Sundhedsøkonom om vaccineplan: Nogle steder har man taget let på rangordningen

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg forklarer, hvordan regeringens vaccinestrategi er blevet fortolket vidt forskelligt på tværs af regionerne.

Vaccineplanen mod covid-19 fortolkes vidt forskelligt i regionerne. ”Men som et samfund, der skal se sig selv i øjnene bagefter, gør vi klogt i at prøve at være tro mod den rækkefølge, som Sundhedsstyrelsen som øverste myndighed har meldt ud,” siger Jakob Kjellberg. – Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Vaccineplanen mod covid-19 fortolkes vidt forskelligt i regionerne. ”Men som et samfund, der skal se sig selv i øjnene bagefter, gør vi klogt i at prøve at være tro mod den rækkefølge, som Sundhedsstyrelsen som øverste myndighed har meldt ud,” siger Jakob Kjellberg. – Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.

EgentligT lyder det enkelt: Regeringen vil minimere død og alvorlig sygdom som følge af covid-19, minimere smittespredning og sikre samfundskritiske nøglefunktioner.

Derfor har man valgt først at vaccinere plejehjemsbeboere, personer over 65 år, der har brug for personlig og praktisk hjælp, borgere over 85 år og det særligt smitteudsatte personale i sundheds- og socialsektoren. Derefter alle andre fordelt på yderligere otte grupper.

Men er det enkelt i teorien, har det været mere kompliceret i praksis, hvor en række forskelle træder frem, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I november forudså han, at man ville begynde vaccineringen med sundheds- og plejepersonale og så gå i gang med de øvre aldersgrupper.

”Og det gjorde man også – i praksis,” siger han efter halvanden måned, hvor 350.000 danskere er blevet vaccineret første gang, 150.000 to gange.

”Man tog dem på plejehjemmene, hvor der er høj dødelighed, men begyndte samtidig med sundhedspersonalet. På universitetssygehuset Sjælland kom man hurtigt op på en vaccinationsdækning blandt personalet på 72 procent, selvom det ikke var det, der var lagt op til fra Sundhedsstyrelsens side.”

Hvordan har de kunnet slippe af sted med det?

”Det beslutter man jo regionalt. Der var ingen, der sagde i klar tekst, at man skulle færdigvaccinere gruppe et, to og tre, før man gik til gruppe fire, så der er foregået en lokal implementering. Der er store regionale forskelle.

Mens der i Region Sjælland er rigtig meget vaccineret personale, også i almen praksis, har man i Region Midt mere snævert fulgt Sundhedsstyrelsens oversigt, så her er kun omkring 20 procent af det sundhedsfaglige personale vaccineret. Der sker lokale tilpasninger.”

Hvem foretager tilpasningerne?

”Det gør man i regionerne, men jeg har ikke indsigt i, hvem der har siddet i de besluttende fora.

Jeg kan blot konstatere, at det er sådan, det er gået.

Nogle steder har man taget mere let på Sundhedsstyrelsens rangordning, måske fordi man har vurderet, at andre ting er væsentligere, for eksempel at man kan have fuld kapacitet på sit sygehus. ”

Hvordan forventer du, at vaccineprioriteringen vil udvikle sig?

”Man tog i realiteten gruppe et-fire samtidigt. Det bliver lidt lettere nu, fordi der ikke er helt de samme præmisser på spil, når man i de næste grupper skal finde ud af, hvem der på grund af særlige sygdomme skal forrest i køen. Men også her ser vi meget forskellige fortolkninger af, hvad der retfærdiggør, at nogle skal rykke frem. I Region Nordjylland er der nul borgere, der har særlige sygdomme, mens man i Region Hovedstaden har henvist omkring 47.000 borgere som særligt prioriterede.

Det er et evigt slagsmål, men som et samfund, der skal se sig selv i øjnene bagefter, gør vi klogt i at prøve at være tro mod den rækkefølge, som Sundhedsstyrelsen som øverste myndighed har meldt ud. For hver gang man lokalt flytter én borger frem i køen, rykker en anden tilbage – det er og forbliver et håbløst nulsumsspil.”