Bogverden

Den kvindelige skaberkraft n Den kendte tyske teolog Elisabeth Moltmann-Wendel har i sin nye bog »Wach auf, meine Freundin. Die Wiederkehr der Gottesfreundschaft« (Vågn op, mine venner. Gudsvenskabets tilbagekomst) valgt at se på teologien ud fra venskabet som begreb. Grunden er, at det efterhånden er svært for mennesker at relatere til fader- og moderbilleder, idet familiestrukturerne er nedbrudte. Efter at have vist, at andre teologer har fået noget ud af dette positionsskifte, undersøger Moltmann-Wendel, hvad dette betyder, hvis man ser på centrale dele af den kristne troslære: Jesus og nadveren. Desuden behandles temaer som »Politisk ømhed« (Zärtlichkeit), »Erotik som kvindemagt«, »Mit legeme - min veninde« og »Venskab med jorden«. I særdeleshed søger forfatteren at påvise den kvindelige skaberkraft og den venlige mulighed, som hun ser som modsætning til den mandlige, hierarkiske facon. For denne anmelder står luften lige rigeligt stille i denne bog, der er så øm og grænseoverskridende, at den nærmest virker anmassende i sin venlighed. Man kan vel forestille sig, at et mere følsomt gemyt kan hente inspiration og udfordring i dette værk, selvom jeg endnu en gang fandt et brutalt hugaf i spejlet. Elisabeth Moltmann-Wendel: Wach auf, meine Freundin. Die Wiederkehr der Gottesfreundschaft. Kreuz 2000. 158 sider. DM 24.90. De skjulte traditioner n I 11 små kapitler forsøger den svenske professor Göran Bexell i »Den dyrbara pärlan - om kristendomens dolda traditioner« at fremstille kristendommens skjulte traditioner. Han svinger den store pensel i et let begribeligt sprog. Han er teologisk nærværende. Teologien fremstilles ikke som et ligegyldigt tidsfordriv for de få. Dette er en bog, som viser, at troens eftertanke hjælper. Begribeligt fremstilles læren om Jesus, læren om det onde og det gode, menneskets frihed, og ikke mindst det store spørgsmål om forsoning og tilgivelse får en nutidig belysning. Kristendommen bliver ikke fremstillet, så det bliver de sorgløses religion. Dette er ikke bare en hyldest til kristendommen, men også en kritisk fremstilling af kirken, kristendommen og al dens væsen. Der er et velgørende essay om det »lutherska projektet och Svenska kyrkan«, der rydder op i den lutherske begrebsverden og rydder vejen for det evangeliske aspekt i enhver teologi. Bogen vil sikkert blive dømt ude af fagteologer og blive henregnet under fromhedslitteratur, men jeg tror nu, det er sådan, der skal skrives, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at skulle høres. Bexell gør det klart, at man ikke kan skrive et svarkatalog på alle spørgsmål, men troen kan give mennesket ideer, så det tør prøve med tydninger og have tillid til, at der er en mening. Gennem hele bogen er det troen, som udvider menneskets horisont, der er temaet, samtidig med at mennesket opgiver sig selv til medmennesket i kærlighed og finder sig i, at Gud bryder ind i verden. Göran Bexell: Den dyrbara pärlan - om kristendomens dolda traditioner. Arcus 2000. 190 sider. 226 Skr.