Mennesker har brug for mennesker

”Skam” har været min følelsesfremkalder her i det mørke efterår, og de timer, jeg ellers ville bruge på at læse nyhedsanalyser og videnskabelige artikler, har jeg brugt i adskillige virtuelle rum, der kunne levere analyser af hver eneste lille bevægelse, replik og symbol i de intense scener mellem Isak og hans omverden

Anna Klara Bom er begejstret for den norske ungdoms-tv-serie ”Skam” og skriver blandt andet: ”Med sin særdeles tidsøkonomiske fortælling er ’Skam’ mester for den ene skarpe replik efter den anden. Replikker, der sidder fast i hovedet bagefter og synes oplagte som tryk på T-shirts, kopper og andet merchandise. En står tilbage som den mest skelsættende for seriens tredje sæson: ’Mennesker trenger mennesker’.” På billedet her fra serien ses Jonas og Eva i sæson 1. –
Anna Klara Bom er begejstret for den norske ungdoms-tv-serie ”Skam” og skriver blandt andet: ”Med sin særdeles tidsøkonomiske fortælling er ’Skam’ mester for den ene skarpe replik efter den anden. Replikker, der sidder fast i hovedet bagefter og synes oplagte som tryk på T-shirts, kopper og andet merchandise. En står tilbage som den mest skelsættende for seriens tredje sæson: ’Mennesker trenger mennesker’.” På billedet her fra serien ses Jonas og Eva i sæson 1. – . Foto: NRK.

”TRUMP, KRIG, EU- kollaps, VLAK-regering og global opvarmning truer, men det eneste, der interesserer mig i dag, er, om Even kommer i skole????!!!”

Det er ikke mig, der skrev den her opdatering i Facebook-gruppen ”Kosegruppa DK” – et samlingssted for danskere, der her i efteråret 2016 investerede sig selv helt og fuldt i den norske ungdoms-tv-serie ”Skam”. Men det kunne lige så godt have været mig.

Hver dag fra begyndelsen af oktober til midten af december har jeg opdateret seriens hjemmeside uendeligt mange gange om dagen for at se, om der var nyt i kærlighedshistorien mellem de to unge gymnasiedrenge Isak og Even. Jeg er blevet oprigtigt lykkelig, når de oplevede gode ting, og jeg har grædt med Isak, når verden gik ham imod. Jeg har utålmodigt tjekket min telefon i håb om en mail, der meldte om nyt fra paralleluniverset.

”Skam” har været min følelsesfremkalder her i det mørke efterår, og de timer, jeg ellers ville bruge på at læse nyhedsanalyser og videnskabelige artikler, har jeg brugt i adskillige virtuelle rum, der kunne levere analyser af hver eneste lille bevægelse, replik og symbol i de intense scener mellem Isak og hans omverden.

Og hvad er det så ved en fortælling om en 17-årig drengs vej til at springe ud som homoseksuel over for sig selv og sine nærmeste, der gjorde, at nationale og internationale begivenheder i den virkelige verden pludselig røg ned på den mentale prioritetsliste hos mig og adskillige andre – på tværs af nationaliteter og alder? Det har noget med seriens skildring af kærlighed at gøre.

MED SIN SÆRDELES tidsøkonomiske fortælling er ”Skam” mester for den ene skarpe replik efter den anden. Replikker, der sidder fast i hovedet bagefter og synes oplagte som tryk på T-shirts, kopper og andet merchandise. En står tilbage som den mest skelsættende for seriens tredje sæson: ”Mennesker trenger mennesker.”

Bag citatet ligger ”Skams” centrale budskab, der er, at vi mennesker ingenting kan alene. Problemer løses ved, at man lærer at bygge broer til andre mennesker, og den eneste måde at gøre det på er at tale og erkende, at man er sårbar, frustreret, ked af det, forvirret. Og hvis man åbner sin mund og bekender sig, så vil verden se lysere ud, end den gjorde, da man var alene med sin hjerne, som Even formulerer det.

Budskabet i ”Skam” står i skærende kontrast til en verden, hvor individualisering og effektivisering bruges som styringsmekanismer, og hvor konsekvenserne blandt andet er en eksplosion af diagnoser og præstationspres. ”Skam” skildrer kærlighedens mange former mesterligt i sæson 3.

Den sitrende, intense første forelskelse, hvor alt i verden synes uendeligt ligegyldigt, hvis ikke den udkårne svarer på sine sms-beskeder og tegner et hjerte på den rude, han lige har åndet på.

Den venskabelige kærlighed, da Isaks bedste ven Jonas reagerer forbilledligt på Isaks betroelse om sin forelskelse i Even. Den ubetingede kærlighed, da Isaks religiøse mor reagerer på hans udspring ved at meddele ham, at hun har elsket ham fra det sekund, han blev født, og at det vil hun gøre for evigt.

MEN FØRST OG FREMMEST tør ”Skam” fortælle næstekærligheden ind i et 2016, hvor netop kærligheden til næsten enten har været til debat eller er blevet bevidst fravalgt.

”Ingen tør ofre noget for kærligheden i 2016,” siger en af karaktererne til Isaks store frustration. I det, jeg vil betegne som årets smukkeste tv-øjeblik, gøres denne ytring fuldstændigt til skamme.

Til tonerne af Nils Bechs næsten ubærligt smukke fortolkning af ”O Helga Natt” genfinder Isak sin Even efter et utal af forviklinger og udfordringer. Isak tager Evens ansigt i sine hænder og siger ”du er ikke alene”, mens Bech synger:

”Ty frälsar’n krossat våra tunga bojord,

vår jord är fri, himlen öppen nu är.

Ut i din slav du ser en älskad broder,

och se, din ovän skall bli dig så kär.

Från himlen bragte frälsaren oss friden,

för oss han nedsteg i sin stilla grav.

Folk, fald nu neder!”.

Isak ofrer noget for kærligheden, mens en krystalklar falsetstemme minder os om, at der er én, der ofrede sig selv for mennesker, i kærlighed til dem, og at den kærlighed også var der i 2016, selvom året nok vil gå over i historiebøgerne som et mørkt år.

Med påmindelsen om, at ”mennesker trenger mennesker” husker ”Skam” os på, at mennesker ikke kan eksistere i verden uden at give og modtage næstekærlighed.

Jeg håber, at det budskab kommer sikkert med ind i 2017.

Anne Klara Bom er adjunkt ved institut for kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.