Kirkens demokrati

I kølvandet på menighedsrådsvalget har der været en hidsig debat om et muligt »demokratisk underskud« i kirken. Det er i høj grad værd at diskutere demokratiet i kirken, men jeg tror, at man skulle tage nedenstående facts i øjesyn, inden man erklærer kirken for udemokratisk eller belastet af manglende folkelig opbakning. I en række byer er der valg til menighedsrådene. Valgdeltag-elsen kommer sjældent over 15 procent. Og det er der ikke noget mærkeligt i, for politikerne har selv bestemt, at den ikke skal være højere. Ved nemlig at lægge afstemningsdagen et år forskudt fra kommunalt- og amtskommunalt valg. Hvis man på samme måde havde isoleret amtsrådsvalget, ville man formentligt se lignende stemmeprocenter. I de fleste landsogne, hvor man i modsætning til i byerne kender hinanden, har man såkaldt fredsvalg. Det vil sige, at sagen afgøres med snak mellem de folk i sognet, som kan komme på tale som medlemmer, og samtalen fortsætter, og resultatet konfirmeres på et såkaldt opstillingsmøde, hvorefter det almindelige valg bortfalder. Dette er ikke udtryk for indspisthed og større eller mindre grad af korruption, men for at man har det rimeligt med hinanden, og at de relevante folk tager en tørn i rådet. Flere af dem udskiftes ved næste valg, for nu er det andres tur til at bære byrden med at klare alle kirkens forskellige opgaver, som ikke har direkte at gøre med forkyndelse og sjælesorg. Afrikanerne har noget, de kalder palaverkultur, og det er netop, at man taler sig til rette. Demokrati er jo ikke afstemning, men samtale, som Hal Koch så rigtigt sagde. Afstemning er ofte udtryk for, at samtalen ikke længere er mulig. De små sogne, hvor man har kampvalg, er næsten alle præget af bitre stridigheder, som man helst havde været foruden. Jeg ved godt, at mange tror, at demokrati uden afstemning ikke er demokrati. Men: tænk om alle spørgsmål i familie eller på arbejdspladser eller i råd og organer skulle afgøres ved afstemninger. Her og mange andre steder har vi sproget til at snakke sammen - og det er vel også det, sproget egentlig er tænkt til. I hvert fald på brugerniveau. Stemmeurnen træder ind, når samtalen er gået ud. Jeg ved også godt, at de såkaldte »nyhedsmedier« har svært ved at beskrive disse forhold, for de lever af konflikter. Kirken må leve med nogle af dem, men vi søger dem ikke. biskop i Roskilde