EU endnu en gang

Store emner og møder i folketingssalen, der trak langt ud på de små timer, prægede denne uge på Christiansborg. Debatter, der både har folkelig interesse og rejste væsentlige problemer, var på dagsordenen. Forespørgsler til regeringen om dansk EU-politik efter folkeafstemningenr og om dansk udlændinge- og flygtningepolitik rører, uanset hvor de enkelte politisk føler sig hjemme og har sine sympatier, ved tidens største temaer i den hjemlige debat. Debatterne afspejlede to forskellige mønstre i dansk politik. EU-debatten førte til en såkaldt vedtagelse, hvor de EU-positive partier, regeringspartierne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og CD stemte for. Udlændingedebatten derimod førte ikke til nogen vedtagelse. Venstre og Det Konservative Folkeparti undlod at stemme for et forslag fra Dansk Folkeparti, der dermed blev nedstemt af regeringspartierne, CD, SF, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Ja og nej Debatten om EU-politikken understregede, at EU efter 27 års medlemskab stadig skiller den danske befolkning og dansk politik. Folkeafstemningen viste et flertal - 53 procent - imod dansk tiltræden af eurosamarbejdet, medens Folketinget har og altid har haft et bredt flertal for EU. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fastslog i debatten, at Danmark i september sagde nej til euroen, ikke til EU. I debatten tog de ivrigste modstandere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, Enhedslistens Keld Albrechtsen og løsgængeren Frank Dahlgaard, til gengæld alle nejstemmer til indtægt for modstand mod EU. Virkeligheden er mere kompliceret. Men at det er svært at trænge igennem med den holdning, fik SF's Holger K. Nielsen at føle. SF er i dag ikke modstander af Danmarks medlemskab af EU, men vil gerne bruge det offensivt for sine politiske ønsker til Europas udvikling. Dette mellemstandpunkt var der ikke megen plads til i debatten. Muligvis heller ikke i hans eget parti. Alvor Situationen er ellers alvorlig nok. Regeringen står foran meget svære forhandlinger ved ministerkonferencen i Nice, dels for at fremme danske synspunkter, dels for at undgå traktatændringer, der med afgivelse af suverænitet kræver en dansk folkeafstemning. At det sidste måske lykkes, understregedes ikke kun af regeringspartierne, men også af den iver, hvormed modstanderne krævede folkeafstemning, uanset om det kræves af Grundloven. Målet i Nice er at sikre, at EU-systemet rustes til at kunne modtage nye medlemslande. Et problem er antallet af kommissærer i EU-kommissionen, hvor Danmark kæmper for, at alle lande repræsenteres, men hvor bl. a. en rotationsløsning, så landene på skift må undvære kommissærposten i perioder, er på tale. Et andet er overgang til flertalsafgørelser på flere områder, hvor der i dag kræves enstemmighed, så alle lande har en vetoret. Juridisk synes det første ikke at indebære suverænitetsafgørelse, medens det afgørende ved opgivelse af vetoret er, hvilke områder der inddrages. Men EU-modstanderne argumenterer for, at begge dele hører under Grundlovens paragraf 20 og kræver folkeafstemning. Skatteforeningen Debatten om flygtninge og indvandrere, opdelt i flere forespørgsler i torsdags, medførte en til tider meget skarp debat. Dansk Folkeparti havde rejst den første forespørgsel - om regeringen planer for en strammere indvandrerpolitik, medens Venstre og de konservative rejste spørgsmålet om kriminelle asylansøgere. Debatten kom, især i den første forespørgsel, vidt omkring. Her som i mange debatter i dette efterår er det tydeligt, at debatten tynges af partiernes forventning om, at denne folketingssamling bliver den sidste før et valg. Sagt i al stilfærdighed til politikerne, så højner det ikke debatniveauet. Men politik foregår ikke kun på Christiansborg. Ugens måske mest omtalte begivenhed var snarere, at der nu dannes en skatteborgerforening, men vel at mærke ikke en skattenægterforening. Noget sådan har siden 1973, da Mogens Glistrup stormede ind i dansk politik med 27 mandater,ikke rigtig haft gennemslagskraft. Den umiddelbare tilskyndelse til den nye forening, der på få dage har fået tusinder af medlemmer, synes at være de borgerlige partiers lidt forskellige budskaber efter finanslovsforliget. Venstre vil have skattestop, hvor ingen nye skatter indføres. Det Konservative Folkeparti vil derimod have skattenedsættelser. Og CentrumDemokraterne vil holde begge partier fast på en musketeraftale fra før sidste valg om afskaffelse af beskatningen af værdien af egen bolig. Problemet er kun, at alle taler om skatten - men de færreste tror på lavere skatter. De foretrækker den velfærdsstat, hvor vi stort set alle sammen får støtte til dette eller hint. Man ved, hvad man har, men frygter, hvad man mister, hvis skattenedsættelse også medfører en sanering af velfærdsstatens mange tilskudsordninger. Punktum Alt får en ende. 34 år med denne rubrik, oprindeligt som »ugens politik«, nu »fokus«, slutter med denne sidste oversigt over aktuel dansk politik. Mangt og meget er sket i Danmark gennem disse 34 år. De har omfattet et jordskredsvalg, hvor de »gamle« partier, der har båret dansk politik siden systemskiftet i 1901, oplevede både at få reduceret deres repræsentation i Folketinget med mere end en tredjedel, men også måtte se en fordobling af partier fra fem til ti i folketingssalen. De har budt på Danmarks medlemskab af EU med alt, hvad det har betydet for dansk politik. Men de samme 34 år har også bekræftet, at det repræsentative danske folkestyre trods alt fungerer og kan modstå tidens forskellige storme. Det har nok været det væsentligste politiske budskab, og det har gjort det til en spændende og altid levende opgave at følge med, vurdere og analysere dansk politik. Derfor er det både med vemod og tak, der her sættes punktum.