Socialt årsmøde

Indre Missions årsmøde var præget af forbøn og socialt samvær snarere end debat om bevægelsens linje

Det vækker jubel, da Indre Missions forholdsvis nye generalsekretær Jens Olesen bliver præsenteret med et langhåret billede fra 1975. Men ellers er formandsberetningen afgivet i andægtig tavshed fra de flere tusinder publikummer til Indre Missions årsmøde i Vejle i weekenden. 3300 mennesker mødte gamle venner og nye legekammerater i de tre haller, et gymnasium og den intermistiske campingplads, det kræver at huse Indre Mission i Danmark, når tilhængerne samles. Mens ældre og forældre, flankeret af barnevogne, lytter til formand Christian Poulsens beretning i den store hal, leger de større børn »Postmester« , cirkus og senere Bibeltime i den hal, der er afsat til deres fornøjelse og pasning. Christian Poulsen står højt oppe over deltagerne, i et grønt og rødt blomsterhav med årsmødets motto »Alle tiders Gud« i store bogstaver på tæppet bag sig. Set bagest fra salen er han lille, men storskærmen sikrer, at både han og emnerne for beretningen gøres tydelige for deltagerne. Formandsberetningen afføder ingen debat. Kun gode ønsker om hovedbestyrelsens fortsatte arbejde. Det samme gælder arbejdsberetningen lørdag eftermiddag, hvor der særligt præsenteres regnskab, Søndagsskolernes Uge i august og en opfordring til gode forslag til, hvordan Indre Mission kan tiltrække lønnede medar-bejdere til især børnearbejdet. - Vi har en kollektiv fadderforpligtelse. Kan det være, at Gud kalder mindre i en tid med stor velstand, eller hører kristne ikke kaldet i en tid, hvor de selv har større velstand, prøvede Christian Poulsen at lokke forslag ud af forsamlingen. En kvinde mente, at forbøn og øget vægt på kalds-tanken var vejen frem til løsning af et konkret problem, mens en mandlig deltager mere konkret mente, at problemet var de meget bredt formulerede stillingsopslag. En anden kvinde mente, at de færreste ved, hvor godt det er at være kristen, hvis man ikke har prøvet det. - Det er det samme med lønnet arbejde i Indre Mission. Man ved ikke, hvor godt det, før man har prøvet det. Familiefest Til frokost blev madpakker, madkuponer og termokanderne fundet frem. 300-400 deltagere boede i campingvogne og telte bag hallerne. Frokosten og andre pauser levnede også tid til et besøg i udstillingshallen, hvor Indre Missions egne virksomheder samt mange andre havde opstillet stande. Blandt andet Retten til Liv, der havde udstillet en kopi af den obelisk, der placerer skylden for de provokerede aborter på sundhedspersonale, befolkning og biskopper, som ikke siger fra. Obelisken søger stadig et blivende sted. Men først og fremmest bliver gamle og nye bekendtskaber genoplivet med kindkys, glædesudbrud og lange samtaler. - Det er en familiefest. Derfor er der lange pauser, fordi det er så vigtig en del af årsmødet med samværet, forklarer Flemming Friis Jakobsen, der kommer fra Københavns Indre Mission. - Alle beretningerne får vi tilsendt efter mødet. Lisbeth Schysler Hansen fra Aalborg er enig. På årsmødet møder hun mange af dem, hun har været på højskole eller lejr med. - Men jeg kommer også, fordi jeg er kristen. Årsmødet er et samlingspunkt for Indre Mission, hvor jeg kan høre, hvad der sker i foreningen. Der er mange gode taler og kor, siger hun, og vinker til endnu en, hun kender. Årsmødet sluttede i går.