Hvad er tidens vigtigste kirkepolitiske spørgsmål?

Partiernes kirkeordførere giver hver deres bud på, hvad de vil sætte på dagsordenen i folkekirken i den næste folketingsperiode

Kirkeordførerne øverst fra venstre: Mette Bock (LA), Marianne Jelved (R), Karen Johanne Klint (S), Pelle Dragsted (Ø), Naser Khader (K), Christian Langballe (DF), Ulla Sandbæk (Å), Trine Torp (SF), Louise Schack Elholm (V). Billederne er taget af Steen Brogaard for Folketinget. Mads Stahlschmidt har fotograferet Naser Khader.
Kirkeordførerne øverst fra venstre: Mette Bock (LA), Marianne Jelved (R), Karen Johanne Klint (S), Pelle Dragsted (Ø), Naser Khader (K), Christian Langballe (DF), Ulla Sandbæk (Å), Trine Torp (SF), Louise Schack Elholm (V). Billederne er taget af Steen Brogaard for Folketinget. Mads Stahlschmidt har fotograferet Naser Khader.

Mette Bock, Liberal Alliance:

Jeg vil gerne sætte folkekirkens økonomi på dagsordenen. Det er på tide, at statens og kirkens økonomi skilles. Kirkeskatten bør finansiere alle folkekirkens aktiviteter, mens staten naturligvis må betale for de ydelser, folkekirken leverer til alle, såsom kirkegårdsvedligeholdelse, bevarelse af kulturarv, fødselsregistrering med videre.

Gør man regnestykket op efter en sådan reform, får folkekirken ikke færre ressourcer end i dag. Men økonomien bliver langt mere gennemsigtig, og borgere, der ikke er medlemmer af folkekirken, skal ikke være med til at finansiere forkyndelsen.

Der er en historisk begrundelse for, at staten i dag betaler for eksempel 40 procent af præstelønningerne med videre. Men betalingen for præstegårdsjordene må efterhånden være afregnet. Ellers må man gøre regnebrættet op en gang for alle.

Marianne Jelved, Radikale Venstre:

Jeg håber, at projektet ”Kirken på Landet” bidrager med idéer og erfaringer, der kan bruges over hele landet til at udfordre den enkelte sognekirkes menighedsråd til at drøfte, hvad det kan bidrage med i lokalsamfundet til et lokalt og nærværende fællesskab, der kan styrke civilsamfundet.

Der er træk i tiden, som viser, at der er et stigende ønske - for ikke at sige et stigende krav - om, at borgere inddrages i forhold, der vedrører dem, blandt andet hvor de bor og lever. I den udvikling kan den enkelte kirke også spille en rolle som folkekirke, der er åben for enhver uanset menneskers forhold til kirken.

Karen J. Klint, Socialdemokraterne samt formand for kirkeudvalget:

Jeg vil holde fast i behovet for en fornyelse af folkekirkens struktur og organisation. Jeg vil ikke håbløsheden. Man skal ikke sige ”det var et forgæves forsøg, og derfor sker der aldrig noget.” Vi skal se både på medlemstallet og dåbstallet og huske, at mange i kirken gerne vil have forandringer.

Jeg ser frem til dialog med den nye kirkeminister, Bertel Haarder (V). Det er nødvendigt at se på valg til menighedsråd, som der lægges op til i regeringsgrundlaget. Jeg tror, at vi på det punkt kommer til at samarbejde godt, hvis de vil seriøse forandringer.

Jeg tror ikke på muligheden for at lave meget på organisationsniveau (strukturelt, red.) på grund af Dansk Folkeparti, som er konservative på kirkeområdet. Så jeg vil holde fast i den kirkepolitiske debat i mit eget parti, blandt andet med en kirkekonference i partiet senere på året.

Christian Langballe, Dansk Folkeparti:

Jeg vil fastholde folkekirken sådan, som den er. Det vil sige den struktur, som vi har nu, hvor det er Folketinget, der lovgiver for rammebetingelserne for folkekirken, og hvor der ikke er noget kirkeråd.

Og så vil jeg i øvrigt modvirke den bevægelse mod topstyring, som jeg synes er i gang. Det kan der gå nok tid med. Der er brug for et serviceeftersyn en gang imellem, og jeg holder af folkekirken, sådan som den er. Men jeg tror godt, der er ting, der kan gøres bedre.

