Britisk læge vaccinerer på livet løs: Jeg burde måske være mere bekymret for mig selv

Storbritannien sætter europarekord, når det kommer til coronavaccinationer. I sin praksis i London oplever Raj Gill en stor taknemmelighed, når folk får deres vaccine. Han er ansvarlig for vaccinationen i et område med over 70.000 borgere

"Vaccinen er adgangsbilletten til at få et normalt liv tilbage,” siger græske Katarina Syriou, efter hun har fået første skud coronavaccine af Raj Gill på lægeklinikken i London-bydelen Camden.
"Vaccinen er adgangsbilletten til at få et normalt liv tilbage,” siger græske Katarina Syriou, efter hun har fået første skud coronavaccine af Raj Gill på lægeklinikken i London-bydelen Camden. . Foto: Bjarne Nørum.

Kameraerne rullede, da lægen Raj Gill vaccinerede Dame Joan Collins mod covid-19, den 87-årige skuespiller, som er bedst kendt for at spille Alexis Colby i tv-serien ”Dollars”. Han er praktiserende læge i London-kommunen Camden og arbejder til dagligt på et lægehus i Swiss Cottage, en af den britiske hovedstads mere velstillede bydele.

Men siden december har han primært været ansvarlig for at udrulle coronavaccinationer på vegne af et netværk af ni lægehuse, som samlet har over 70.000 patienter. Og det betyder, at han nogle dage møder filmstjerner og andre dage hjemløse, der holder til omkring stationen King’s Cross. Mødet med Joan Collins hørte til den første kategori og er ikke så usædvanligt endda.

”Mange velhavende er ikke registret hos en praktiserende læge. De har privatlæger, og Joan Collins har aldrig været på besøg hos en praktiserende læge tidligere,” fortæller 38-årige Raj Gill.

Storbritannien har ikke et cpr-nummer-system, så folk skal selv registrere sig hos en læge, før de kan komme ind i vaccinationssystemet med et engelsk NHS-nummer fra det nationale sundhedsvæsen. Det betyder, at både rige, hjemløse og illegale immigranter let falder igennem systemet.

”Vi har også været nødt til at afvise folk, der arbejder i sundhedsvæsenet, fordi de havde et skotsk nummer eller var EU-borgere, som ikke havde registret sig,” siger Raj Gill.

Raj Gill er praktiserende læge i London. Coronapandemien har totalt ændret hans arbejdsliv, og han er nu ansvarlig for at vaccinere borgerne i område på størrelse med Danmarks femtestørste by Esbjerg. En opgave, han har taget på sig med stolthed og ydmyghed.
Raj Gill er praktiserende læge i London. Coronapandemien har totalt ændret hans arbejdsliv, og han er nu ansvarlig for at vaccinere borgerne i område på størrelse med Danmarks femtestørste by Esbjerg. En opgave, han har taget på sig med stolthed og ydmyghed.

Øjnene fortæller, at der bliver smilet bag det blå mundbind. Kristeligt Dagblad er på besøg på lægeklinikken en lørdag, hvor i alt syv læger og sygeplejersker i fire timer holder ekstraordinært åbent.

Der er lukket for almindelige patienter i lægehuset tæt ved Russel Square, og alle konsultationsrum bruges til at give vacciner. 250 personer skal vaccineres imod covid-19, og det sker med noget nær militær præcision, hvor hver vaccination skal klares på omkring fem minutter.

I receptionen sidder en sekretær, som ikke kun skal holde styr på, om folk møder op til den aftalte tid – hun skal også afvise folk, der dukker uanmeldt op i håb om at få en dosis. Før folk bliver lukket ind, retter en frivillig en pistollignende genstand mod deres pande, så ingen, der har tegn på feber, bliver lukket ind. Indenfor venter en anden frivillig, der er hjemsendt fra et job som butiksbestyrer. Han skal ikke kun sørge for, at folk kommer til det rette rum. Han holder også nøje regnskab med, hvor mange doser der er tilbage. Hver ampul har 10 doser.

