Sundhedsøkonom: Den nye teststrategi ender i frivillig tvang

Regeringens nye teststrategi mangler evidens, anfægter den personlige frihed og kommer i sidste øjeblik, før den nye epidemilov ændrer de politiske spilleregler, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen

Regeringen har gjort den gradvise genåbning af det danske samfund afhængig af markant flere covid-19-tests. Men ifølge professor Kjeld Møller Pedersen ved vi ikke, hvad effekten af de mange tests bliver. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Regeringen har gjort den gradvise genåbning af det danske samfund afhængig af markant flere covid-19-tests. Men ifølge professor Kjeld Møller Pedersen ved vi ikke, hvad effekten af de mange tests bliver. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Når de store børn skal i skole igen, forudsætter regeringen, at de lader sig teste to gange om ugen. Det samme gælder deres lærere og alle andre, der inkluderes i den gradvise genåbning af samfundet. Princippet kan opsummeres i statsminister Mette Frederiksens (S) ord: Vi skal alle vænne os til flere tests.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet, betragter den gradvise genåbning som en gulerod, der skal få den bitre pille til at glide lettere ned. Men reelt ved vi ikke, hvad effekten bliver. Til gengæld tør han godt give et bud på omkostningerne.

”I flere medier er omkostningerne opgjort til 100 milliarder ved to tests pr. uge, men det er vildt overdrevet og slet ikke noget, jeg genkender i mine beregninger. Lad os antage, at to en halv million danskere lader sig teste to gange om ugen, og at det koster 150 kroner pr. test. Så beløber det sig til 750 millioner kroner pr. uge. Hvis vi tester på denne måde i 12 uger, løber det op i knap 10 milliarder kroner. Så er vi fremme ved udgangen af maj, og der vil vi have rigtig mange gennemvaccinerede borgere.”

Hvilke erfaringer peger på netop denne indsats?

”Det er der ikke noget, der gør, men regeringen har nærmest gjort det til en betingelse for genåbningen, at vi underlægger os et sådant testregime. Rigtig meget af det, vi gør nu, har vi i sagens natur ikke nævneværdige erfaringer med, så det er et fagligt skøn, især fra epidemiologer, som jo ikke har megen evidens at bygge på. Gevinsten er, at vi får gang i samfundslivet og samfundsøkonomien, og at vi ikke får så stort et fald i den økonomiske udvikling. Derudover vil der være færre, der bliver smittet, og dermed færre, der dør.”

Den borgerlige tænketank Cepos har beregnet, at nedlukningen koster én milliard dagligt alene i produktivitetstab. Hvis det tal er rigtigt, giver det i dine beregninger en gevinst på mere end 25 milliarder om måneden, hvis vi genåbner og lader os masseteste. Så tjener regeringens testkrav, selv ved en gradvis genåbning, både samfundsøkonomien og folkesundheden?

”Cepos’ beregninger er baseret på en total genåbning, men selvom vi kun får en gradvis genåbning, er der en gevinst. Især hvis vi får den danske befolkning til at lade sig teste to gange om ugen. Men i mine beregninger har jeg taget højde for, at ikke alle danskere vil flokkes om teststederne, for det tror jeg, giver et mere realistisk billede.”

Regeringen vil gøre de to ugentlige tests til et decideret krav, hvis borgerne ikke af sig selv følger den nye testanvisning. Med andre ord: Det er frivilligt – hvis du gør det. Bliver der tale om tvang?

”Regeringen holder en gulerod foran os i form af en gradvis genåbning og siger, at vi får den, hvis bare vi lader os teste to gange om ugen. Men selv med den nye epidemilov, der træder i kraft i næste uge, kan man ikke tvinge nogen til at lade sig teste. Så der er tale om frivillig tvang, fordi ønsket om at komme tilbage til en normal tilstand kun opfyldes, hvis den intensiverede teststrategi og smitteopsporing lykkes. Man lægger et moralsk pres på befolkningen, men det har man gjort hele vejen med rådene om hygiejne og afstand.”

Genåbningsplanerne falder sammen med den nye epidemilov, der ventes vedtaget i denne uge. Her fremgår det, at blandt andet restauranter, træningscentre og kirker for at fremme smitteopsporingen kan pålægges at indsamle cpr-numre og kontaktoplysninger på gæster. Hvad blev der af tilliden til, at borgerne spritter af, holder afstand og bliver hjemme, hvis de har symptomer?

”Den er svær at få øje på – det er det diplomatiske svar. Det springende punkt er for mig at se, hvor hurtigt de indsamlede data slettes. Hvis jeg skal være tryg, vil jeg have, at de er slettet 14 dage efter, for så er smitterisikoen væk.”

Smittetallene er presset langt ned, vi har haft en vellykket delvis genåbning af skolerne, vi har vaccineret den mest sårbare del af befolkningen, og vi har gode vejrudsigter. I den situation stiller regeringen med den nye teststrategi et krav, der er historisk indgribende. Hvad tænker du om det?

”Der er to jokere i alt det her. Den ene er den britiske og den sydafrikanske covid-19-variant. Indlæggelseshyppigheden ved den britiske variant ventes at være højere end ved den oprindelige virus, og derfor er der stadig noget at være bekymret for. Regeringens forsigtighedsprincip tilsiger, at det gælder om at være på den sikre side. En anden joker er, at denne uge er den sidste, hvor regeringen kan holde sig til den midlertidige epidemilov og i høj grad selv bestemme. Fra næste uge, hvor en ny epidemilov træder i kraft, gælder andre spilleregler.”

Så regeringen vælger at beslutte noget på baggrund af forsigtighedsprincippet i denne uge, fordi proportionalitetsprincippet vinder frem i næste uge?

”Ja, for der er en større risikovillighed i Folketinget end hos regeringen, og proportionalitetsprincippet er – med mulighed for indskrænkninger – indskrevet i den nye epidemilov.”