Klumpen ligger i en fin lille papkasse på afdelingen for konservering og naturvidenskab ved Moesgaard Museum. Men selvom kassen minder om dem, man får kager pakket ind i hos bageren, så er der bogstaveligt talt mere lort end lagkage inde i kassen.
For her ligger den såkaldte bispeklump, som forskere fra Moesgaard Museum, Nordjyllands Historiske Museum og Aarhus Universitet nu har analyseret, og hvor de har fundet overraskende ny viden om både fødevarer, forbrug og internationale kontakter i en bispegård i slutningen af 1600-tallets Aalborg.
Den godt 300 år gamle klump lå godt gemt i en såkaldt latrinkasse, som blev fundet under udgravninger allerede i 1937, da man rev en masse bygninger ned i Aalborg bymidte for at skabe den store Budolfi-plads. Latrinkassen, der fungerede både som das og køkkenmødding, var gravet ned i haven bag købstadens tidligere bispegård.
Men da byggearbejderne stødte på den, var det mere de øvrige fund i kassen, som en fajanceskål og et emaljeret drikkeglas dateret 1686, der optog de lokale historikere. Hele latrinkassens indhold blev dog opbevaret på magasin, og her fandt arkæologerne Christian Vrængmose og Jette Linaa næsten 80 år senere den oversete klump, der oprindeligt sad fast på en flaskebund.
”For en arkæolog er det altid spændende at opdage noget, andre ikke har fundet. Og i det her tilfælde er det ret epokegørende, at vi kommer så tæt på at kunne forbinde latrinkasser med en ganske bestemt husholdning. Det sker næsten aldrig,” fortæller Jette Linaa fra Moesgaard Museum og uddyber, hvorfor netop et bispetoilet er særligt interessant:
”Vores forskningsprojekt går ud på at undersøge indvandringen til Danmark i senmiddelalder og renæssance, og her er det især de øvre sociale klasser, der er interessante. Dels fordi det ofte var dem, der enten selv kom hertil som for eksempel hofkunstnere eller købmænd – eller var danskere med internationale forbindelser. Som for eksempel en biskop,” fortæller Jette Linaa, der er leder af forsknings-projektet, der bærer titlen ”Urban Diaspora”.
Umiddelbart er det let at se både kirsebærsten og en enkelt hasselnød stikke op af den indtørrede masse, som forskerne nu kalder ”bispeklumpen”. Men da arkæo-botaniker Peter Mose Jensen fik kigget nærmere på fundet, opdagede han noget spændende.
”Det var jo tydeligt, at personen har spist mange bær og nødder. Altså lokale fødevarer. Men derudover fandt vi et peberkorn, og det første fund af multebær i Danmark. Og det er interessant. For peber kom dengang fra Indien og var meget dyrt, og multebær skulle man have fragtet hertil fra Norge. Derudover var der også noget så eksotisk som figner og vindruer,” fortæller Peter Mose Jensen, der kunne få udbygget sine fund med historisk viden fra projektets historiker, Jakob Ørnbjerg.
”Helt overordnet er skraldeforskning et område på vej frem i de her år. Populært sagt kan man sige: Vis mig dit skrald, din afføring og andre efterladenskaber, og jeg skal sige dig, hvem du er. Og med hensyn til bispeklumpen, så er et kvalificeret bud, at den stammer fra biskoppen selv. Højst sandsynligt biskop Jens Bircherod, der var byens gejstlige overhoved fra 1694 til 1708. Han skrev nemlig dagbøger, også om ’opulente middage’, og vi ved, at der på samme tid var en tysk apoteker i byen, som blandt andet rådede over Aalborgs største lager af peber og og figner, havde monopol på salget af urter og krydderier i byen, og i øvrigt havde en stor og eksklusiv kundekreds af både adelsfolk, rådmænd og præster,” fortæller Jakob Ørnbjerg, der tilføjer, at også fundet af boghvede i afføringen tyder på Jens Bircherod.
Han stammede nemlig fra Fyn, hvor boghvede dengang var en meget yndet lokal spise.
Video: danmarkshistorien.dk
I en endnu ikke offentliggjort videnskabelig artikel om fundet i bispeklumpen peger forskerne da også på det fascinerende ved at tænke på, hvordan et lille peberkorn, der endte i bispegårdens latrinkasse, måske begyndte sin lange rejse til Nordjylland i en sydindisk handelsstation.
Med de nye undersøgelser af bispeklumpen har forskerne med andre ord fået et usædvanligt indblik i en velstående og internationalt orienteret husholdning i 1600-tallets slutning. En viden, man ikke havde før.
”Man kan sige, at hvor vi før kun havde skriftlige kilder fra bestemte personer, så har vi nu den konkrete virkelighed mellem hænderne. Og hvor slutproduktet, vi står med, er transformeret fra bord til jord, kan vi nu gå den anden vej – fra jord til bord, og på den måde genskabe den reelle historiske virkelighed,” siger historiker Jakob Ørnbjerg, og arkæolog Jette Linaa supplerer:
”De her forskningsresultater er kun mulige, fordi vi er gået tværfagligt til opgaven. Med arkæologens, historikerens og naturvidenskabsmandens forskellige viden og ekspertise. Og vi kan bruge vores resultater fra bispeklumpen som et af de vigtige elementer til at komme endnu tættere på menneskelivet i både Aalborg og Danmark som helhed i den her periode.”