Der er langt fra de smukke bjerge i det sydlige Polen til en lejlighed på det flade Amager. Der er langt fra det slaviske sprog polsk til oldnordisk, islandsk og det udtalemæssigt meget lunefulde sprog dansk. Og der er lang vej fra en nutid i det 21. århundrede og tusind år tilbage til vikingernes legendariske tid, som den beskrives i de berømte islandske sagaer fra middelalderen.
For den 33-årige historiker og arkæolog Katarzyna Anna Kapitan har ingen af disse rejser været så lange, at de ikke kunne tilbagelægges. Som omtalt i dagens avis har hun i Danmark gennemført såvel et ph.d.som et postdoc-projekt med afsæt i gamle oldnordiske håndskrifter, og nu har hun fået tilbudt støtte på tilsammen to millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond og Carlsbergfondet til et nyt forskningsprojekt, som går ud på digitalt at samle den allerførste egentlige sagaforsker Thormod Torfæus’ værk.
Forskning er i disse moderne tider meget internationalt tilrettelagt, og dette projekt kommer enten til at udgå fra Lund Universitet i Sverige eller Oxford University i Storbritannien, afhængigt af, hvilken fondsbevilling hun vælger. Katarzyna Anna Kapitan har endnu ikke besluttet sig. Der er flest karrieremæssige muligheder i Oxford, men for Lund taler, at afstanden til hendes islandske mand, Böðvar Ólafsson, og deres fælles lejlighed på Amager er kortest. Böðvar er ingeniør og kan ikke lige komme med til Oxford.
”Selv hvis jeg vælger Oxford, kommer jeg tilbage til Danmark bagefter. Jeg kan lide at bo her, selvom sproget er svært,” siger Katarzyna Anna Kapitan på næsten perfekt dansk.
Hun voksede op i den polske by Wabrzych, hvor hun tidligt blev så interesseret i historie og arkæologi, at hun gennemførte kandidatuddannelser i begge dele. Hun kunne let være blevet gymnasielærer i hjembyen, men så kom hun til på mere end ét plan at drømme vikingedrømme.
”Jeg har altid været superinteresseret i vikingetiden. Allerede som bachelor-studerende var jeg med i reenactment -grupper, hvor vi løb rundt i naturen og levendegjorde vikingetiden. Og siden blev jeg optaget af de arkæologiske fund, der er gjort ved Polens nordkyst, som rummer spor af, at vikingerne også nåede hertil,” fortæller hun.
Interessen førte videre til de islandske sagaer, og Katarzyna Anna Kapitan fik lyst til at lære oldnordisk, men erfarede, at mulighederne for dét var begrænsede hjemme i Polen.
Således begyndte hendes egen personlige vikingefærd med, at hun i 2012 rejste til Island, hvor hun ikke alene lærte sprog, men også mødte Böðvar.
I 2015 kom parret til Danmark. Böðvar kom til Danmarks Tekniske Universitet og Katarzyna til Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet, hvor hun tog en ph.d.-grad. Efterfølgende er hun tilknyttet et postdoc-projekt på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor hun forsker i de tidlige sagaforskeres skelnen mellem fiktion og historiske fakta i 1600- og 1700-tallet.
Projektet er resultatet af, at hun i 2018 modtog det meget ærefulde stipendium ”HM Queen Margrethe II Distinguished Research Project on the Danish-Icelandic reception of Nordic antiquity” fra Carlsbergfondet. Som forsker i oldnordiske tekster har hun i det hele taget høstet stor akademisk anerkendelse i Danmark, og selvom hun savner sin familie og de smukke bjerge i Polen, betragter hun i dag mest Danmark som sit land.
”Fordi jeg ikke kom hertil fra Polen, men fra Island, har jeg ikke oplevet Danmark som meget fremmed. Jeg betragter Danmark som en meget fin mellemting mellem Island og Polen. For eksempel med hensyn til vejret og mængden af flæskesteg og andre former for svinekød, man spiser,” siger historikeren, hvis optagethed af nordisk litteratur ikke udelukkende går tilbage til de islandske sagaer.
I fritiden læser hun en masse andre bøger, herunder nutidige skandinaviske krimier af folk som Jussi Adler-Olsen og Elsebeth Egholm. Og selvom hun har lagt aktiviteterne med at genopføre gamle vikingeslag på hylden, er hun fortsat meget fysisk aktiv. Når der ikke er corona- lockdown, træner hun den brasilianske kampdans capoeira tre gange om ugen.