Det gode skal komme meget hurtigt

- Det danske regentpars besøg i Bulgarien den 17.-19. oktober vil først og fremmest give bulgarske forretningsfolk og den bulgarske offentlighed lejlighed til at udvide kendskabet til Danmark, understreger Bulgariens præsident, Petar Stoyanov, over for Kristeligt Dagblad. - Det gælder forhåbentlig også i modsat retning. Problemer er der ikke imellem Danmark og Bulgarien. Men der er det almene problem, at jerntæppet i 45 år fik lov til at lukke fuldstændigt af mellem Bulgarien og omverdenen. Derfor har unge danske hørt meget lidt om Bulgarien. - Jeg er overbevist om, at vi i Bulgarien ved meget mere om Danmark end omvendt. Vi ved ikke bare noget om den fortrinlige danske ost, men også, at Danmark overhovedet er meget åben over for verden. Præsident Stoyanov ser besøget af først den danske dronning og en lille månedstid senere af den svenske konge som et udtryk for, at bulgarerne gerne vil have kontakt med mindre lande i Vesteuropa, som de kan bruge som forbilleder. Overgangsperioden er nemlig særdeles vanskelig for det bulgarske folk, betoner præsidenten, og vanskeligheden ligger i, at østeuropæerne i den postkommunistiske tid tror, at alt ondt hører fortiden til, mens alt godt helst skal komme øjeblikke-ligt eller i det mindste meget hurtigt. Petar Stoyanov kom til magten i 1996 efter en krise, som det regerende socialistiske parti og den socialistiske præsident havde bragt Bulgarien ud i. Mere end en tredjedel af befolkningen levede i total fattigdom, inflationen taltes i hundreder af procent, og reformprocessen var gået helt i stå. Stoyanov udskrev nyvalg til parlamentet, det forenede demokratiske parti UDF, et liberalt, borgerligt parti, vandt klart og dannede en regering, der havde et stort flertal bag sig i parlamentet. Det har givet Bulgarien en periode med jævn fremgang. Landet er på vej ind i både NATO og EU, og fattigdommen er i tilbagegang. Alligevel er der udbredt utilfredshed i befolkningen. »Balkan-mentalitet« UDF står til et forsmædeligt nederlag ved det kommende parlamentsvalg til foråret. En meget stor del af befolkningen har erklæret, at de overhovedet ikke vil gå hen for at stemme. En af grundene er, at der dagligt i de bulgarske aviser er afsløringer eller påståede afsløringer af tilfælde af korruption. Præsident Stoyanov indledte selv kampagnen mod korruption for to år siden, og han holder fast ved, at dette absolut ikke kun er et bulgarsk fænomen: - Jeg er overbevist om, at korruption findes lige så vel i demokratiske lande som i ikke-demokratiske. Forskellen ligger netop i, at vi i demokratiske lande tager kampen op mod korruption og klart siger, hvad den går ud på. I de østeuropæiske lande hænger den først og fremmest sammen med privatiseringsprocessen, der er blevet gennemført af statslige embedsmænd. For politikerne er det afgørende at sørge for, at folks skuffelse ikke får den drejning, at de ikke mere tror på demokratiet. Petar Stoyanov understreger, at Bulgarien vitterlig har flere succeshistorier at opvise fra de seneste år: Landet har fået demokratiet institutionaliseret, det har fået virkeligt frie valg, det har politiske partier, som fungerer, og det har undgået at blive inddraget i krigeriske handlinger. Inflationen er nede på nogle få procent, og den bulgarske lev er bundet fast til samme kurs som den tyske mark. Det er sket i en periode, hvor krigshandlingerne på Balkan og Milosevic-diktaturet i Jugoslavien på smertelig vis afskar Bulgarien fra at have den ønskede forbindelse med Vesteuropa. Men Petar Stoyanov advarer mod, at man i Vesteuropa skaber sig et kliché-agtigt billede af Balkan. - For 50 år siden var der heller ikke nogle, som talte om en »vesteuropæisk mentalitet«, sådan som man i dag taler om en »Balkan-mentalitet«, selvom Vesteuropa på det tidspunkt havde været skueplads for undertrykkelse, vold, holocaust. Bulgarien hører i dag med til Europa. Uden Bulgarien vil Europa ikke være komplet, slutter den bulgarske præsident.