Hvor er Alice

»Alice - i eventyrland?« Spørgsmålstegnet i stykkets titel indikerer sikkert en dybere jungiansk analysemulighed, men mere nærliggende vil det være at opfatte det som: »Hvad vil Aalborg Teater egentlig med dette stykke?« Lewis Carroll's (Charles Lutwidge Dodgson) bog »Alice's Adventures in Wonderland« fra 1865 er forlægget til Peter Zadeks (hvem er han?) stykke, som Aalborg Teater af uransagelige årsager har valgt at opsætte som »juleforestillingen« på Store Scene. Men hvor Lewis Carroll's bog fængsler og medriver, forbliver Peter Zadeks dramatisering flad og ligegyldig. H.C. Branner lader en af sine personer i et stykke radiodramatik - en ung pige på 20 år - sige til en 50-årig mand : »Det er djævelskab, du mangler«, og nøjagtig det samme synes at være tilfældet med »Alice - i eventyrland?« Kun i ganske få og meget korte sekvenser formår stykket at komme ud over rampen! Og det, selv om stykket næsten slavisk følger romanen om den syv-otteårige pige, der falder i søvn og i sin drøm konfronteres med sin underbevidste angst for voksenlivet. Hun følger eventyrets hvide kanin ned i en ukendt verden, hvor hun ustandselig skifter størrelse, men hele tiden har ønsket om at komme til den vidunderlige have, som hun har set gennem en lille dør. Da hun endelig kommer der, viser havens indbyggere sig at være alt andet end efterlevelsesværdige personer. Alice's barnlige snusfornuft og retfærdighedssans bringer hende dog frelst gennem alle prøvelserne, og hun kan vågne op igen ved siden af sin søster. Senere vil hun, som søsteren udtrykker det, kunne viderebringe sine erfaringer fra eventyrlandet til andre små børn. Det er en ægte victoriansk tankegang, som forståeligt nok kan friste mange til viderebearbejdelse, men der kræves andet og mere end det, som Aalborg Teater her lader os nøjes med. Stykket giver en helt indlysende mulighed for at bruge det absurde teaters mange virkemidler, og det er da også tydeligt, at iscenesætteren, Søren Iversen og scenografen Steffen Aarfing er fortrolige med Beckett og Ionesco, men det, er som om de ikke rigtig har kunne bestemme sig for, om det skulle være en forestilling, hvor disse oplagte muligheder kunne prøves af, eller om det slet og ret skulle være en familieforestilling, hvor børn og voksne i skøn samdrægtighed kan more sig over lidt skæg og ballade! Som sædvanlig har Aalborg Teater skabt en udmærket scenografi med mange sjove effekter, men teatertrylleri bliver det aldrig. Det nærmeste man kommer, er nok scenen, hvor Alice møder kålormen. Her er noget af det, der - i hvert fald scenisk - kan gøre teatret spændende, hvorimod nogle af de andre effekter nok er godt tænkte, men alligevel aldrig kommer til at virke i en scenografi, der vakler mellem absurdismens stiliserede tomhed og børneteatrets tilstræbte naivisme. I disse rammer kæmper selv gode skuespillere forgæves, så selvom Louise Herbert får givet Alice liv og varme og Lisbeth Gajhede, Joan Henningsen, Kresten Andersen og Ole Jacobsen lyser op, er det ikke nok til at skabe en forestilling, der kan aftvinge publikum ret meget andet end netop et spørgsmålstegn. Peter Zadek: Alice - i eventyrland? Iscenesættelse: Søren Iversen. Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing. Aalborg Teater Store Scene.