De teologiske forskelle, der engang dramatisk og blodigt splittede den katolske kirke og lagde fundamentet for de protestantiske kirker, er i dag næsten forsvundet. I hvert fald hvis man spørger medlemmerne af kirkerne. Det viser en ny undersøgelse fra den anerkendte amerikanske tænketank Pew Research Center, der i anledning af 500-året for Martin Luthers reformation for første gang nogensinde har gransket protestanters og katolikkers holdninger til hinanden i Vesteuropa og i USA.
I Europa siger gennemsnitligt 58 procent af protestanter og 50 procent af katolikker, at der i dag er mere, som forener de to kristne grupper, end som skiller dem ad. Dertil kommer, at gennemsnitligt 95 procent af protestanterne og 88 procent af katolikkerne ville være villige til at acceptere et nyt familiemedlem fra den anden kirkeretning.
”Over hele Europa er det fremherskende synspunkt, at protestanter og katolikker i dag er mere ens religiøst set, end de er forskellige. Og alt imens Reformationen førte til mere end et århundrede med ødelæggende krige og forfølgelse i Europa, udtrykker både protestanter og katolikker på hele kontinentet overvældende vilje til at acceptere hinanden som naboer og selv som familiemedlemmer,” konkluderer forskerne fra Pew Research Center.
Konklusionerne er ikke overraskende, siger den britiske forsker David Voas, professor i socialvidenskab ved University College London og ekspert i religion i Europa. Den sekularisering, som alle vesteuropæiske lande oplever, udvisker teologiske og sociale forskelle, siger han.
”Religions formindskede sociale betydning betyder, at religiøs identitet er mindre vigtig som en form for social splittelse end tidligere. Religionens dalende betydning for den enkelte betyder, at folk har mindre viden om og interesse i religion, end de generelt havde tidligere,” forklarer han.
Striden mellem protestanter og katolikker har været aftagende igennem flere årtier, tilføjer David Voas.
”Vendepunktet var 1960’erne, hvor det at være religiøs begyndte at være undtagelsen snarere end normen. I sekulære samfund gør katolikker og protestanter ofte fælles sag imod den dominerende kultur. De begynder gerne at føle, at de har mere tilfælles med hinanden end med de ikke-religiøse,” siger han.
Det er dog ikke alle steder i Europa, at dette er tilfældet, understreger Neha Sahgal, der står i spidsen for den vesteuropæiske del af Pew-undersøgelsen.
”I adskillige lande siger betydelige andele af befolkningerne, at katolikker og protestanter i dag er mere religiøst forskellige, end de er ens. Dette gælder eksempelvis 37 procent af protestanterne i Storbritannien og 42 procent af katolikkerne i Irland,” siger hun.
Teologisk har de to trosretninger ifølge undersøgelsen dog generelt fået mere tilfælles. Eksempelvis siger knap halvdelen af protestanterne i Europa, at evig frelse opnås igennem en kombination af gudstro og gode gerninger, hvilket er den traditionelle katolske lære.
En løsere tilgang til teologi forstærker tendensen til enighed, siger David Voas.
”De fleste almindelige protestanter mener ikke længere, at Bibelen skal læses bogstaveligt, eller at gudstro er nødvendig eller tilstrækkelig for at opnå frelse. De fleste almindelige katolikker mener ikke, at kirkens doktriner, eksempelvis hvad angår seksualitet, er autoritativ, eller at præster er særligt begavede,” siger den britiske forsker.
Undersøgelsen fra den amerikanske tænketank viser også, at hverken protestanter eller katolikker i Europa er hyppige kirkegængere. Kun gennemsnitligt otte procent af de europæiske protestanter og 14 procent af katolikkerne siger, at de går til gudstjeneste mindst en gang ugentligt.