Viljen til at lade virkeligheden komme til orde mærkes ved årets filmfestival i Berlin, hvor langt hovedparten af konkurrencefilmene har sat fokus på enten hverdagen eller politiske konflikter. De bedste hverdagsskildringer har været Marc Forsters »Monster's Ball« og det danske bidrag »Små ulykker«, mens tyskerne selv var urimeligt begejstrede for Andreas Dresens delvist improviserede »Halbe Treppe« om to ægtepar i en stedvis meget morsom utroskabshistorie.
Den dominerende tendens er dog skildringen af politiske konflikter. I branchebladet »Variety« knytter festivalens ny leder, Dieter Kosslick, selv sit udvalg af film sammen med den 11. september. Dermed kommer en stor del af festivalen til at afdække det felt, hvor politiske og kulturelle konflikter bliver voldelige - det uanset, om det som i den engelsk-irske coproduktion »Bloody Sunday« handler om den blodige søndag i Nordirland, som i Christopher Roths »Baader« om den tyske terrorisme i 1970'erne eller som i den Junji Sakamotos halvdokumentariske »KT« om Sydkoreas diktators planer om at bortføre og myrde sin vigtigste politiske modstander i 1972. Moralske konflikter affødt af Anden Verdenskrig afspejles i to af filmene.
Bertrand Tavernier skildrer i sin ujævne »Laissez-passer« franske filmskaberes arbejde for tyskerne under krigen, mens Costa-Gavras' kontroversielle »Amen« diskuterer paven og den katolske kirkes viden om, fortielse af og delvise accept af, hvordan nazisterne behandlede jøderne i Tyskland.
Man kan diskutere om dette virkelighedsopbud går i tråd med festivalens ny motto om mangfoldighed, og det er et sted ganske sigende, at den film, som spås størst chance for at vinde Guldbjørnen, er Francois Ozons »8 Femmes« - en film, som i sin kunstighed næppe kunne tænkes fjernere fra virkeligheden. Skal man derfor gøre status over Berlinale 2002, så har der været langt mellem snapsene i konkurrenceprogrammet, mens filmene i sideserierne, Panorama og Forum, har været mere udfordrende. I Forum har man blandt andet kunnet iagttage, at der i Kina er kommet en ny generation af filmskabere, der udfordrer den farveladeæstetik, som vandt indpas med Chen Kaige og Zhang Yimou.
Selv om nogle af tendenserne ved årets Berlinale har været problematiske, må man anerkende dem som et første forsøg på at give festivalen en ny identitet, og det bliver i de kommende år spændende at følge, hvordan nogle af de ny tiltag bærer frugt. Således især talentskolen Vision Day, der i år mest bestod af seminarer og debatoplæg, men næste år får en selvstændig plads i festivalen.
kulturkristeligt-dagblad.dk
Dreyer i Berlin
Ved åbningen af filmfestivalen i Berlin skrev vi, at Henning Carlsens »Sult« er med i retrospektivserien om 1960'erne. Det er dog ikke den eneste danske film i denne serie, idet »Sult« har følge af både Palle Kjær-ulff-Schmidts »Weekend« og Finn Karlssons »Stine og drengene«. Til næste år vil den danske repræsentation i Berlin være endnu stærkere, idet man bl.a. vil kunne se »Ordet«. Festivalen har nemlig i samarbejde med Det Danske Filmmuseum programsat en Dreyer-serie, hvor alle Dreyers spillefilm, samt muligvis nogle af hans dokumentarfilm, vil blive vist i nyrestaurerede versioner.