Korruption truer Østeuropas fremtid

Korruption koster - især dem, der ikke bliver betalt - men den kan også true de østeuropæiske landes demokratisering

Korruption af enhver slags er omsiggribende i de fleste af de tidligere østbloklande. Den mødes, hades og frygtes af både forretningsfolk fra Vest, som prøver at investere i det, de ser som potentielt indbringende nye markeder, og af almindelige borgere, som næsten dagligt må betale bestikkelse og returkommission. Politiske kommentatorer ser korruptionen som den største enkeltstående trussel mod de forhenværende kommunistiske landes erklærede ønske om at blive optaget i EU. I nogle tilfælde truer den endda selve fundamentet for Østeuropas spirende demokratier. Nylige opinionsundersøgelser viser, at 93 procent af de adspurgte i Rusland mener, at korruption er udbredt. I Estland, den første tidligere sovjetiske republik som ansøgte om optagelse i EU, betragter 75 procent af befolkningen korruption som en alvorlig trussel. I Tjekkiet mener 82 procent af de, der blev spurgt, at korruption er en trussel mod samfundet. Rusland, det største af de tidligere kommunistiske lande, er også det land, hvor korruptionen er mest udbredt. Rige russiske forretningsmænd med magtfulde venner nær regeringen, de såkaldte oligarker, har stjålet og udsmuglet, hvad der svarer til mange milliarder kroner. Ukraine har også fået et verdenskendt renommé for korruption. Den tidligere ministerpræsident, Pavlo Lazarenko, sidder i et amerikansk fængsel og venter på at blive stillet for en domstol for hvidvaskning af penge. Summen, han anklages for at have bragt ud af Ukraine, er 100 millioner dollar (870 millioner kroner), men det kan vise sig, at den faktiske sum er mange gange større. Lazarenko har truet med at inddrage Leonid Kuchma, landets præsident, som medskyldig i foretagendet. I Bulgarien og Rumænien er korruption blevet en livsstil. Historier om korrupte forehavender fylder de lokale aviser, men borgerne oplever ingen forbedringer på trods af regeringens løfter om at bekæmpe svindel skånselsløst.I begge lande må man betale, hvad der ofte er enorme summer i bestikkelse til embedsfolk på alle niveauer. En rumæner siger: - Så længe der er statsligt bureaukrati og et styre, der giver privilegier snarere end tilladelser, og så længe statstjenestemændene får en ussel løn, vil korruptionen blomstre. Bedrag var reglen Nogle vestlige observatører har givet kommunismen hovedansvaret for de korrupte tilstande. - Kommunismen gjorde visse former for korruption til institution, fordi betegnelsen blev anvendt på visse privilegier, som almindelige mennesker ikke havde adgang til. Hvad angår arbejderne og de lavere rangerende embedsfolk, var de vant til at stjæle fra både staten og firmaerne for at opnå en acceptabel levestandard. Bedrag var reglen snarere end undtagelsen. Det lagde fundamentet til dagens korruption, siger en tidligere vestlig embedsmand for Østeuropa. Ved kommunismens sammenbrud blev enorme summer af statsfinanser bragt ud af Østeuropa og anbragt sikre steder i udlandet. Nogle af de største indtjeninger i begyndelsen af 1990'erne blev opnået af dem, der tidligere havde fordømt kapitalismen som bundrådden og umenneskelig. Det var dem, som gav sig selv de tilladelser, der var nødvendige for at gøre store forretninger, og som blev nægtet deres konkurrenter. Med tiden blev vordende forretningsfolk nødt til at betale bestikkelsespenge for at opnå fodfæste på det, der skulle blive et utøjlet frit marked. Markedsbolsjevisme Nogle kommentatorer siger, at korruptionen faktisk er blevet værre, end den var under kommunismen. Told- og andre retsembedsfolk har tjent enorme summer på at få returkommission af lukrative forretningsaftaler. Momssvindlen er udbredt, særligt på Balkan. Ved at betale den rette sum penge til den rette person kan en handlende få dokumentation for, at han har eksporteret varer, som han i virkeligheden har beholdt hjemme - og derved undgå at betale moms for salget af dem i hjemlandet. I nogle østlande dikterer højtstående embedsfolk i bedste fald loven, og i værste fald mener de, at de er hævet over den. Overgangen til markedsøkonomi og den dermed følgende privatisering skabte enorme muligheder for ulovlig berigelse: Beslutningstagerne befandt sig i en situation, hvor de kunne fordele aktiver til en værdi af mange millioner dollar. Ofte valgte de at sælge statsejede virksomheder til den, der tilbød den højeste sum bestikkelsespenge, og