Når historien om de kvindelige præster i Danmark skal fortælles, senest i Kristeligt Dagblad den 5. oktober, forbigås det altid, at den første kvindelige præst i Danmark blev ordineret i en grundtvigsk frimenighed, nemlig vestsjællandske Havrebjerg Frimenighed, som i dag er en valgmenighed.
Det nævnes heller aldrig, at denne kvinde i praksis virkede som præst uden ordination i grundtvigske kredse fra 1922.
Præsten hed Maren Sørensen. Hun stammede fra Varde-egnen og var uddannet sygeplejerske. I 1909 kom hun til Sydslesvig. Biskop Emeritus Herluf Eriksen skriver om hende i sin bog ”Liselund gennem hundrede år”, at hun her var kendt for at tage sig af syge, gamle og ensomme.
I 1922 blev en kirkesal indviet i Valsbøl af frimenighedspræsten i Høve og Havrebjerg frimenigheder (i dag valgmenigheder) Niels Dael. Salen rejstes i tilknytning til en dansk-sindet bondes gård, og her begyndte man snart at holde gudstjenester under Maren Sørensens ledelse, dog uden altergang og dåb. Det siges om Maren Sørensen, at hun arbejdede med et mod, en energi og en offervilje, der gjorde hende vellidt i brede kredse.
Maren Sørensen blev senere, uden en teologisk embedseksamen, i dølgsmål ordineret af pastor Niels Dael i Havrebjerg den 27. oktober 1940. Tilskyndelsen til at foretage denne ordination var et spørgsmål fra en deltager ved et Liselundmøde, der lød som følger: ”Hvorfor må Maren Sørensen ikke blive vores præst, for hun er jo allerede vores præst. Maren Sørensen kender vi. Hun er jo vores egen.”
Niels Dael var af den overbevisning, at hvis der var en kvinde, der selv ønskede at blive ordineret, hvis hun var i stand til at bestride præstegerningen, og hvis der var en menighed, der ønskede en kvinde som deres præst, så var der ikke noget i vejen for, at en kvinde kunne virke som præst. Det var der nogle i Valsbøl, der ønskede, og derfor blev Maren Sørensen ordineret.
Nana Hauge, præst i Havrebjerg valgmenighed.