Kirkefund rykker ved den kristne historie

Kristendommen levede i virkeligheden i Danmark, længe før Harald Blåtand lod sig døbe

Noget af den mest grundlæggende folkeskolelærdom, vi kender, skal efter al sandsynlighed tilpasses en smule efter et opsigtsvækkende kirkefund ved Fredbjerg i Vesthimmerland. Den fundne kirke blev formentlig grundlagt allerede i 800-tallet og peger altså på kristne danskere over 100 år før, kong Harald lod sig døbe omkring 965. Sammen med lignende fund i Sebbersund ved Limfjorden og Boserup ved Roskilde styrker sporene af stavkirken ved Fredbjerg flere historieforskeres teori om, at kristendommen fandt vej til Danmark, længe før munken Ansgar bragte den op fra Tyskland. Arkæologerne har fundet mange tegn på, at kristne missionæres arbejdede i Danmark allerede fra 700-tallet, og at vikingerne gennem en lang årrække blev påvirket meget af engelske og norske strømninger mod den kristne Gud og væk fra Odin og Thor. Det er arkæologer fra Aalborg Historiske Museum, som har fundet kirken, og museumsinspektør Jens Nielsen mener, kirkefundet bekræfter den antagelse, at kirken ikke blev bygget på én dag. - Jeg tror, det er den gængse, men misforståede opfattelse hos de fleste, at kristendommen blev indført i Danmark med brask og bram og meget pludseligt. I virkeligheden er der gået en lang og kompliceret proces forud for begivenheden fra Jellingestenen, siger han. - Da Harald proklamerede kristendommens indførelse i Danmark, må han have haft en ret stor opbakning. Politik og religion gik hånd i hånd dengang, og samfundets top må også have accepteret den nye religion, før han kunne indføre den, mener Jens Nielsen. Det er ikke helt tilfældigt, at arkæologerne fra Aalborg Historiske Museum har fundet kirken ved Fredbjerg. Selve kirkegården har været kendt i flere år, og for to uger siden begyndte de så at grave målrettet efter kirken. Skal dateres Indtil videre bygger dateringen af fundet kun på ligheden med kirken i Sebbersund ved Limfjorden, som ved hjælp af den såkaldte kulstof 14-metode blev fastslået til at være fra 880. For at foretage kulstof 14-prøven, skal arkæologerne have noget konkret materiale at arbejde med, og de vil derfor nu åbne nogle af gravene i Fredbjerg for at lede efter skeletrester, der vil gøre det muligt at bestemme, hvornår kirken mere præcist er fra. Jens Nielsen mener ikke, fundet af kirken kommer til at fjerne noget af Jellingestenens værdi, hvor det jo ellers meget firkantet fortælles, at det var kong Harald, der gjorde danerne kristne. - Man skal bare forstå stenen rigtigt og mere nuanceret. I det hele taget kan fundet her betyde, at vi kan få nogle nye teorier på bordet om kristendommens indtog i Danmark. Og det er ikke nemt, hvis vi hænger fast i historien om Ansgar, siger han. Dr.theol. Martin Schwartz Lausten er professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Han forudser, at det med årene kan blive nødvendigt at skrive den tidlige kirkehistorie om. - Det er sådan set ikke nogen nyhed, at Ansgar ikke var den første. Men det er jo usikkert, hvorfor Harald indførte kristendommen på det tidspunkt. Måske turde han først befale religionsskiftet, da den reelt var indført blandt befolkningen. På den anden side er det tvivlsomt, om almindelige danskere kunne være kristne, uden at kongen var det, siger han. En af grundene til, at vi alligevel stadig lærer om Ansgar som kristendommens far i Danmark, kan ifølge Martin Schwartz Lausten skyldes, at det er for indviklet at forklare folk den rette sammenhæng. - Emnet er jo utrolig komplekst - samtidig med at vi naturligvis ikke er sikre på, hvordan det hele hang sammen - så det har været meget nemmere at bruge en enkeltperson som Ansgar at hænge det op på, foreslår han.