Lidt penge, en motorcykel og løftet om en kvinde. Sådan lyder den opskrift, terrorgruppen Boko Haram med succes har fulgt for at få fattige og frustrerede unge mænd til at slutte sig til deres voldelige, islamistiske kamp.
En gruppe, der i år plantede deres sorte flag på et område halvt så stort som Danmark i det nordøstlige Nigeria og udråbte et kalifat. Og en gruppe, der sidste år dræbte over 6000 mennesker og dermed overhalede Islamisk Stat på listen over dødbringende terrorgrupper.
Men så kom et demokratisk valg i vejen. For efter fire år, hvor galoperende korruption stod i vejen for politiske reformer og kampen mod Boko Haram, fik indbyggerne i Afrikas største land nok. Et overvældende flertal stemte på den populære eksgeneral Muhammadu Buhari og på hans løfte om at tage livtag med både korruptionen og terroren.
Og efter bare seks måneder er der bred enighed om, at præsident Buhari er ved at vinde den militære kamp over Boko Haram.
”Boko Harams kapacitet til at kontrollere store områder er ødelagt, og deres rækker er kraftigt reduceret,” siger Nasir el-Rufai, som er guvernør for en af Nigerias nordlige delstater, Kaduna.
Også fra EU's delegation i Nigeria lyder der ros.
”Militæret kæmper bedre og opererer mere effektivt. De vinder kampene og genindtager det tabte territorium,” siger EU's ambassadør Michel Arrion.
Boko Haram har længe nydt godt af at operere i det enorme og svært kontrollerbare grænseområde mellem hele fire lande - Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger. Men gruppens terrorangreb over grænserne på Nigerias nabolande har trukket tropper fra Tchad og Cameroun ind i kampen.
”Boko Haram er en regional trussel i et område, der ikke har tradition for at samarbejde. Alligevel har præsident Buhari fra første færd prioriteret forholdet til nabolandene, som tidligere har været yderst anstrengt. Og som noget nyt ser vi et reelt militært samarbejde, koordinering af indsatser og udveksling af information,” siger ambassadør Michel Arrion.
Men træerne vokser ikke ind i himlen for Nigerias nye præsident. Med et stigende antal selvmordsbombeangreb i år har Boko Haram taget kampen fra slagmarken til landets storbyer.
”Den militære løsning kan ikke stå alene, for Boko Haram vil stadig have kapacitet til at gribe til selvmordsaktioner. Så længe befolkningen er afskåret fra jobs og uddannelse og grundlæggende ydelser i det nordlige Nigeria, risikerer vi, at Boko Haram stikker hovedet frem,” advarer guvernør Nasir el-Rufai.
I guvernørens delstat Kaduna er 82 procent af befolkningen under 35 år. ”Svigter vi ungdommen, så vinder Boko Haram,” siger han.
Men med lave oliepriser og en økonomi i krise kan det blive vanskeligt for præsident Buhari at sætte hurtigt ind, når det gælder kampen for at skabe jobs og fremtidsudsigter for ungdommen.
Regeringen har igangsat et program, der skal styrke den bløde side af terrorkampen og blandt andet sørge for uddannelse til de børn, som i årevis har oplevet, at deres skoler og deres liv blev angrebet fra Boko Haram.
”Det er en enorm udfordring og ikke en, den nye regering kan klare på seks måneder. Det vil tage flere år,” vurderer Michel Arrion.
EU-ambassadøren advarer samtidig imod at tro, at kampen mod Boko Haram alene er en kamp mod fattigdom:
”Boko Haram er et ekstrem komplekst fænomen, fordi gruppen er en blanding af sekteriske ekstremister, kriminelle opportunister og bander.”
Og det er netop opgøret med terrorismens rod, præsident Buhari siger, at han vil have fokus på.
”Den mest afgørende opgave nu er, at vi konfronterer den falske ideologi og den voldelige ekstremisme. Vi er nødt til at bygge en kapacitet i civilsamfundet til at afvise den ekstreme volds præmis,” lød det fra præsidenten efter sidste uges selvmordsbomber.
Derfor undrer det EU's ambassadør, at regeringen ikke følger op på de militære sejre med initiativer, der hjælper fordrevne indbyggere med at vende hjem og få gang i afgrøderne og genopbygningen.
”Militæret genindtager tabte territorier, men ingen følger i kølvandet på dem,” siger Michel Arrion.
Han kritiserer også store dele af FN-systemet, de internationale donorer og humanitære organisationer for at være fraværende på et tidspunkt, hvor en omfattende humanitær krise kan svække præsident Buharis kamp mod terror.
Nigeria har to millioner internt fordrevne flygtninge, og i alt er fire millioner mennesker påvirket af terrorkampen.
”I en global krisetid er det et omdiskuteret spørgsmål, hvor Nigerias humanitære krise rangerer. Faktum er, at millioner af nigerianere her og nu har brug for mad, vand og lægehjælp, og at vi kan forvente udbrud af epidemier og omfattende underernæring,” konstaterer Michel Arrion:
”Da 200 skolepiger blev kidnappet, blev de symbolet på Boko Harams ofre, og CNN-effekten satte ind med opmærksomhed fra medier i hele verden. Halvandet år senere er pigerne og kampen mod Boko Haram nærmest glemt.”