Jeg vil gerne have en liberalisering af præsternes efteruddannelse, for jeg mener, den er for topstyret og for rigid. Jeg mener i højere grad, at præsterne skal have en større medindflydelse.

Christian Langballe er partiets kirkeordfører, og han går ud fra, at han forbliver kirkeordfører efter konstitutionen i partiet, som endnu ikke har fundet sted.

Pelle Dragsted, Enhedslisten:

Religion er noget privat, som ikke grundlæggende skal vedrøre staten og slet ikke det politiske. Så vi ser med bekymring på, at forskellige grupper i større grad skubber religion ind i politik. Det gælder ekstreme islamister, der ønsker et kalifat.

Vi er også stærkt kritiske over for det, man kan kalde højrefløjens kristne modoffensiv i Danmark. Vi vil den anden vej. Mod en øget sekularisering af samfundet. Vi mener, at ceremonier kan ligge hos trossamfundene, men at en anden instans skal have ansvaret for, at ceremonierne er juridisk gyldige.

Og vi mener, at kristendomsundervisningen skal erstattes af et bredere fag om livsanskuelser, ligesom blasfemilovgivningen bør afskaffes.

Et lige så vigtigt tema er dog, at der ikke bare skal være en formel ret, men en reel mulighed for at udøve sin tro uden at blive truet eller diskrimineret, som det jødiske mindretal er blevet det, og muslimske kvinder, når de får hevet tørklædet af offentligt.

Trine Torp, Socialistisk Folkeparti:

Noget af det vigtigste er at holde liv i debatten om en ny styrelsesreform for folkekirken. Den nuværende styring er ikke tidssvarende. Min holdning er den, at Folketinget skal blande sig så lidt som muligt i folkekirkens anliggender. Derfor er jeg fortaler for, at man arbejder videre med ideen om et kirkeråd.

Jeg tror på, at folkekirken er bedst til at løse sine egne udfordringer. Jeg er også optaget af folkeskolereformen, og hvordan det omgivende samfund kan bidrage.

Kirken kunne for eksempel være en aktiv part i religionsundervisningen sammen med imamer og andre, som på en relevant måde kan fortælle om de enkelte trossamfund. Og så mener jeg, at fødselsregistreringen skal være en kommunal opgave.

Louise Schack Elholm, Venstre:

Jeg ønsker, at kirken skal være mere nærværende for danskerne. Jeg tror, at langt de fleste er kulturkristne, men de opfatter ikke sig selv som kristne. Generelt vil jeg gerne arbejde på, at der bliver sat pris på, hvad der gøres lokalt.

Menighedsrådene vil jeg for eksempel gerne have styrket gennem en stærkere forankring. Det er også en måde at gøre kirken mere nærværende på.

Jeg mener ikke, vi skal have et råd, der kan rådgive om forskellige ting. Vi skal fastholde den struktur, vi har haft gennem mange år. Jeg vil ikke fuldstændig afvise alt i rapporten om en ny struktur for folkekirken, og jeg er åben over for at se på ting, der kan justeres.

Naser Khader, Det Konservative Folkeparti:

Jeg vil følge op på forfølgelse af kristne og andre mindretal rundtom i verden. Vi skal have oprettet et kontor i Udenrigsministeriet med fokus på det område. Derfor har jeg foreslået at tage det med i vores finanslovsønsker.

Vi diskuterer i øjeblikket, om Danmark er et kristent land. Selvfølgelig er Danmark et kristent land, men dermed ikke sagt, at man ikke kan være dansker, hvis man ikke er kristen.

Jeg synes, kirken kunne hjælpe til mod afkristningen af Danmark. Ikke fordi jeg mener, at kirken skal være politisk. Men jeg mener, at kirken teologisk og historisk bakker op om, at Danmark er et kristent land. Det vil jeg opfordre kirken til.

Kirkeordfører Ulla Sandbæk fra Alternativet fortæller, at partiet først senere på året er klar med en kirkepolitik, når emnet har været igennem partiets såkaldte laboratorium, hvor interesserede inviteres til at bidrage.