Ulla Tofte: Vi bliver ikke længere set som samfundets problembørn
Hvad er det vigtigste, du har lært i corona-året om kunst og museer?
”Det er, at kunst, kultur og museer igen er noget, vi taler om på en positiv måde. Det er noget, som politikerne taler om i et positivt lys. Efter i mange år at have været det problembarn, der brokkede sig, larmede og ikke spillede en væsentlig rolle i samfundet, så er kunst, kultur og museer lige pludselig kommet ind på lystavlen på tværs af de politiske partier. Det er faktisk den største erkendelse for mig. Politikerne ser på vælgerne, at de gerne vil gå på museum. Ergo er de nødt til at have en politik om og en holdning til museer. Det giver forhåbentlig et større fokus og en mere ambitiøs kulturpolitik.”
Hvad forventer du, at der sker med genåbningen?
”På den korte bane forventer jeg desværre, at vi får en meget sløv start. Som om mundbind, afstand og afspritning ikke i forvejen er nok restriktioner, der bliver pålagt vores gæster, så skal vi nu også vise et pas for at gå på museum. Det er en meget, meget voldsom barriere. Coronapas giver god mening i andre sammenhænge, men på museer er der generelt utroligt god plads med fin luftcirkulation og højt til loftet. Jeg er bange for, at coronapasset er et stort benspænd for os.
Men på lang sigt – når de fleste er vaccineret – har jeg enormt store forventninger. Trods de mange digitale tilbud trænger mange til at foretage sig noget sammen uden for hjemmet og få de sanselige, visuelle og intellektuelle oplevelser ind, som museerne tilbyder. Sådan har jeg i den grad selv haft det. Så når vi ikke kan rejse ud i verden og få de stimuli, så kan vi rejse ind i kunstens eller fortidens verden på museerne.”
Gertrud Hvidberg-Hansen: Jeg forventer et overflødighedshorn uden lige
Hvad er det vigtigste, du har lært i corona-året om kunst og museer?
”Corona-året viser med stor tydelighed, at det nærvær, den sanselighed og de fællesskaber, der ligger i at besøge et museum fysisk, betyder noget. Kunstens og kulturens betydning har vist sig at være af meget stor betydning for vores trivsel, dannelse og læring.
Vi har – som mange andre museer – prøvet at øge det digitale nærvær på forskellig vis. Kreativiteten og viljen til at tænke nyt har været meget inspirerende for mig at se. Det har betydet meget for mange at kunne dele kunstneriske oplevelser i andre formater. Men trods kreativitet og gode initiativer kan det fysiske møde noget særligt, som ikke kan erstattes. Det har jeg også kunnet mærke selv. Kilderne tørrer lidt ind uden kunst og kultur. Nu opfatter vi jo Glyptoteket som en oase, hvor man lader op både ved at være i huset og i høj grad gennem kunsten. Og selvom jeg har været så privilegeret at komme på museet i lukkeperioden, føler jeg stadig, at jeg mangler at få impulser fra andre sider.”
Hvad forventer du, at der sker med genåbningen?
”Jeg forventer, at det bliver et overflødighedshorn uden lige, fordi alle museerne har så mange projekter og udstillinger, der ligger klar, er forlænget eller skubbet, og som vi bare venter på at kunne vise frem. I morgen skulle vi for eksempel have åbnet en udstilling med billedhuggeren Rodin, i forvejen har vi den roste udstilling af den franske kunstner Gauguin, og så åbner vi en udstilling i maj om den egyptiske dæmongud Bes, som vi skulle have vist sidste år. Så alle tre udstillinger vil være der samtidig. Det er jo helt historisk.”
Mikkel Bogh: Jeg har lært at se på museet med nye øjne
Hvad er det vigtigste, du har lært i corona-året om kunst og museer?
”De to nedlukninger har været præget af ekstrem travlhed, mødeaktivitet og mange omstillinger langt ud over det sædvanlige, men for mig har det også været en mulighed for at få museet på fysisk afstand. Fra hjemmearbejdspladsen har jeg bedre kunnet se museet som en del af et samfund, et demokrati og en samfundsudvikling, som vi har vores del af ansvaret for.
Er vi nu på rette spor? Gør vi nok for at afspejle diversiteten? At være et nationalgalleri indebærer jo, at man kan rumme og sætte de mange forskelle i spil, så der opstår interessante diskussioner om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Og hvad med klimaet? Vi sender værker jorden rundt og flyver selv meget, men det hører naturligvis med til at være et internationalt museum. I branchen har vi gejlet hinanden op til, at man kun kan være et relevant museum, hvis man laver udstillinger, der er globalt orienterede. Så selvom vi er rigtig gode til at udnytte vores store, flotte samling, skal vi måske bringe den i spil på endnu flere måder i fremtiden. Det havde vi for eksempel succes med i sommer med vores formidlingsspor om pandemier gennem tiden.”
Hvad forventer du, at der sker med genåbningen?
”Jeg forventer en stilfærdig genåbning. Sådan var det sidst, hvor vi havde knap 200 gæster i løbet af hele den første dag. Publikum skal lige vænne sig til, at det er trygt. Men måske vil det gå hurtigere denne gang. For jeg har al mulig grund til at tro, at der er en hunger efter sociale kulturoplevelser. Alle har gjort meget for at have digitale tilbud, men det unikke ved kunsten kommer bare bedre til sin ret i det fysiske rum.”
Erlend Høyersten: Det største benspænd bliver coronapasset
Hvad er det vigtigste, du har lært i corona-året om kunst og museer?
”Jeg har lært, at selvom kunst og museer er ekstremt populært blandt danskerne, er vi som museer ikke højt prioriteret på Christiansborg. Vi ved, at der i 2019 var 17 millioner besøgende på danske museer. Vi havde knap 130.000 besøgende på ARoS alene i juli 2020. Danskerne er altså nogle af de største kulturforbrugere i Europa. Men når det kommer til politikerne, så vi allerede under første nedlukning, at det tog lang tid, før vi hørte noget fra regeringen.
Vi bliver hele tiden sat bagerst i køen. For eksempel synes jeg, at det er mærkeligt, at de sidste gang ville åbne storcentre før museer. I den kommende genåbning er planen så, at nogle større butikker kan åbne lidt før, mens storcentre åbner samtidig med os. Men museerne er så til gengæld underlagt coronapas i modsætning til storcentrene. Det er for mig at se lidt underligt.”
Hvad forventer du, at der sker med genåbningen?
Brød m indryk: ”Det største benspænd bliver coronapasset. Det vil påvirke tilstrømningen til museerne. Jeg forstår ikke, hvordan det skal fungere i praksis. I restaurationsbranchen ved man for eksempel, at omkring 60 procent af gæsterne tager impulsivt på restaurant. Og på samme måde ved vi jo også godt, at vores gæster ikke nødvendigvis sidder og planlægger to-tre dage i forvejen og siger: ’Lad os gå på ARoS’. Det er min største bekymring lige nu. For vi har altid arbejdet hen mod, at det skal være nemt at tilgå museet. Men jeg tænker, at danskere med deres kulturforbrug er tørstige efter kunst og kultur. Viljen er jeg derfor ikke bekymret for – det er den politiske idé, der bekymrer mig.”