HELE DEN vestlige kultur undergår i disse år en udvikling uden historisk sidestykke. Teknologien har med computerens og mobiltelefonens efterhånden totale udbredelse revolutioneret menneskers måde at kommunikere på. De fleste er blevet tilgængelige som aldrig før. Elektronisk post via computeren er så almindelig, at der dagligt afsendes knap 10 beskeder for hver levende dansker. Dertil kommer det voksende antal mobiltelefoner, som ligger i lommen på næsten tre ud af fire danskere. Det kan der - som det fremgår af dagens avis - siges meget godt om.
Udviklingen er mere end blot teknologisk. De nye kommunikationsformer griber ind i måden at være menneske på, når man med et moderne udtryk er »på« hele tiden. Den totale tilgængelighed betyder, at mennesker på grund af mobiltelefonen ikke længere kan flygte fra tidens jag i sommerhus eller til en fjerntliggende bjerghytte. Derfor er et fremherskende karaktertræk blevet rastløshed og utålmodighed. Det aflejrer sig i en form for to-minutters kultur, hvor alt er under forandring, og hvor omstillingsparathed, fleksibilitet og mobilitet er de menneskelige egenskaber, der sættes i højsædet. Den evige mulighed for kommunikation påvirker også de menneskelige relationer dybt, fordi mange hurtige beskeder via computerens e-mailsystem og mobiltelefonen med de elektroniske sms-beskeder afgives på bekostning af dybde i samtaler. Psykologer og sociologer peger på, at man med den nye teknologi vinder i bredde, men taber i dybde.
Politikere, samfundsanalytikere og præster kan ikke beskæftige sig nok med denne udvikling og dens forandrende indvirkning på mennesker. Det hæsblæsende tempo og det deraf voksende antal stress-symptomer, som mennesker i dag melder om, er en påmindelse om, at fremtidens store udfordring bliver psykisk nedslidning af mennesker. De færreste kan holde til at være evigt tilgængelige, og det kræver en særlig robusthed at leve med manglende pauser og fravær af stilhed.
Det bliver et socialt og dermed også politisk ansvar at tage sig af det voksende antal psykisk nedslidte mennesker. Måske bør der, som flere og flere restauranter allerede gør, indføres forbud mod brug af mobiltelefoner langt flere steder, herunder togkupéer. Men for den enkelte bliver udfordringen i den evigt kommunikerende tidsalder at sætte sine egne grænser. Det sker ikke længere af sig selv. Der skal træffes bevidste valg om at slukke mobiltelefoner og computere, så man ud af hektiske liv kan få pauser og lommer af stilhed, som igen giver mulighed for eftertænksomhed. Tilgængeligheden æder mennesker op, og derfor skal utilgængeligheden erobres tilbage.
bjer