Lad det være sagt med det samme: Vi skal til en ideologisk afstemning. Alt andet er ikke ærlig snak.
Jeg vil gerne indlede med en lettere omskrivning af et citat fra John F. Kennedys tiltrædelsestale i januar 1960: Spørg ikke, hvad Europa kan gøre for os, men spørg, hvad vi kan gøre for Europa. Vil vi være fuldgyldige deltagere i samarbejdet og have indflydelse og medbestemmelse, eller vil vi være passive og bevare suverænitet på områder, som betyder ringere vilkår for lønmodtagere, arbejdsmarkedet og samfundet?
Nej-sigerne vil gerne være med i et af hovedspørgsmålene, nemlig Europol. De vil gerne have en parallelaftale, så vi kan trække på Europol, men ikke være fuldgyldige medlemmer.
Valget står mellem, hvorvidt vi vil være med ved bordet og have indflydelse eller sidde udenfor uden at have et ord at skulle have sagt.
Hvis man mener, at noget skal ændres, må man banke i bordet, og for at gøre det er man nødt til at sidde ved bordet. Det kunne for eksempel være i forbindelse med finanskrisen, hvor det havde været på sin plads at banke i bordet over for de lande, hvis økonomi er undermineret af en århundredgammel korruptionskultur, eller som indfører forfatninger, der undergraver demokratiet og retssikkerheden for deres borgere. Vil vi i sådanne situationer gerne have indflydelse, er vi nødt til at sidde med ved bordet.
Mens vi er ved suveræniteten, hvad så med euroen? Vi har, siden den blev indført, gjort alt for at læne os så meget som muligt op ad den, fordi det tjener dansk økonomi bedst.
Det kan godt være, at det ikke er formel suverænitetsafgivelse, men det er efter min mening reel suverænitetsafgivelse. Men vi sidder udenfor, når beslutningerne skal træffes.
Jacob Schiøler, pensionist, Klostervej 1 C, Vemmetofte, Faxe