ikke til den, der bød højest. Manipulerede auktioner var reglen snarere end undtagelsen. Denne praksis blev så udbredt, at der blev opfundet et nyt udtryk for dem: markedsbolsjevisme. Korruptionsskandaler fra 1990'erne forfølger fortsat politikerne i det 21. århundrede. Der er blevet fremsat påstande om, at hovedparten af det lån på 4,8 milliarder dollar (41,7 milliarder kroner), som Den Internationale Valutafond bevilgede Rusland for to år siden, blev brugt af Moskvas Centralbank til at redde oligarker og andre særligt begunstigede personer eller firmaer fra det truende økonomiske sammenbrud, der devaluerede rublen. Der er beviser for, at det meste af lånet aldrig nåede frem til Rusland, og at en stor del af pengene gik direkte ind på det heldige fåtals udenlandske bankkonti. To af de populære ordninger i forbindelse med ulovlig privatisering, som medfører en enorm mængde korruption, er de såkaldte skjulte privatiseringer og svindlen med opdigtede lån. Ved »skjult« privatisering privatiserer medlemmer af den herskende elite selv et statsejet firmas profitable aktiver. Mod bestikkelse godkender korrupte embedsfolk private forretningsfolks overtagelse af underskudsgivende dele af statsejede virksomheder. Sådanne private handelsselskaber tjener på at sælge råstoffer til høje priser til de statslige firmaer. De sælger også de statsejede firmaers færdige produkter med en gevaldig avance. Samtidig bliver de statslige virksomheder ved med at notere tab og modtager ikke megen kapitalindkomst, som kan øge produktiviteten eller de ansattes løn. På grund af manglen på effektive konkursmekanismer lader disse skrantende statslige firmaer blot tabene gå videre til statsbudgettet. Det betyder, at budgetpenge, der kunne have været brugt til sociale programmer eller til at betale pensionister eller lærere, i stedet holder korrupte ordninger kørende. Til sidste køber finanspiraterne ofte det »konkursramte« firma for en slik. En anden helt igennem ulovlig, men yderst opfindsom ordning går ud på, at et udenlandsk registreret selskab, som byder på en kontrakt med regeringen, går med til at sætte overslaget for omkostningerne ved arbejde eller udstyr, som der skal investeres i, i vejret - og deler profitten med den person, der var ansvarlig for at give firmaet kontrakten. Da regeringen ikke har penge til sådanne projekter, optager den et lån i en udenlandsk bank og forpligter sig til at tilbagebetale det. Men størstedelen af pengene fra den udenlandske lånefacilitet når aldrig frem til målet, fordi korrupte partnere på en udenlandsk konto har indsat en sum svarende til forskellen på priserne, som kontrakten opgiver, og de faktiske omkostninger ved opgaven. Bortset fra sådanne store og indviklede sammensværgelser foregår den mest udbredte korruption på et meget lavere plan. Trafikbetjente overalt i den tidligere østblok plejede at stoppe bilister, særligt folk i biler med udenlandske nummerplader, og forlange penge for opdigtede trafikforseelser. For nogle få dollar afstod de fra at uddele den bøde, de syntes så ivrige efter at give. For en person i de fleste af de tidligere kommunistiske lande, der var beskyldt for skattesvig, er den betingede refleks ikke at finde på en god undskyldning, men derimod at finde den rette person på skattekontoret - og spørge, hvor meget han eller hun skal have for at lukke øjnene for svindlen. Ringe love Mens de fleste indenlandske og udenlanske kommentatorer er enige om, at korruption er et onde, der skal tages alvorligt, kan de færreste af dem enes om årsagen til den, og endnu færre om, hvordan den kan bekæmpes. Ifølge nogle er årsagen svagheden ved landenes love. De betragter de utallige bureaukratiske indskrænkninger, som staten pålægger, som en yngleplads for bestikkelse og returkommission: Folk mener, at den letteste måde at omgå en regel på, er bestikkelse. - Pr. definition er korruption en hemmelig aktivitet. Hvis den blev opdaget, ville det ikke længere være korruption, men blot blive betragtet som et gebyr for en ydelse, siger en bulgarsk politisk kommentator. Ifølge ham afføder manglen på gennemsigtighed og manglen på adgang til offentlig information korruption. - En af de letteste måder at bekæmpe den på ville være at få mere end én person til at træffe beslutninger. Hvis mere eller mindre vigtige beslutninger blev truffet af en gruppe personer, der indgik i en turnusordning, ville det være vanskeligere at bestikke dem alle. Oversat af Christina Witting Estrup