Både storladenheden, melankolien og ensomheden er til at fornemme i J. Th. Lundbyes (1818-1848) ”Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter” fra 1841. J. Th. Lundbye (1818-1848) er netop kendt for sine billeder af det åbne panoramiske sjællandske landskab, som han holdt så meget af, tilsat et eksistentielt lag.
Det er også, hvad der er på spil i dette billede, men alligevel skiller værket sig ud. Det øde frostdækkede landskab er ifølge det nordsjællandske museum Nivaagaards Malerisamling, hvor værket har hørt hjemme i mere end 100 år, nemlig et sjældent motiv i guldalderen, idet vinterlandskabet harmonerede dårligt med friluftsmaleriet. – Foto: Nivaagaards Malerisamling.
Thorvald Niss: En person vender den nuancerede sne ryggen
”I et vinterlandskab nær Hillerød vandrer en person alene på en skovsti. De dominerende grå skyer på himlen lader kun en smule af solens lys trænge ned på den sneklædte skovbund, mens krogede og nøgne træer tårner sig op i vejens grøft. Menneskets beskedne placering i horisonten viser, at det først og fremmest er naturens eget liv og atmosfære, som kunstneren har villet gengive.” Sådan skriver det nordsjællandske museum Nivaagaards Malerisamling om Thorvald Niss’ (1842-1905) værk ”Vinterbillede fra skovene ved Hillerød”, der ikke har noget årstal angivet.
Hos Thorvald Niss er den hvide sne ikke bare hvid sne. Han leger med nuancerne og lader skyggen fra de nøgne træer trække grå streger gennem sneen, der på den anden led brydes af afknækkede grene og hjulspor, som lader den brune jord komme til syne. Flere af Thorvald Niss’ værker fra 1880’erne forestiller en enkelt person i landskabet, gerne rygvendt, som på billedet her, mens hans værker med tiden blev endnu mere affolkede, og han nåede, som en del af kunstnerkolonien i Skagen, også at male en del billeder med havet som motiv.
Fritz Syberg: Fyns flade uendelighed
”Vinteren er kommet. Landskab med skøjteløbere” er titlen Fritz Sybergs maleri fra 1919-1921. Fritz Syberg (1862-1939), der var en del af kunstnergruppen Fynboerne, malede ligesom de andre fynske malere det fynske landskab og gerne også børn i bevægelse, i pagt med landskabet.
Det gælder også for dette vintermotiv, hvor drengen i siden af billedet peger nysgerrigt på det frosne landskab, mens skøjteløberen griber de muligheder, som frostens forvandling af naturen bringer med sig, mens det flade landskab, der fortsætter ud i horisonten, er kendetegnende for Fyn. Foruden isen på søen og sneen på markerne rummer billedet et gyldent lys og en blå himmel, der forstærker fornemmelsen af vinter.
”Vinteren er kommet. Landskab med skøjteløbere”, som indgår i Statens Museum for Kunst samling, illustrerer samtidig et skifte i Fritz Sybergs malerstil, som det bemærkes i et gammelt udstillingskatalog fra Faaborg Museum. Hvor han i starten af 1900-tallet arbejder langt mere impressionistisk i sine skildringer af lyset og bevægelsen, er hans senere værker, som dette er iblandt, mere modernistiske og forenklede i kompositionen, som både fremstillingen af træer og sne viser.
Jørgen Roed: Vinterbeklædte bygninger i fokus
Vinteren og sneen er heller ikke til at komme udenom i Jørgen Roeds ”En gade i Roskilde. I baggrunden domkirken” fra 1836.
Jørgen Roed (1808-1888) var en stor beundrer af C.W. Eckersberg og gik også på guldaldermesterens malerskole, og ligesom flere af Eckersbergs andre elever er det kendetegnende for Jørgen Roed, at der på hans værker optræder mennesker i bevægelse mellem bygninger, men at det i højere grad er bygningerne, det handler om, end det menneskene laver.
Særligt for dette vintermotiv af Jørgen Roed, der med sneen på husenes tage og de kælkende børn cementerer vinterstemingen, er, at Jørgen Roed tre år tidligere lavede et sommerbillede, der viser præcis samme gade med Roskilde Domkirke i baggrunden. Vinterbilledet er en del af Statens Museum for Kunst i Københavns samling, mens sommerbilledet findes hos kunstmuseet ARoS i Aarhus. Foruden dette vinterbillede af Roskilde Domkirke står Jørgen Roed også bag et andet værk, hvor vinter- og kirkeliv blandes, nemlig vinterbilledet ”Besøget i præstegården”, ligesom han også har malet Ribe Domkirke både indefra og udefra i de to værker, ”Det indvendige af Ribe Domkirke”, 1837, og ”Ribe Domkirke i måneskin”, 1836.