Kære flygtning. Når du kommer til Danmark, skal du vide, at vi er nogle, der gerne vil byde jer velkommen, men at du ikke er velkommen for det politiske establishment.
Vi har netop haft et folketingsvalg, hvor de to politiske blokke var enige om det standpunkt, at vi dårligt kan modtage flere flygtninge i Danmark.
Selvfølgelig skal vi finde ud af det rigtige antal, men min opfattelse er, at vi må kunne magte at tage langt flere, end vores statsminister lægger op til.
Du vil opleve, at du er kommet til et land, hvor dem, der leder landet, ser dig som et problem og netop har vedtaget love, som vil sænke din indkomst ned under den fattigdomsgrænse, som de også lige har afskaffet. Men du vil forhåbentlig også opleve et andet Danmark, som de unge, akademisk uddannede politikere, vi har i dag, ikke havde taget højde for.
Et Danmark, hvor almindelige, jævne mennesker har reageret på flygtningestrømmen med varme og hjælpsomhed. Du er kommet til et land i splid med sig selv om flygtninge.
Du skal vide, at du er kommet til et land, som op gennem det 20. århundrede udviklede sig til et af verdens mest velfungerende velfærdssamfund. Men det er kommet bag på en gammel socialrådgiver som mig, hvor hurtigt det har været muligt at nedbryde det.
Du er sikkert kommet til Danmark med en forventning om, at vi danskere lever i umådelig velstand. Det har vi også en forholdsvis stor elite, som gør. Men vi har også en meget stor lavtlønsgruppe, og det er den, du formentlig kommer til at tilhøre.
Jeg kan huske, at jeg var i Rumænien i tiden lige efter Ceausescus fald i 1989. Jeg mødte en ung mand, som spurgte mig:
”Hvor mange måneder skal jeg arbejde i Danmark for at få råd til en Mercedes?” Jeg spurgte: ”Er du ufaglært?” Det var han. ”Så får du den aldrig.” Han troede mig ikke.
Du skal også vide, at selvom du lærer dansk, kan det blive meget svært for dig at blive inviteret hjem til danskere.
Jeg har en veninde, som nu bor i Norge. En smuk kvinde, som havde forladt Saddam Husseins Irak, hvor hun var uddannet ingeniør, og hun uddannede sig videre på DTU her i Danmark. Da jeg lærte hende at kende, fortalte hun mig, at hun havde boet i Danmark i ni år, men aldrig før var blevet inviteret ind i et dansk hjem.
Selvom du og andre flygtninge kan se frem til et liv i fattigdom, vil I blive mødt med forventninger om, at I skal være evigt taknemmelige og artige. I har sikkert været igennem mange ideologiske og fysiske kampe, inden I kom hertil. Men nu skal I vide, at I er kommet til et land, som ikke tåler meget modsigelse.
Trods alt det pladder, der bliver sagt fra statsministerens side om, at I skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, vil mange af jer være uarbejdsdygtige i lang tid og have brug for flere års lægefaglig og psykoterapeutisk hjælp for at overvinde det, I har været igennem.
Alligevel vil I opleve at blive anbragt på skrækkelige, yderligere traumatiserende asylcentre, hvor tiden går med at vente på for eksempel speciallægeerklæringer.
Her vil du og andre flygtninge bo under usle forhold og vil kun få omkring 200 kroner om ugen at leve for. Vil du en tur fra Sandholm til København, bliver du nødt til at bede om ekstra penge til en busbillet.
Jeg ved fra bekendte, at det kan være meget svært at skulle leve sit liv i udlændighed. Det vil være et liv med megen hjemve. Selvfølgelig ikke efter at komme tilbage til et Syrien, der ligger i ruiner, men et håb om, at hjemlandet igen kan blive et sted, hvor man kan leve.
Denne hjemve vil udgøre en udfordring for dig - sammen med fattigdommen og de svære vilkår, du vil blive budt her I Danmark.
Så, kære flygtning: Du skal vide, at vi er nogle i Danmark, som gerne vil byde dig hjertelig velkommen. Men hvis du kan finde et andet og bedre sted for dig at være, synes jeg, du skal overveje det.