Kvinderne håber på en ny politik

Gennem ni år bekæmpede »Kvinder i Sort« volden - nu håber de på nye vilkår

skriver fra Beograd I ni år kunne man hver onsdag på Republikkens Plads i Beograd se en gruppe kvinder klædt i sort. De demonstrerede mod krig og militærtjeneste. Gruppen blev dannet, da de første tanks i 1991 rullede ud af den jugoslaviske hærs garager for at forhindre Slovenien og Kroatien i at rive sig løs fra den jugoslaviske forbundsstat. »Kvinder i Sort« har holdt det samme budskab undervejs, uanset om krigen foregik i Kroatien, Bosnien eller Kosovo - de var trofaste demonstranter mod enhver form for militær aktivitet, vold og nationalisme. Indtil de måtte stoppe i juni, tre måneder før revolutionen væltede Milosevic-styret. - De havde sat os på listen over landets værste fjender, siger Zorica Trifunovica, en af de 12 kvinder, der startede aktionsgruppen »Kvinder i Sort«. Hun er sidst i 30'erne, lettere ranglet med et alvorligt ansigtsudtryk med mørke, glødende øjne. En dag så hun sit navn i den statslige avis under et forslag om, at gruppens »forræderiske medlemmer« blev henrettet på den plads, hvor de havde demonstreret mod krig. - Vi var brændt ud, siger hun. - Vi har arbejdet mod styret hver dag i næsten 10 år. Ingen af os havde et ordentligt job. Jeg har ikke haft et rigtigt arbejde siden 1991. Flere havde pakket og var klar til at rejse, fortæller Zorica Trifunovica. Hun siger, at hun selv aldrig kunne finde på at rejse. - Det ville være at give op. Det, som for alvor skubbede til beslutningen om at holde inde med aktiviteterne, var en stribe politi-razziaer på gruppens kontor. - De sendte efterretningstjenesten og finanspolitiet efter os. Vi blev tvunget til at underskrive papirer på, at vi havde haft 500 D-mark, som ikke var skrevet ind i regnskaberne. Her i Jugoslavien er der ikke mange firmaer, der ikke har haft D-mark inde over regnskabet. Uden D-mark har man ingen penge. Politiets razzia stod på hver dag i 10 dage. De kiggede på gruppens e-mail og tog kontorudstyr og papirer med sig. Fire medlemmer af »Kvinder i Sort« flygtede til udlandet. Men trods de frygtindgydende oplevelser synes Zorica Trifunoniva, de er sluppet billigt. - Politirazziaer er institutionaliserede. Politiet roder rundt på kontorer og tvinger folk til at skrive under. Det er bedre, end at folk forsvinder på gaden. Kendt af alle »Kvinder i Sort«'s trumfkort har været deres synlighed. De er kendt af de fleste i Beograd. Ifølge Zorica Trifunovica skyldes meget af deres popularitet, at de var offentligt imod styret. Efter Milosevic er blevet væltet, er gruppen nu ved at etablere sig igen. - Der er to områder, hvor vi vil sætte ind. For det første er der mange flygtninge i Serbien. De lever under usle og umenneskelige forhold. Vi er ved at stable en juridisk rådgivning på benene. For det andet vil vi arbejde for, at militærtjenesten sættes ned fra 11 til seks måneder. Der sidder stadig politiske fanger i vores fængsler. Unge mænd, der ikke ville ind i hæren, og som bliver straffet for det. Zorica Trifunovica mener, at gruppens protester har ændret mentaliteten i Serbien. - Mange unge er ikke længere så sky for at nægte at gå ind i militæret. De kommer nu af sig selv og siger, at de ikke vil i krig. Der har været en del mænd med efterkrigstraumer, og det gør, at færre tøver med at sige nej til at gå i krig, siger Zorica Trifunovica lettet. Hun mener, det vil tage fart, efter Milosevic-styret er væk. - Nu kan de begynde at se, hvordan soldaterheltebilledet har været manipuleret. Et godt eksempel er ifølge Zorica Trifunovica den serbiske familie Vukovic, hvis eneste søn døde som soldat i Kosovo sidste år. Faderen nægtede at tage imod medaljen fra den jugoslaviske hær. I stedet sagsøgte han hæren for at have slået hans søn ihjel. Zorica Trifunovica er klar over, at mange i Vesten har et billede af serbere som et folk af krigsforbrydere. - De gange, jeg har rejst i udlandet, mærkede jeg det usagte. Folk kigger på mig, som om de tænker: »du er en af dem«. Zorica Trifunovica mener, at medierne i Vesten har skabt et billede af et kollektivt Serbien. - Der er et sort-hvidt billede, jeg gerne vil ud over, siger Zorica Trifunovica og anklager vestlige medier for at levere propaganda, der er næsten så ensporet som den serbiske. »Kvinder i Sort« er en del af et større netværk af kvinder i Serbien. AWIN, Association for Women's Initiatives, binder 16-17 kvindegrupper sammen. Det er Serbiens kvindebevægelse. De vil ikke modtage penge fra regeringer, men kun fra kvindegrupper andre steder i verden. De har kontakt med den danske gruppe »Kvinde til Kvinde«. Flere kvinder i politik AWIN har under valgkampen opfordret kvinder til at stemme. I det patriarkalske serbiske samfund er der tradition for, at kvinder stemmer som deres mænd. Og for, at hvis de stemmer uafhængigt, at de så stemmer for at bevare den siddende regering. Med tv-spots, plakater på reklametavler og direkte aktioner har AWIN henvendt sig til kvinder med budskabet: »Hvordan ville du skabe samfundet, hvis du kunne?«. Kampagnen har særligt rettet sig mod kvinder i landdistrikterne. Men kampagnen har også et længere sigte. - Vores mål er politiske og sociale forandringer, forklarer Milica Minic, koordinator på AWIN. - I Serbien er politik traditionelt betragtet som en snavset affære, forklarer hun. Den opfattelse har gjort, at kvinder har holdt sig væk. Og det har kun gjort billedet værre, at den mest fremtrædende kvinde har været præsident Milosevics kone, Mirjana Markovic, der leder Jugoslaviens Forenede Venstre-parti. - Det er det billede, man har af kvindelige politikere, siger Milica Minic og fortæller, at det føler mange kvinder sig for gode til. Hun konstaterer, at der er tre-fire procent kvindelige politikere i serbisk politik. Målet er 30 procent. Redskabet til at få flere kvinder involveret i politik har været at åbne en debat om den skæve fordeling. Paradoksalt nok har netop Mirjana Markovics indflydelse gjort, at Milosevic havde et nationalt program for kvinder, der opfordrede lokale organisationer til at arbejde med kvindespørgsmål. - Det var naturligvis kun på papiret, siger Milica Minic. Men det er trods alt mere end den nye DOS-regering, der ikke har et program for kvinder. Den mandsdominerede kultur har sat sine dybe spor i opfattelsen af, hvad politik overhovedet er. For serbiske kvinder er politik, ifølge Milica Minic, lig udenrigs- og militærpolitik. AWIN's sigte er at gøre den politiske debat »blødere«. - Kvinder vil interessere sig mere for politik, når den handler om det civile samfund, sociale spørgsmål, sundhed og kvinders økonomiske stilling.