Søren Pind (V) endte med tilnavnet ”frihedsminister” i sin tid som udviklingsminister på grund af sin stærke overbevisning om, at uden frihed er der ingen udvikling. Den udviklingspolitiske strategi, han stod fadder til i 2010, bar titlen ”Frihed fra Fattigdom – Frihed til Forandring”.
Et år senere blev Christian Friis-Bach (R) udviklingsminister, og tilnavnet skiftede til ”rettighedsminister” i overensstemmelse med den nye ministers fokus på menneskerettigheder som drivkraften bag udvikling. Den udviklingspolitiske strategi, som fulgte i 2012, blev tilsvarende kaldt ”Retten til et bedre liv”.
Nu er det udenrigsminister Kristian Jensen (V), der er ved at lægge sidste hånd på en ny strategi for Danmarks u-landsbistand og samarbejde med udviklingslandene. Den forventes offentliggjort under Folkemødet på Bornholm, inden den skal vedtages i Folketinget. Intet tyder dog på, at den vil skaffe Kristian Jensen et lige så værdiladet tilnavn som de to nævnte forgængere.
Det foreløbige strategiudkast, som nu kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside, planter ingen store ideologiske flag om hverken frihed eller rettigheder, men koncentrerer sig om at pege på de problemer, der i øjeblikket påvirker Danmark: flygtninge- og migrationsstrømme, radikalisering og terror, epidemier og klimaforandringer.
Dansk udviklingspolitik skal – understreges det flere gange i god overensstemmelse med pointen fra den udenrigspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen – bidrage til at skabe resultater i udviklingslandene og fremme FN’s 17 nye verdensmål, men med et klart blik for de danske indenrigspolitiske interesser.
”En aktiv udviklingspolitik, der også er i dansk interesse,” står der i indledningen til strategiudkastet.
Strategien lægger op til en mere ”indadvendt” udviklingspolitik, vurderer Helle Samuelsen, leder af Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og medlem af Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver udenrigsministeren om udviklingspolitik.
”Der er ikke de store idealer på spil, og det er lidt betænkeligt. Udkastet gennemgår de problemer, der tegner sig i horisonten, og hvordan Danmark kan bruge udviklingsbistanden til at løse dem. Vi forholder os til den globale verden, men med fokus på Danmark,” siger hun.
Ifølge Helle Samuelsen er Danmark ikke alene om at fokusere mere ensidigt på sine egne interesser. Det samme gælder de øvrige donorlande.
”Vi lever i krisetider, og så er der en tendens til at glemme de store idealer på u-landenes vegne. Det er forståeligt, men det er også meget kortsigtet,” siger hun.
At den kommende strategi tegner til at blive langt mere realpolitisk og pragmatisk end de to nærmest foregående, er også vurderingen fra Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet og formand for Globalt Fokus, et netværk af 80 danske humanitære og udviklingspolitiske organisationer.
”De to tidligere strategier havde et langt mere værdipolitisk udtryk, hvor dette oplæg afspejler, at verdens kriser og udfordringer er kommet meget tættere på den danske virkelighed. Det gør det sværere at holde idealerne højt, og de danske interesser fylder mere,” siger han.
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i global regulering og udviklingspolitik, savner et større globalt udsyn i udkastet.
”Det afspejler en ændret politik, som lægger mindre vægt på det globale og det langsigtede. Der er en vis erkendelse af, at Danmark eksisterer i en global verden, som påvirker os, men analysen føres ikke helt igennem.”