Rikkes forældre blev skilt: Uanset, hvor gammel man er, bliver ens base splittet op

Som 22-årig befandt Rikke Højlund Nielsen sig pludselig midt i en familie, der blev brudt op som følge af forældrenes skilsmisse. Netop skilsmissers effekt på unge voksne er et overset felt, lyder det fra iagttagere

Rikke Højlund Nielsen på 25 år er en af de mange unge, som har oplevet forældrene blive skilt, efter hun selv er flyttet hjemmefra.
Rikke Højlund Nielsen på 25 år er en af de mange unge, som har oplevet forældrene blive skilt, efter hun selv er flyttet hjemmefra. Foto: Leif Tuxen.

Der er nogen, der siger, at børn af skilte forældre aldrig glemmer den situation, hvor den forfærdelige nyhed om skilsmisse blev serveret.

Rikke Højlund Nielsen, der i dag er 25 år, glemmer heller aldrig det øjeblik. Det var en lørdag i 2014. Hendes forældre troppede uventet op i hendes lejlighed i Herlev nær København, og moderen satte sig på sengen og sagde det. At de skulle skilles. Derefter spurgte hendes far konstaterende: Du griner?

Det var så fjollet, syntes hun. De her voksne mennesker, som havde tre børn sammen, og som havde levet sammen i mange år. Nu gav de pludselig op. Det var der egentlig ikke noget særlig morsomt i, men Rikke Højlund Nielsen kunne alligevel ikke lade være med at grine.

I 2015 var der over 16.000 skilsmisser i Danmark - det svarer til, at knap halvdelen af alle danske par bliver skilt. I kommuner, organisationer og forskningsøjemed arbejdes der dagligt med skilsmissers implikationer på hjemmeboende børn, og i medierne diskuteres ofte emner som 7/7-ordning og skiftedage.

Voksne skilsmissebørn er en overset gruppe

Men hvordan står det til med de børn, som er flyttet hjemmefra, men som alligevel ikke kan undsige sig det forhold, at fundamentet slår revner, når forældrene går hver til sit? Og hvad gør det ved ungdommen, når sådan en krise rammer? Ifølge psykolog og formand for Center for Familieudvikling Annette Due Madsen er de unge voksne skilsmissebørn en overset gruppe.

"De børn, som er halv- og helvoksne, og som selv står overfor at træde ind i parforhold og stifte familie, overlades måske lidt for ofte til sig selv med de mangfoldige og modsatrettede følelser, som de oplever, når deres forældre bliver skilt," siger psykologen, der af Kristeligt Dagblads læsere er kendt fra avisens brevkasse "Spørg om livet."

Heller ikke indenfor dansk forskning er effekten af skilsmisser på unge voksne afdækket, men ikke desto mindre er det virkelighed for mange danske unge, at deres forældre tager vielsesringen af, når de selv er fløjet for reden.

"Uanset, hvor gammel man er, er det ens ultimative base, der bliver splittet op," siger Rikke Højlund Nielsen.

Afstanden til hendes barndomshjem nær Roskilde betød i den første tid under skilsmissen, at Rikke Højlund Nielsen på sin vis kunne tage afstand fra den krise, der foldede sig ud i hendes familie. Men på den anden side voksede hendes bekymringer. For hvordan havde hendes yngre brødre det mon? Og hvad med faderen, som ikke syntes at have ønsket skilsmissen?

Voksne børn kan ikke undgå sorg over forældres skilsmisse

Ifølge Annette Due Madsen er den fysiske afstand mellem unge voksne og deres forældre da heller ikke ensbetydende med, at man som barn kan snige sig uden om sorger relateret til skilsmissen:

"Selv om man ikke fysisk er til stede, kan man godt være ængstelig for, hvordan ens forældre har det. Afstanden kan betyde, at man føler afmagt i forhold til at støtte sine forældre gennem krisen. Og afstanden kan betyde, at man som barn skaber fantasier om tingenes tilstand - fantasier, som i sidste ende kan blive større og mere voldsomme end virkeligheden," siger hun.

Det genkender Rikke Højlund Nielsen. Fantasierne om forældrenes bevæggrunde for at blive skilt har fået frit løb hos den 25-årige folkeskolelærer, som er blevet bevidst om, at hun ikke har turdet stille de svære og sårbare spørgsmål til sine forældre.

"Nu, når jeg fortæller om det, kan jeg mærke, at jeg er vred på min mor for at have forladt min far, uden at jeg overhovedet ved, hvad hendes grunde har været, og om det egentlig er det, der er tilfældet. Der er en masse dele af mine forældres historie, som jeg har tænkt var privat og imellem dem, men som jeg får lyst til at spørge dem om for at få en afklaring."

I dag, cirka to og et halvt år senere, har skilsmissen i Rikke Højlund Nielsens familie fået betydning for hendes forhold til forældrene. På den ene side, fortæller hun, har skilsmissen betydet, at hun er kommet tættere på dem, fordi de nu ikke er en enhed, men hver for sig skal fungere som forældre for hende. Men på den anden side har skilsmissen betydet, at hun ikke ser sine forældre så tit som tidligere.

"Jeg har en følelse af, at jeg skal vælge mellem min mor og far, når jeg har tid til at tage togturen mod Roskilde for at være sammen med min familie. Jeg står altid i valget mellem den ene og den anden, og det gør, at jeg ikke får besøgt nogen af dem. Jeg har ikke lyst til at til- og fravælge dem på den måde."

