Et tidligt eksempel på, at jøder ikke alene blev defineret ud fra deres religion, men også fra deres race, så man i det 15. århundrede i Spanien og Portugal. Her skrev teologen Juan Escobar del Corro værket ”Limpieza de Sangre”, som betyder rent blod.
Bogen indeholder blandt andet et forbud mod, at folk af jødisk eller muslimsk slægt kunne bestride offentlige hverv.
Et eksemplar af bogen er med på en udstilling om jødisk blod på det jødiske museum i London. Udstillingen fortæller historien om jødisk blod fra tidlig tid til i dag. Blod er nævnt 350 gange i den jødiske bibel, og udstillingen indledes også med netop denne.
”Blod blev skrevet ind i ritualerne,” forklarer udstillingens kurator Joanne Rosenthal.
Hun fremhæver således en fin kniv fra Tyskland brugt til omskæring i det tidlige 18. århundrede. På skaftet af rav ses et motiv med Abraham og Isak, og kniven trækker således omskæringstraditionen tilbage til Bibelen.
”Omskæring er en del af den Abrahamske pagt mellem jøderne og Gud,” forklarer Joanne Rosenthal.
Men blod er også en del af kvinders menstruationscyklus og ikke mindst det rituelle renselsesbad, som jødiske kvinder skal have efter deres menstruation. Et andet aspekt af det jødiske forhold til blod findes i slagtning, hvor blodet skal drænes fra slagtede dyr.
Men blod gik fra at være noget rituelt for jøder til at blive et symbol på det at være jødisk.
”Limpieza de Sangre” i Spanien var således en teologisk reaktion på den bevægelse, at jøder og muslimer massekonverterede til katolicismen. Det betød, at religion alene ikke længere blev betragtet som en sikker indikation på, hvem folk var. Blodet blev dermed ensbetydende med race. Udstillingen illustrerer, hvordan de spanske regler om rent blod var en tidlig form for biologisk racisme, som blev ophøjet til lov, og hvor jøder blev defineret ud fra deres race og ikke deres religion.
Et halvt årtusinde senere blev også blodsbaserede principper lagt til grund for nazisternes Nürnberglove, som inddelte folk efter, hvor meget eller lidt jødisk blod en person havde. Kategorierne gik fra ”Deutschblütiger” - racerene tyskere - til hvornår der var nok jødisk blod i slægten til, at ens blod var forurenet, og man var jøde.
Lovene, som blev vedtaget den 15. september 1935 og forbød ægteskab og seksuelt samkvem mellem jøder og folk med tysk eller tilsvarende blod.
”Blod blev en metafor,” forklarer professor David Feldman fra Pears Institute for the Study of Antisemitism ved Birkbeck, University of London.
Stående foran en illustration af, hvordan Nürnberglovene viste fordelingen mellem jødisk og andet blod, forklarer han, at den måde at registrere mennesker på ikke i sig selv er forfærdeligt.
”Det forfærdende er, når man kombinerer den med magt og terror og bruger den til forfølgelse”.
Hans bemærkninger skal ses i lyset i, at både jøder og ikke-jøder har forsket i, hvad der gør folk til jøder.
Eksempelvis er der portrætfotografier, hvor mange forskellige billeder er lagt oven på hinanden for at finde særlige jødiske ansigtstræk.
Jøders egen bevidsthed om deres identitet er også illustreret i et af de første magasiner for jødiske kvinder i Amerika. Magasinet ”American Jewess” (Amerikansk jødinde) fra 1896 bringer således en føljeton med titlen ”Jødisk blod”. Budskabet her er at advare en jødisk mand mod at frasige sig sin tro og ødelægge sine blodsbånd ved at gifte sig med en katolsk kvinde.
”Det viser, at der også blandt jøder var den tanke, at jøder var en særlig race,” forklarer Joanne Rosenthal.
Selve tanken om blod som en særlig markør hang ved indtil sidste århundrede, hvor genetik kom på banen. Men ny viden om de forskellige menneskelige blodtyper, som gjorde det muligt at give blodtransfusioner, rykkede ligeledes ved tanken om, at nogle etniske grupper eller racer havde særligt blod.
”Blod blev en livgivende væske, som forener os. Hvor det tidligere var en metafor for familie og arv, så er det nu genetik, der kortlægger det,” fremhæver Joanne Rosenthal.
Alligevel har det blandt andet i USA været nødvendigt med store kampagner for at få alle folk til at melde sig som bloddonorer. Det bliver blandt andet illustreret med plakater fra 1944 med budskabet: Protestant, katolik, jøde“ Det er alt sammen amerikansk blod.
Tilsvarende har der været plakater så sent som i 1990'erne rettet mod jøder for at gøre opmærksom på, at hiv og aids også kunne ramme jøder.
Til trods for at det i dag er almen viden, at ingen racer eller befolkningsgrupper har særligt blod, er det en tanke, der stadig hænger ved, forklarer David Feldman.
”Tænk bare på Harry Potter. Her vil Voldemort kun acceptere folk, som har rent troldmandsblod i sig - og ikke nogle som Weasley-brødrene, hvis blod er forurenet af mugglere - rigtige mennesker. Det viser, hvordan tanken om rent blod stadig er levende.”
