Uklarhed om folkekirkens særstatus

En særlig tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har fået Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer til at anmode kirkeminister Margrethe Vestager (R) om at opretholde folkekirkens nuværende status i henhold til Grundloven. Formand for landsforeningen, Birthe Lund, mener, at det handler om, at folkekirken gerne vil tages alvorligt i denne sag. Birthe Lund tror ikke, at en ændring af folkekirkens status nødvendigvis vil gavne de ikke-kristne nydanskere. - Danmark har en lang kristen tradition, som levner plads til andre. Sådan er det bare. I brevet til Margrethe Vestager skriver Birthe Lund og sekretariatchef Jens Ravn blandt andet, at »den danske folkekirkeordning sammenholdt med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed i øvrigt må betragtes som en af de friest mulige ordninger, der kan tænkes.« I Kirkeministeriet har man endnu ikke svaret på landsforeningens brev, og det skyldes i vid udstrækning, at sagen på nuværende tidspunkt er meget uklar. Marion Ekholm, der er personaleleder i Kirkeministeriet, siger: »Der eksisterer muligvis et problem«. Mere specifikt bliver det ikke. Tillægsprotokollen - den 12. i rækken af tillægsprotokoller til menneskerettighedskonventionen - er sendt til høring i de involverede ministerier, som undersøger problemerne, inden en eventuel tilslutning kan finde sted om et års tid. Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, siger, at hun vil »slås med næb og kløer for den folkekirkelige ordning«. Iøvrigt ser hun tillægsprotokollen som endnu et eksempel på, hvordan menneskerettighedsforkæmperne forsøger at »tryne befolkningerne«. Morten Kjærum, der er direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder, mener ikke, at folkekirkens særstatus er i umiddelbar fare. Det begrunder han med, at tillægsprotokollen til forveksling ligner en lang række andre internationale vedtægter mod diskrimination, som heller ikke har ændret på folkekirkens status hidtil. Men han forstår godt, at Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer føler sig presset af tillægsprotokollen. Tillægsprotokollen kaster ifølge Morten Kjærum lys på det, han kalder den »usaglige diskrimination« af de mindre trossamfund i Danmark. - Det er svært at opnå fuldstændig lighed, når det ene trossamfund fylder 90 procent, men hvorfor skal navngivelse af børn registreres af folkekirken, siger Morten Kjærum. Han mener ikke, at en diskussion om forvaltningen af folkekirkens status vil gøre skade. Den danske folkekirkes særstatus fremgår af paragraf 4 i den danske grundlov, hvor der står: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.« Folkekirken og tillægsprotokollen Tillægsprotokol nr. 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder »alle former for diskrimination«. I paragraf 1 hedder det, at »enhver menneskeret skal sikres uden hensyn til køn, race, farve, sprog, tro, politisk overbevisning, national og social oprindelse, og tilhørsforhold til minoritetsgruppe.« Tillægsprotokollens paragraf 2 siger: »Ingen af de ovenstående skal udsættes for diskrimination af nogen offentlig autoritet.« Det er ikke mindst i forhold til paragraf 2, at der er usikkerhed om konsekvenserne for folkekirkens særstatus.