"Jeg har en følelse af, at jeg skal vælge mellem min mor og far, når jeg har tid til at tage togturen mod Roskilde for at være sammen med min familie," siger Rikke Højlund Nielsen.
"Jeg har en følelse af, at jeg skal vælge mellem min mor og far, når jeg har tid til at tage togturen mod Roskilde for at være sammen med min familie," siger Rikke Højlund Nielsen. Foto: Leif Tuxen

Det valg kendetegner de voksne skilsmissebørn, forklarer Annette Due Madsen, der ser det som den største sorg ved at være et skilsmissebarn, der er flyttet hjemmefra:

"Den her aldersgruppe oplever ikke deleordninger, men de oplever til gengæld selv at skulle prioritere deres forældre, og det er faktisk en stor livsudfordring for mange af dem. Deres fritid er sparsom, og konflikten eskalerer, når de selv får børn og dermed har en endnu større familie at tage hensyn til. Der bliver rift om dem ved ferier og højtider. Det er både et logistisk og et følelsesmæssigt problem, og prisen kan nemt blive skyldfølelse hos den unge."

Vi lever i en kultur, mener Annette Due Madsen, hvor vi hele tiden bliver mødt af en strøm af valg i forbindelse med uddannelse, venner og aktiviteter:

"Når skilsmissen rammer, og man også tvinges til at foretage valg i forbindelse med det, der tidligere var ens faste base, kan det blive en stor belastning for den unge," siger hun.

De unge voksne vil ofte opleve, at netop fundamentet skrider under dem, forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard, der er psykolog og forfatter til blandt andet bøgerne "Familiefred med dine forældre" og "Familiefred med dine voksne børn."

"De er vant til at føle en stor tryghed omkring, at de kan tage hjem til deres forældre, hvor alt er, som det plejer, og hvor man kan smide sig på sofaen og være barn igen. Pludselig er det ikke længere sådan, og forældrene er i en krise, der betyder, at de ikke selv kan være deres børns urokkelige base," siger hun og peger på, at der i forbindelse med skilsmisser ofte bliver vendt op og ned på forældre-barn-relationen:

"Nu vil den unge voksne for eksempel kunne opleve at blive sine forældres fortrolige eller støtte i forbindelse med praktisk spørgsmål, og når rollerne i familien først er blevet vendt om, kan det være svært at vende tilbage. Derfor er det vigtigt, at forældre, der bliver skilt, tager ansvar for deres egen livskrise og fortæller børnene, at de har deres eget voksne netværk, som de trækker på - at børnene ikke skal varetage en sjælesørger-funktion overfor dem."

Skilsmisse er også livskrise for unge voksne

Rikke Højlund Nielsen har selv erfaring med at være sine forældres fortrolige.

"Jeg har spurgt min far, hvordan han havde det. Og når han så sagde, at han havde det fint, spurgte jeg: Hvordan har du det egentlig? Jeg var i tvivl om, om han havde andre at tale med, så jeg har nok i nogle perioder haft lidt en beskytterrolle overfor ham," fortæller hun.

Annette Due Madsen og Camilla Carlsen Bechsgaard er enige om, at skilsmisser ikke kun er livskriser for forældrene, men også for deres børn, og også, selv om de er voksne.

"Jeg har mødt mange unge, som i forbindelse med skilsmisser i familien risikerer at bruge deres livsenergi det forkerte sted," fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard og fortsætter:

"De burde bruge energi på at fordybe sig i studierne og i deres egne kæresteforhold, men mange beskriver, at de får koncentrationsbesvær, og nogle ender faktisk med at droppe ud af deres uddannelser på grund af problemer i familien."

Støtte ved forældres skilsmisse

Annette Due Madsen forklarer, at de unge voksnes omgivelser derfor bør være opmærksomme:

"Alt fra venner over studievejledere til familiemedlemmer kan yde en vigtig støtte, når voksne børn oplever stress og sorg i forbindelse med deres skilsmisse."

Det er dog vigtigt at påpege, siger hun, at man som forældre ikke kan forhindre livets smerte for sine børn:

"Forældre er jo også en slags mennesker, og vi kan ikke undgå at udsætte vores børn for smerte. Men vi kan italesætte problemerne og hjælpe hinanden til at finde så gode veje som muligt," siger hun.

"Og samtidig," forklarer Annette Due Madsen, "kan man hjælpe sine børn ved at fortælle dem, at det er okay, hvis de ikke har overskud til at komme på besøg så tit, at det er okay at være vred og ked af det - og i bund og grund, at det er okay til tider stadig at reagere som et barn, når livets kriser rammer, selv om man er blevet voksen."

Det er nemlig børns privilegium, at de på trods af alder altid vil være deres forældres børn, og den relation skal man så vidt muligt holde fast i.

Spørger man Rikke Højlund Nielsen, hvad hun ville gøre om, hvis hun skulle gennemleve sine forældres skilsmisse igen, er svaret, at hun ville reagere mere.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg har ladet mig selv være så ked af det og vred, som jeg faktisk var. Det er nok derfor, at jeg stadig efter to og et halvt år oplever vrede og uafklarede spørgsmål."

Rikke Højlund Nielsen har vist denne artikel til sine forældre inden offentliggørelsen af den. Hun har i øvrigt, med afsæt i artiklen, taget hul på at stille dem nogle af de spørgsmål, som hun har efter skilsmissen.