Bosniens fremtid smuldrer

62 procent af de unge i Bosnien-Hercegovina vil forlade landet, hvis de kan, viser ny rapport fra UNDP

Fem år efter borgerkrigens afslutning befinder ungdommen i Bosnien-Hercegovina sig i et tomrum. Politisk stagnation i det splittede land har skabt en arbejdsløshed på 56 procent og et uddannelsessystem, der ikke godkendes af andre lande. De dystre fremtidsudsigter har skabt frustration blandt de unge, der på trods af fredstilstanden forlader landet i stort tal. 62 procent af de unge mellem 15 og 24 år vil emigrere, hvis muligheden byder sig, viser ny rapport fra FN's Udviklingsprogram, UNDP. - Det er en katastrofe. Landet står over for et stort samfundsproblem, som ingen kan have interesse i at gemme væk, siger den danske chef for UNDP i Sarajevo, Henrik Kolstrup, der sammen med de unge selv har været med til at udarbejde rapporten. Over en tredjedel af de arbejdsløse er unge mellem 15-27 år, og ventelister på jobformidlingen kan strække sig i op mod ti år. Siden freden i Bosnien-Hercegovina i november 1995 efter mere end tre års blodig krig er landet ikke kommet meget videre. Mistroen og hadet mellem de ortodokse serbere, katolske kroatere og muslimske bosniere får stadig næring. - I Bosnien har politikerne en udbredt modstand mod reformprocesser, der kan ændre på de meget snævre historiske magtpositioner. Der er en klar konflikt mellem de nationalpolitiske interesser og det stigende pres for reformer, der er fra udlandet, siger Henrik Kolstrup, der dog glæder sig over, at de unge i Bosnien og Hercegovina nu råber op. - De unge er ved at mobilisere sig på tværs at etniske og religiøse skel. Det er ved at gå op for de fleste, at et stort potentiale har været ignoreret, siger han. Per Jacobsen, lektor på Østeuropainstituttet ved Københavns Universitet, mener, at den politiske stagnation og ungdommens frustration viser, hvor svært det er at opbygge en multietnisk stat. - De chikanerer hinanden, når de kan komme til det, og er dybt uenige om, hvordan fremtiden skal være for landet. De mange hjælpeprogrammer, som både EU og FN har sat i gang, hjælper tilsyneladende ikke. Viljen til forandring mangler, siger Per Jacobsen.