”Når den først er åben, så skal den bruges samme dag,” forklarer Raj Gill om proceduren.

Denne uge er det vaccinen fra Astrazeneca, som er i brug. Det gør arbejdet lidt lettere, fordi uåbnede ampuller kan blive i køleskabet til næste dag. Anderledes er det med vaccinen fra Pfizer-Biontech. Den skal opbevares ved minus 70 grader, og når den først er tøet op, så skal den bruges.

”De kommer nedfrosset fra fabrikken i Belgien, og så har vi tre dage til at give 1200 doser.”

Og hver gang har receptionen travlt med at indkalde folk den sidste dag, da der altid er nogle patienter, der alligevel ikke dukker op. Det handler med Raj Gills ord om at finde den rette balance. Han vil heller ikke invitere folk, som de så må sende skuffede hjem.

”Men vi har indtil nu ikke spildt en eneste dosis,” siger han stolt.

Selvom lægehuset er vant til at give massevaccinationer mod influenza, er opgaven under pandemien meget større i omfang og bevågenhed. Det har været noget med at lære løbende og være innovativ. En af de ting, Raj Gill viser frem, er en simpel tupperwareagtig plasticbeholder med en svamp i bunden, hvor der er plads til en ampul med vaccinen fra Pfizer-Biontech. Den vaccine må nemlig ikke udsættes for lys, før den tages i brug, og den skal rystes. Den officielle vejledning siger, at man kan gøre det i en lille sort pose.

”Men det var ikke praktisk. Vi har delt vores erfaringer med andre, og nu er de små containere udsolgt hos isenkræmmerne.”

Storbritannien har været igennem flere hårde nedlukninger for at inddæmme coronavirus, som i denne uge for et år siden kostede den første brite livet. Det har været et intenst år, hvor mange nye ting skulle læres – og det har hele vejen været en kamp mod det ukendte, fortæller den praktiserende læge:

”Da vi hørte de første historier for et år siden, virkede det som en udgave af sygdommen Sars, som ville holde sig til Sydøstasien, og hvor vi måske ville se et par tilfælde. Vores regering var heller ikke bekymret. Holdningen var, at det var noget, der skete et andet sted. Men det stod hurtigt klart, at det var alvorligt.”

Men selv da de første tilfælde blev registreret i Storbritannien, og landet lukkede ned første gang sidst i marts, var sygdommen stadig omgivet af usikkerhed.

”Vi læger vidste ikke noget, som befolkningen ikke vidste,” siger Raj Gill med henvisning til, at lægerne også fik deres information fra regeringens daglige pressemøder sendt direkte på tv.

”Vi havde på et tidspunkt tidligt i marts en patient, der var kommet fra kinesiske Wuhan, og som ikke ville forlade lægehuset, og vi måtte lukke helt ned for at beskytte patienter og personale.”

Selvom den slags oplevelser lyder skræmmende også set igennem lægebriller, holder Raj Gill fast i, at de bare gør, hvad de er uddannet til. At man som praktiserende læge aldrig ved, hvad der kommer ind ad døren. Hans ekspertise er luftvejssygdomme, som kan være alt fra en simpel forkølelse til tuberkulose.

”Vi løber den risiko hver dag, så jeg var ikke voldsomt bekymret over mit helbred,” siger han.

Men i oktober blev hans praksis ramt, da den anden bølge af corona begyndte at brede sig. Ud af et personale på 30 var over 20 enten syge eller sendt hjem i isolation.

”Ingen af dem blev indlagt. Men nogle af dem kunne knapt nok fuldende en sætning, så hårdt var de ramt. Vi vidste, at det ikke var harmløst, men det er anderledes, når det er kommet så tæt på. Omvendt ændrede mit liv sig dog ikke så meget. Jeg gik på arbejde hver dag. Jeg tror, at det var værre for folk, der sad isolerede derhjemme. Vi havde en slags normalitet, fordi vi gik på arbejde,” siger Raj Gill.

