”Knus tyrannerne”. Det var under denne slagkraftige titel, tidligere folketingsmedlem og europaparlamentariker Mogens Camre i 2011 udgav sine erindringer. Titlen refererer til Camres forældre, der kæmpede som del af den danske modstandsbevægelse under tyskernes besættelse, men også til det, forfatteren selv ser som sin egen moderne frihedskamp: en kamp mod en snigende islamisering af det danske samfund.
I dag fylder den omstridte og racismedømte politiker 80 år. Og mens han selv ser tilbage på sit politiske virke som ét langt forsvar for danske værdier og dansk demokrati, mener andre at kunne se tilbage på et turbulent og kontroversielt politisk ridt, der med grove generaliseringer om indvandrere og islam har bidraget til splittelse og unødig frygt i det fædreland, han ellers hævder at værne om.
Mogens Camre blev uddannet cand.polit. i 1967 med årets højeste eksamenskarakter og var året efter en del af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han markerede sig hurtigt med sit skarpe intellekt, men også med en rebelsk fandenivoldskhed, der tidligt bragte ham i politisk modvind.
Allerede som socialdemokrat lænede han sig op ad en eksklusion på grund af sine holdninger til den muslimske indvandring.
Og i 1971 fik han hård kritik af sin egen formand, daværende statsminister Jens Otto Krag, for at smugle en skarpladt militærpistol over grænsen i sympati med græske oprørsbevægelser .
I 1999 forlod han socialdemokraterne til fordel for Dansk Folkeparti og muligheden for at hellige sig modstanden mod såvel EU som indvandring – hans to altoverskyggende mærkesager. Bare tre år senere blev han sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen, da han ved partiets årsmøde hævdede at vide, at ”alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne – nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel”.
Der blev aldrig rejst tiltale, da Camre som europaparlamentariker var beskyttet af immunitet.
Anderledes gik det, da han i 2015 blev dømt efter racismeparagraffen for i en tekst på Twitter at sammenligne muslimer med Hitler. Søren Espersen meddelte umiddelbart efter, at dommen ikke ville få konsekvenser for Mogens Camres medlemskab af Dansk Folkeparti, men ved en senere lejlighed advarede Pia Kjærsgaard om, at endnu en dom ville føre til eksklusion. Det fik imidlertid ikke Mogens Camre til at bekymre sig om andet end partiets fremtidige linje.
Hverken sigtelser, eksklusionstrusler eller massiv kritik for at føre en fremmedfjendsk og forhånende tone har fået Camre til at skrue ned for sin islamkritik. Den er hjørnestenen i hans frihedskamp, fastholder han.
Og for ham går der en lige linje mellem den kamp, han kæmper, og den kamp, hans far kæmpede mod nazisterne. Arven fra modstandsmanden blev og er fortsat hans primære drivkraft i kampen mod det, han anskuer som undertrykkende og frihedsberøvende bevægelser og regimer. Engang var det diktaturet i Grækenland, siden blev det EU. I dag er det islamismen, der skal bekæmpes.
Mogens Camre har været gift med blandt andre forfatteren Vita Andersen og er nu gift for fjerde gang. Han er far til en børneflok på syv.