Corona har ikke ført til flere selvmord i Norden

I både Norge og Danmark er der sket et lille fald i antallet af selvmord under corona, viser foreløbige tal. Norsk professor vurderer, at det sociale sammenhold er blevet forstærket. Svensk professor er bekymret for tiden efter pandemien

Både herhjemme og i Sverige og Norge viser de foreløbige opgørelser, at covid-19 ikke har betydet flere selvmord
Både herhjemme og i Sverige og Norge viser de foreløbige opgørelser, at covid-19 ikke har betydet flere selvmord. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix.

Under coronapandemiens første bølge sidste forår frygtede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og mange eksperter, at isolation og mental mistrivsel ville resultere i en bølge af selvmord. Men både herhjemme og i Sverige og Norge viser de foreløbige opgørelser, at covid-19 ikke har betydet flere selvmord. De foreløbige tal fra Sundhedsdatastyrelsen i Danmark viser, at 575 personer tog deres eget liv i 2020 mod 600 i 2019.

Lars Mehlum er professor i psykiatri og suicidiologi (forskningen i selvmord) og leder af nationalt center for selvmordsforskning og forebyggelse ved Universitetet i Oslo. Han oplyser, at de foreløbige tal fra Norge i 2020 tyder på en lille nedgang i selvmord under nedlukningen i foråret og oplyser, at foreløbige tal fra en række andre lande peger i samme retning.

”I næste måned får vi de samlede tal for hele 2020, og det bliver meget spændende at se, om tendensen er fortsat,” siger professoren, som peger på en række mekanismer som mulig forklaring på, at coronakrisen ikke har fået flere til at tage deres eget liv.

”Det kan meget vel være, at selvom mennesker har skullet holde afstand, så er sammenholdet i nationen blevet øget under krisen. Der er mange eksempler gennem historien på, at vanskelige tider forstærker de sociale fællesskaber, og vi ved, at sociale fællesskaber er den vigtigste faktor for, at vi kan undgå selvmord,” siger Lars Mehlum.

Han påpeger, at såvel Danmark som Norge havde faldende selvmordstal under Anden Verdenskrig, selvom landene var besatte, og mange havde det svært.

”Der er paradoksalt nok en tilbøjelighed til, at når man kæmper for at få dækket basale behov som mad, tøj og sikkerhed, er der mindre tid til at gå op i de eksistentielle problemer, som kan drive mennesker til selvmord,” siger professoren.

Derudover nævner han, at der er en tæt sammenhæng mellem alkoholindtag og selvmord, og at det nedlukkede natteliv således kan spille positivt ind.

Endelig kan det heller ikke udelukkes, at de selvmordstruede rent faktisk ikke har oplevet den store forandring i deres liv på grund af nedlukningen, fordi deres sociale kontakter i forvejen var begrænsede.

”I begyndelsen af pandemien var der i Norge stor bekymring for de ældre, som lever alene. Men det har vist sig, at de fleste ældre faktisk ikke har det så svært med at være isoleret fra andre, for det har de i forvejen har været vant til. Det er mere de unge, som føler, at deres verden er brudt sammen,” siger Lars Mehlum.

I Sverige fortæller professor Danuta Wasserman fra det nationale center for selvforskning på Karolinska Instituttet i Stockholm, at pandemien foreløbig ikke har betydet flere selvmord i Sverige.

”Selvmord hænger tæt sammen med økonomiske kriser og arbejdsløshed. I dag er der hjælpepakker. Men man kan frygte, hvad der vil ske efter pandemien for sårbare grupper som små forretningsdrivende, der mister deres levebrød, og mennesker ramt af ensomhed og depression. Nye amerikanske tal viser, at antallet af depressionsramte er fordoblet under pandemien,” siger Danuta Wasserman.

Danuta Wasserman forklarer, at den voldsomme storm Gudrun i Sverige i 2005 betød en stigning af selvmord blandt svenske skovejere. Det samme skete under finanskrisen i flere europæiske lande – dog ikke i Sverige og Danmark.

Professor Poul Videbech fra Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at det er for tidligt at konkludere, hvad pandemien vil betyde for antallet af selvmord. For hver krise har sin egen dynamik og virker forskelligt.

”Noget tyder på, at flere danskere er blevet ramt af depression under corona, og vi ved, at godt halvdelen af alle selvmord hænger sammen med depression. Omvendt er der også en gruppe med psykiske lidelser, som har fået mere ro. Vi mangler mere præcise data for, hvad corona har betydet for udviklingen af depression,” siger Poul Videbech.

Formanden for velfærdsudvalget i Nordisk Råd, Bente Stein Mathisen, der er medlem af Stortinget i Norge for partiet Høyre, peger også på, at det stadig er uvist, hvad pandemien betyder for den psykiske sundhed på længere sigt.

Nordisk Råd har en ambition om at reducere antallet af selvmord i Norden med 25 procent inden 2025 og planlægger et topmøde om psykisk sundhed og selvmord i løbet af efteråret.

”Der dør seks gange så mange af selvmord i Norden som i trafikken. På samme måde, som vi er blevet bedre til at forebygge trafikdrab, må landene også lære af hinanden, så vi kan begrænse antallet af selvmord,” lyder det fra Bente Stein Mathisen.