Er fostre mennesker - eller er de ikke?

41 år efter indførelsen af den frie abort i Danmark er det tankevækkende at følge den dobbelte udvikling, hvor fosteret på én og samme tid humaniseres og relativeres

Hvornår begynder ansvarlige politikere at tage den nye anerkendte viden om fosteret alvorligt? De videnskabelige landvindinger kalder på ny etisk stillingtagen til, hvad abort er for en handling, skriver debattør. Foto: Scanpix
Hvornår begynder ansvarlige politikere at tage den nye anerkendte viden om fosteret alvorligt? De videnskabelige landvindinger kalder på ny etisk stillingtagen til, hvad abort er for en handling, skriver debattør. Foto: Scanpix.

Hvis danske forældre i fremtiden ikke vil nøjes med det kornede sort-hvid billede fra ultralydsskanningen, men vil have et meget håndgribeligt minde om deres graviditet, er det nu muligt at sende en ordre til det amerikanske firma 3D Babies og få en lille figur tilsendt af sit ufødte barn. Det eneste, man skal gøre, er at uploade billeder fra en 3D-ultralydsscanning, vælge hudfarve og fosterposition. Så vil man med posten modtage en lille æske med sit 3D-printede ufødte barn i en naturtro størrelse og med egne ansigtstræk. 

I skarp kontrast til denne glade fascination over det ufødte barn står den kolde tavshed, der omgiver abortvirkeligheden. Flere end 700.000 vordende danskere er siden 1973 blevet fjernet og forhindret i at blive en del af det danske samfund. Her, 41 år efter indførelsen af den frie abort i Danmark, er det tankevækkende at følge denne dobbelte udvikling, hvor fosteret på samme tid humaniseres og relativeres.

Nyere teknologi bringer os længere og længere ind i de ufødtes skjulte verden. Vi fascineres - og glædes. Hvem er i tvivl om, at dette er små mennesker? Samtidig er det først i kraft af vores opdagelse, at de anerkendes som eksisterende individer og gives værdi. De skal med andre ord ”ses”, for at få værdi, og det er en skræmmende relativering. 

Siden 1973 har videnskaben og teknologien løbende givet os ny viden og information om den menneskelige biologi, som man ikke havde i 1970'erne. Det var dengang alene ideologien, som var bestemmende for loven om den frie aborts indførelse. At fosteret ikke er en del af moderens krop er i dag et videnskabeligt faktum.

Det er videnskabeligt påvist, at et menneske kan defineres som et menneske fra befrugtningsøjeblikket. Allerede her dannes hele dna-materialet, som skal til for at udvikle et unikt menneske. Både hvad angår køn, hårfarve, øjenfarve, højde og hudfarve, og hvad der ellers vil komme til at kendetegne personen, bestemmes hele udviklingen af denne arvemasse. Også anlæg til hjerte og hjerne ligger klar og venter kun på at tage fysisk form under fosterets udvikling. 

Der er ikke bare tale om sammensmeltningen af to celler, men om en helt ny selvstændig organisme, der har al den information i sig, der skal til, for at et menneske kan udvikle sig. På baggrund af den viden er den logiske konklusion, at der er tale om et selvstændigt individ fra begyndelsen.

Aborttilhængere kan ikke længere gemme sig bag betragtninger af fostre som graviditetsvæv, der kan fjernes på samme måde, som når man fjerner et modermærke som en uønsket del af kvindens krop. 

Er fostre mennesker, eller er de ikke? Det er dét spørgsmål, som aborttilhængere får sværere og sværere ved at svare troværdigt på. Men hvornår begynder ansvarlige politikere at tage den nye anerkendte viden om fosteret alvorligt? De videnskabelige landvindinger kalder på ny etisk stillingtagen til, hvad abort er for en handling.