Vi vender tilbage til spørgsmålet flere gange, før han lader den professionelle facade falde en lille smule.

”Jeg burde måske nok være mere bekymret for mig selv. Jeg er jo selv i risikogruppen, fordi jeg lider af svær astma,” siger han.

Astmatikere har netop været hårdt ramt af covid-19, og inden for rækkevidde har Raj Gill altid en taske parat med ret alvorlig medicin, så han kan give sig selv en indsprøjtning, hvis han får et anfald. Desuden har han sine familierødder i Indien, som er anden højrisikogruppe, når det kommer til corona.

”Min mor kunne ikke forstå, at jeg ikke havde tid til at snakke med hende i telefonen eller komme forbi til de sædvanlige familiemiddage. Men de fleste dage er jeg først hjemme klokken 21. Hun forstod først for alvor, hvad jeg laver, da hun så mig i fjernsynet,” fortæller han, mens øjnene smiler igen.

I dag er der lys for enden af tunnelen, efter at Storbritannien længe har været en af pandemiens europæiske epicentre. Den store ændring kom i begyndelsen af december, da den britiske lægemiddelstyrelse godkendte coronavaccinen fra Pfizer-Biontech, så briterne gik i gang med at vaccinere i stor stil allerede den 8. december, godt og vel tre uger før EU, som de forlod ved årsskiftet. Inden Brexit blev en realitet, blev også vaccinen, udviklet af universitetet i Oxford og produceret af selskabet Astrazeneca, godkendt den 30. december. Men vaccineudrulningen blev også indledt på et tidspunkt, da det britiske sundhedsvæsen var hårdest ramt af hospitalsindlæggelser, og hvor antallet af døde med corona passerede 100.000.

De ni lægehuse, hvor Raj Gill er personaleansvarlig, var blandt de første, der begyndte af vaccinere. I dag er briterne i front på europæisk plan, fordi de prioriterer at give så mange som muligt det første stik fremfor at følge anbefalingen om, at anden vaccinedosis skal gives tre uger efter den første.

Missing media item.

Da Kristeligt Dagblad er på besøg, er de kommet så langt i programmet, at det ikke længere kun er ældre, plejehjemsbeboere og sundhedspersonale, der bliver vaccineret. De grupper er for længst overstået. Det var allerede den 10. januar, at alle borgere over 80 år havde fået tilbudt en vaccination. I stedet er turen nu kommet til alle over 18 år, som har en øget risiko som følge af andre sygdomme. Det gælder blandt andre den 28-årige salgsassistent Giselle Moor, som bliver rullet ind af sin kæreste. Hun fortæller, at hun er overrasket over, at det allerede er hendes tur. For hun er rask, selvom hun sidder i kørestol efter en motorcykelulykke for et par år siden.

I fredags annoncerede den britiske regering, at man nu begynder at vaccinere alle over 40 år. En anden glad patient er den 48-årige græskfødte Katarina Syriou.

”Jeg har ikke kunnet vente på, at det blev min tur. Jeg ser det som adgangsbilletten til at få et normalt liv tilbage,” siger hun, efter at Raj Gill har givet hende den første dosis.

I løbet af et par uger vil hun have opbygget en stærk immunitet, som for langt de fleste mennesker betyder, at selv hvis de skulle blive smittet med covid-19, vil de blive ramt i en mildere form. Beskyttelsen bliver endnu stærkere, når man efter 12 uger får anden dosis.

For Raj Gill er en af de logistiske udfordringer at planlægge vaccinationerne.

”Det er måske først torsdag ugen før, at vi får at vide, hvilke vacciner vi får og hvor mange doser. Så planlægningen er hver uge ret tosset og hektisk,” fortæller han.

Men som Katarina Syriou giver udtryk for, er der en vis eufori over at modtage vaccinen. Raj Gill peger over skulderen på en pose på bordet bag ham. Den indeholder en flaske champagne fra en nyvaccineret patient.