Forkærligheden for en makrelmad med mayonnaise er ikke det eneste, som Mette Frederiksen har til fælles med en stor del af danskerne. Ligesom coronakrisen slider på de fleste herhjemme, slider den også på statsministeren.
Det viser en ny måling på forsiden af dagens Kristeligt Dagblad.
Under nedlukningen i foråret 2020 mente 81 procent af befolkningen, at Mette Frederiksen har håndteret situationen med coronasmitte i Danmark ”godt” eller ”meget godt”. Det tal er nu faldet til 66 procent. Samtidig er andelen af danskere, der mener, at håndteringen er ”dårlig” eller ”meget dårlig” vokset fra 7 procent til 19 procent.
Og det er faktisk helt uundgåeligt, lyder det samstemmigt fra flere eksperter, der blandt andet trækker tråde til tiden under Besættelsen og efterkrigstiden.
Ny epidemi-kommission ligner ”trojansk hest”
En af de tilbagevendende kritikpunkter af Mette Frederiksens coronahåndtering er, at det har været uklart, hvad der er anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, og hvad der er politiske ønsker. Den klarhed skal en ny epidemi-kommission sikre. Sagen er bare, at ministre skal sætte navn på 5 af 11 medlemmer i en ny kommission. Flere eksperter siger til Jyllands-Posten, at det vil gå stik imod hensigten om at skabe gennemsigtighed.
”Det ligner en trojansk hest, som pakkes ind i sundhedsfaglighed,” lyder det blandt andet fra juraprofessor.
Kan Mai Villadsen løfte arven i Enhedslisten?
Vi tager lige en allersidste politisk historie, inden vi lukker dørene til Christiansborg og bevæger os ud i den virkelige verden. Pernille Rosenkrantz-Theil, Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper. Enhedslisten er kendt for deres prominente kvindelige frontfigurer, og nu har partiet den næste klar i rækken. I går valgte en enig folketingsgruppe 29-årige Mai Villadsen som ny politisk ordfører. I Berlingske stiller politisk kommentator Thomas Larsen det spørgsmål, som flere medier kredser om her dagen derpå: Bliver Mai Villadsen det næste stjerneskud for Enhedslisten? I stedet for at forsøge at svare på det spørgsmål har Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, sat sig i helikopteren for at se nærmere på Enhedslistens rotationsprincip. Selvom det indtil videre har været succes, kalder han det en ”risikabel affære”. Både Information og Politiken har også set nærmere på venstrefløjspartiets nye spydspids.
10 år frem og 10 skridt tilbage for Egypten
Mens danske kommentatorer kun har haft knap et døgn til at analysere arven efter Pernille Skipper, har der omvendt været god tid til at se på arven efter Hosni Mubarak. I dag er det nemlig nøjagtigt 10 år siden, at Egyptens præsident blev væltet i det arabiske forårs tidlige stadie. Det glædesudbrud, der lød den 11. februar 2011 fra de mange tusinde demonstranter på Tahrir-pladsen i Kairo, virker i dag som et fjernt, næsten uvirkeligt kapitel i Egyptens moderne historie, skriver Mellemøsten-korrespondent Allan Sørensen.
Dramatisk bevismateriale i rigsretssag mod Trump
Rigsretssagen mod Donald Trump er i gang. Og den er et tv-drama ulig noget set før i USA. Bevismaterialet, der både er rigeligt og dramatisk, inkluderer blandt andet hidtil ikke-offentliggjorte videoer og lydoptagelser fra dagen, hvor Trump-horderne stormede kongresbygningen. The New York Times giver et unikt indblik i stormen på Capitol Hill ved hjælp af lyd, billeder og grafik. Kristeligt Dagblads USA-korrespondent, Sidsel Nyholm, skriver, at det er tydeligt, at de demokratiske anklagere ”satser på at appellere til både amerikanernes og senatorernes følelser og på at minde dem om, hvor tæt USA var på en katastrofe den dag.”
Flere lande melder sig ind i rum-kapløbet
Det er heldigt, at det ydre rum er uendelig stort, ellers kunne der i disse dage nemt opstå trængsel. Tirsdag sendte De Forenede Arabiske Emirater deres rumsonde, Hope, i kredsløb om Mars, omtrent samtidig med at Tyrkiets præsident Recep Erdogan løftede sløret for landets planer om at sende mennesker på månen i løbte af de næste ti år. Men hvorfor slutter flere nationer sig til rum-kapløbet? For det første ønsker landene ikke at sakke bagud i fremtidens teknologiske ræs. For det andet handler det for ledere som Erdogan om at skabe national stolthed og øge sin popularitet som landets leder, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space, til DR.
Iskold familiefar omdanner baghaven til ishockey-bane
Kombinationen af minusgrader og coronavirus får mange til at holde sig indendøre. Men ikke Rasmus Frandsen. Familiefaren fra Gandrup i Nordjylland har lavet en ishockeybane i baghaven – til stor glæde for hele familien, men i særdeleshed Rasmus' ældste søn, som har fået aflyst sine ugentlige ishockey-træninger på grund af corona.
Hvordan gør man så? Man hælder simpelthen bare vand på græsplanen lidt ad gangen, fortæller han til TV 2 Nord. Påfyldningen begyndte fredag morgen klokken 7.00, og søndag klokken 14.00 kunne hele familien iføre sig skøjter. Hvis man frygter lunere temperaturer og derfor vil anlægge en ishockey-bane på kortere tid, har Rasmus Frandsen også et godt råd:
”Hvis man gider at vande om natten, går det nok lidt hurtigere.”