Der er megen religiøsitet i svang i tiden. Forleden kunne en anerkendt tysk religionssociolog påvise, at der vel aldrig i nyere tid har været så megen interesse for at finde ud af, hvem, hvad og hvor Gud er. Mennesker gribes af religiøse følelser, en ny åndelighed er på vej ind i de danske kirker, søgen efter Gud i mig er stor.
Påskens tv-udsendelser på DR1 bar også det åbne spørgsmåls præg og ikke det rette dogmatiske svar. Langfredag viste DR1 Jon Bang Carlsens film, »Portræt af Gud«. Hvem er Gud? Hvordan ser Han - eller Hun ud? Jon Bang Carlsen var »i marken« og spørge forskellige, sin søn, en buschauffør, en præst, men det var blandt folk, der i forvejen var »på Herrens mark«, som man siger, mordere, voldtægtsforbrydere og tyveknægte i Cape Town, han fandt de mest interessante svar.
I programmet »Tro«, som sendes på DR1 om lørdagen, fik »countrymusikkens jyske dronning«, Ester Brohus, lejlighed til at fortælle om sit liv, sin musik og sin tro. Ester Brohus er vokset op i et frikirkemiljø i Hedensted, det jyske fornægtede sig ikke, hvor især gospelmusikken, som hun har med fra Den Apostolske Kirke, havde præget hendes forståelse af musik og tro. For Ester Brohus er Gud i samtalen, i det musikalske udtryk og i en barnlig tryghed over alt det, hun har med sig i rygsækken. I hendes stue hænger et stort billede af Grundtvig, og et eller andet sted fornemmede man, at han var til stede hele tiden i hendes univers. Det er ikke den dårligste ikon at have, når man bevæger sig ud i den musikalske søgen efter Gud. I alt fald lå der i hendes fortolkning af »Jeg ved et lille Himmerig« en forunderlig vished af, at Gud er i det nære, i dagligdagen, i det enkle liv mellem »Himmerig og Hedensted«.
Påskedag viste DR1 den første af to film om Paulus. DR1 har over en årrække vist 20 afsnit af en af de helt store tv-serier, en nyfilmatisering af Bibelen. Vi er nået til de første kristenforfølgelser og Saulus omvendelse til apostlen Paulus. Det er flot fjernsyn, storslået, dramatisk og med alle de virkemidler, der skal til. Saulus fra Tarsos mente at sidde inde med sandheden om Gud, og derfor kunne han med sindsro forfølge enhver retning, der i hans øjne truede den jødiske tro og dermed hans egen sikkerhed. Men i bogstaveligste forstand fik han øjnene op for, at Gud møder du i Kristus.
Denne grundlæggende dogmatiske sandhed præger en dansk folkekirkegudstjeneste, hvilke der var adskillige af i påsken. Jo, DR1 kender sin besøgelsestid.
Også TV 2 forsøgte sig med de store spørgsmål. Skærtorsdag fulgte vi i udsendelsen »Gud, hvor er det svært« Sisse på hendes vej frem mod konfirmationen. For Sisse blev Gud op gennem puberteten den store samtalepartner, og når man »så ikke har vildt meget mod Gud, jeg hader ham jo ikke, er det ok at blive konfirmeret«.
Ellers var det begrænset, hvad TV 2 havde at byde på. For dog lige at markere, at man på redaktionen godt var klar over, hvorfor der er så mange fridage og helligdage, støvede man filmen »Guds børn« af, som man også viste i fjor.
Nu er TV2 mest til plat underholdning, så i anledning af højtiden havde man lavet en særlig påske-Jeopardy. Tre teologistu-derende dystede på spørgsmål i kategorierne »Lam«, »Treenigheden«, »Gul musik«, »Bibelsk dyreliv«, »Påske« og »Missionærstillingen«. Vinderen skulle så senere i finalen møde to præster. Sådan klingede påsken ud på TV 2. Ynkeligt.